Virolog med løftet pegefinger til danskerne: »Burde vide bedre«

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet fotograferet i København, mandag den 26. oktober 2020.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mandag meldte regeringen ud, at 38 kommuner lukker delvist ned. Torsdag blev det tal udvidet til 69.

Men hvor regeringen i foråret var på forkant i forhold til mange andre og lukkede ned hurtigt, er den delvise nedlukning denne gang sket på bagkant, mener professor i virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen.

»Det er min vurdering, at det havde været hensigtsmæssigt at foretage den type nedlukning, vi ser nu, på et tidligere tidspunkt, så der havde været bedre styr på smitten inden jul,« siger Allan Randrup Thomsen.

Han peger på, at man omvendt også kan argumentere for, at myndighederne har set en effekt af de restriktioner, der er blevet pålagt danskerne, og at smittekurven flere gange har stabiliseret sig.

»Så man har kunnet lulle sig ind i en tro på, at nu går det godt, men vi har kørt lige til grænsen længe,« siger Allan Randrup Thomsen.

Han mener også, at regeringen siden minkskandalen har virket tøvende i forhold til at pålægge danskerne hårde restriktioner i kampen mod smitten.

Smitten har gennem en lang periode haft godt fat i især Region Hovedstaden, men det har langt fra haft de samme konsekvenser, som man eksempelvis så, da det var udbrud af minkmutationer i Region Nordjylland, forklarer Allan Randrup Thomsen.

»I forhold til København er mit indtryk, at man har talt mere, end man har handlet,« siger han.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke holder pressemøde i Eigtveds Pakhus om status på COVID-19 i Danmark, herunder udvidelse af skærpede tiltag og restriktioner torsdag den 10. december 2020.For første gang er der flere end 3000 coronasmittede. Skoler og restauranter lukker i endnu 31 kommuner. Bliv hjemme, siger statsministeren. Det skriver Ritzau, torsdag den 10. december 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Problemet med, at den nye delvise nedlukning kommer sent i forhold til jul er, at vi når at finde ud af, om tiltagene virker, inden risikoen for smitte igen stiger, fordi danskerne samles på tværs af kommunegrænser og sociale bobler til jul.

Men problemet handler langt fra kun om en regering, som kunne have handlet tidligere.

Det handler i høj grad også om danskere, der er coronatrætte og ikke tager epidemien lige så alvorligt, som de burde, mener Allan Randrup Thomsen.

»Vi skal tage det mere alvorligt, end vi gør nu, og det handler ikke kun om de unge. Vi kan se i smittetallene, at smitten også stiger blandt voksne, der ikke kan undskylde sig med ungdommens ubekymrethed. De burde vide bedre,« siger Allan Randrup Thomsen.

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum viser billede af frysere til covid-19 vaccinen under pressemøde i Eigtveds Pakhus om status på COVID-19 i Danmark, herunder udvidelse af skærpede tiltag og restriktioner torsdag den 10. december 2020. For første gang er der flere end 3000 coronasmittede. Skoler og restauranter lukker i endnu 31 kommuner. Bliv hjemme, siger statsministeren. Det skriver Ritzau, torsdag den 10. december 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Den nye direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, fremviste torsdag plancher med billeder af de hvide frysere, som står klar til vaccinerne, som myndighederne regner med, de kan begynde at vaccinere med i januar.

Men selvom hjælp i form af en vaccine ser ud til at være tæt på, så er vi stadig nødt til at handle nu og her, siger Allan Randrup Thomsen.

»Vi er nødt til at gøre noget her og nu.«