Værre end ventet - men ikke for sent

2.000 forskere er samlet i København for at gøre status for vores viden om menneskeskabte klimaændringer. De har en god og en dårlig nyhed med til København.

Dr. Rajendra Pachauri, formand for FNs klimapanel, var en af gårsdagens talere i Bella Centret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard

Verdens klimavidenskab er kommet til København.

På tre dage er små 2.000 eksperter på sne, is, himmel, hav og hedebølger kommet til Danmark med de seneste nyheder om de ændringer i vejr og vind, som mennesket er i gang med at påføre kloden ved at brænde for meget olie, gas og kul.

I deres mapper ligger 1.600 videnskabelige vidnesbyrd om de klimatiske ændringer, drivhusgasserne fra det globale fossile bål er årsag til. Artiklerne er fyldt med vendinger, begreber og metodiske udredninger, som ikke en kinamand uden for fagområderne får ret meget ud af at læse. Men nu skal de op af mapperne og ind i Bella Centret, essensen skal trækkes ud, så politikerne, journalisterne og befolkningen kan forstå, hvad der er i gang.

Ti velanskrevne universiteter, herunder Yale, Berkeley, Cambridge, Oxford og universiteterne i Tokyo og Beijing har sat overliggeren højt. De seneste fire, fem års videnskabelige udredninger om menneskeskabte klimaforandringer skal samles, vurderes og gøres tilgængelig for offentligheden.

Summen af de mange bogstaver er en god og en dårlig nyhed. Den dårlige er, at konsekvenserne af den menneskeskabte drivhuseffekt ser ud til at være værre, end FN forudsagde i sin officielle klimarapport fra 2007. Den gode historie gemmer sig i den vurdering, at vi har både viden, teknologi, penge til at forhindre katastrofale klimaændringer. Endda uden at hverdagen bliver trist, farveløs og præget af afsavn. I hvert fald ikke, hvis det står til Danmarks klimaminister, Connie Hedegaard (K).

Hun mener ligefrem, at to gange minus kan blive et plus. Klimakrise plus finanskrise kan blive en ny og sjælden mulighed for at gentænke »business as usual. Den dobbelte krise kan blive afsættet for en helt ny verdensøkonomi; en grøn økonomi, mener Connie Hedegaard. Og det skal ikke være en fremtid som er kedelig og grå men smuk og grøn, som ministeren udtrykte det.

Hun fremhævede Danmark som et eksempel på, at det kan lade sig gøre at omstille at samfund til nye og renere energiformer uden at gå på kompromis med den økonomiske vækst.

»På 30 år er vi gået fra at være komplet afhængige af udenlandske energiressourcer til at være nettoeksportør af energi. Samtidig har vi gennem de seneste 25 år oplevet en økonomisk vækst på 80 procent næsten uden at øge vores energiforbrug,« sagde Connie Hedegaard.

Den britiske regerings officielle klimaambassadør, John Ashton, havde forinden lagt det spor, Connie Hedegaard kørte videre i.

»De næste mange måneder vil politikerne i lyset af den økonomiske krise fokusere på job, job og job. Det er den ramme, vi skal sætte kampen mod klimaændringer ind i,« sagde John Ashton.

Han efterlyste det, han kaldte en stærkere forståelse for, hvor påtrængende et problem, klimaændringerne er for menneskeheden.

Formanden for den igangværende klimakongres i København, professor på Københavns Universitet, Katherine Richardson, gjorde klart, at der ikke vil komme mange gode nyheder fra kongressens naturvidenskabsmænd. Men hun fandt optimisme ved at se på, hvordan mennesket historisk har håndteret trusler gennem regulering.

Formanden for sammenslutningen af de ti universiteter (IARU) bag kongressen, den australske professor Ian Chubb, sagde at en afgørende forudsætning for at handle imod de menneskeskabte klimaændringer er, at befolkningerne får adgang til og forstår den viden, forskerne bringer frem.

»Vi er nødt til at formidle forskernes viden til befolkningen. For en velinformeret befolkning kræver handling, og så er det meget mere sandsynligt, at politikerne handler,« sagde Ian Hubb, der tilføjede, at kongressen i København netop er et forsøg på at informere den brede offentlighed.

Ambitionen med kongressen er også en opdatering af den eksisterende viden, der supplerer den seneste officielle klimarapport fra FNs klimapanel IPCC fra 2007 – en rapport, der overvejende er baseret på forskningsresultater fra 2005 og tidligere.