Vi kan ikke længere forsvare os selv

Forsvarsforliget med dets kraftige fokus på at vinde krigen i Afghanistan indebærer, at hærens evne til at udkæmpe en konventionel krig udhules, mener forskere.

Værnepligtige på øvelse. Arkivfoto: Maria Hedegaard Fold sammen
Læs mere

Den danske hærs evne til at kæmpe selvstændigt i en konventionel krig mod en modstander, der som på Balkan i 1990erne råder over kampvogne og kanoner, er ved at blive udhulet.

Det mener to forskere, som efter forsvarsforliget i sidste måned peger på, at hæren snart mister sit forsvar mod angreb fra luften og sit langtrækkende forsvar mod kampvogne og andre hårde mål. Desuden skal hærens langtrækkende tunge kanoner udfases og kun delvist erstattes.

I forsvarsforliget, som hele Folketinget bortset fra Enhedslisten står bag, forudsætter politikerne ellers, at det danske forsvar stadig skal kunne kæmpe mod en konventionelt opererende modstander.

»Der sker i dag en kannibalisering af evnen til at føre konventionel krig til fordel for at vinde krigen i Afghanistan,« siger ph.d.-studerende og historiker Robert Petersen.

Han advarer imod at tro, at der i fremtiden kun bliver brug for at kunne udkæmpe en oprørskrig som i Afghanistan. I 1990erne stod danske soldater i Bosnien over for en modstander med kampvogne og kanoner, og i 2006 viste for eksempel terrororganisationen Hizbollah i Libanon tilsvarende evner over for den israelske hær.

Beholder kanoner
Lederen af Dansk Institut for Militære Studier, Mikkel Vedby Rasmussen, mener, at politikerne endnu ikke har taget den fulde konsekvens af ønsket om, at Danmark skal bidrage med hærenheder i operationer som Afghanistan. Der skal også være penge til nye kampfly og fregatter, så derfor udstyres hæren i en skrabet udgave.

»Når politikerne laver pakken så lille som de gør, siger de implicit, at den danske hær ikke skal kunne kæmpe alene, men indgå i en gruppe med briter eller amerikanere, hvor Danmark stiller med et ret snævert bidrag af panserinfanteri,« siger han.

Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Bundsgaard, ved endnu ikke, hvor lang tid der vil gå, inden hærens skrotningsdømte, udslidte kanoner fra 1960erne kan afløses af moderne morterer og kanoner. Men han agter at beholde de gamle kanoner, indtil han har noget nyt.

»Jeg kender ikke planen for gennemførelsen af det nye forlig, men det er vigtigt for mig, at vi kontinuerligt har ildstøtte til rådighed, så vi kan uddanne artilleriobservatører og bevare ekspertisen,« siger Bundsgaard.

Han er enig med forskerne i, at hæren har fokus på oprørsbekæmpelsen i Afghanistan. Men når blot hæren fastholder sin ekspertise i brug af artilleri og kampvogne, kan evnen til at kæmpe mod en konventionelt opererende modstander genopbygges i løbet af et par år, påpeger Niels Bundsgaard.

Den socialdemokratiske forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, fastholder, at hæren stadig skal kunne kæmpe en mere konventionel krig end i Afghanistan. Men en sådan konflikt vil ikke skulle kæmpes ved Danmarks grænser.

»I de missioner, hvor hæren skal indsættes, skal vi kæmpe sammen med andre,« siger han.