Usikkert om CO2-aflad virker: »Det har ikke anden funktion end at dulme samvittigheden hos folk, der har lyst til at flyve«

Flyselskaber, politikere og kommuner fremhæver muligheden for at kompensere for deres CO2-udslip ved at støtte investeringer i vedvarende energi og skov. Men markedet er uigennemsigtigt og hamler ikke op med at undlade at flyve, mener klimaeksperter.

Det er usikkert, om det afhjælper klimaet at kompensere for sine flyrejser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det mest konkrete udløb af afsløringen af, at Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier, har rejst kloden tyndt samtidig med, at hun har advokeret for, at vi andre skal holde ferie i baghaven, er, at hun nu har indbetalt 1.000 kroner som kompensation for sine private flyrejser.

Men den form for CO2-aflad er omstridt. Blandt andet fordi det kan være med til at afholde folk fra at flyve mindre.

»Det er fint at kalde det aflad, for det har ikke anden funktion end at dulme samvittigheden hos folk, der har lyst til at flyve. At påstå, det har en effekt, er at putte folk blår i øjnene. Som borgere har vi pligt til at sætte os ind i, hvad der er vigtigt for os, og hvis man er optaget af klimaet, så skal man ikke flyve mere end allerhøjst nødvendigt,« siger Palle Bendsen fra miljøorganisationen Noah.

Noahs hovedanke er, at CO2-kompensation i bedste fald opretholder det nuværende CO2-udlednings niveau i stedet for at føre til en nødvendig adfærdsændring.

Aflad kommer sidst

Ifølge den seneste rapport fra FNs klimapanel er det ikke længere nok bare at reducere vores CO2-udledning. Vi bliver nødt til at plante langt mere skov og omlægge vores tilværelser for at holde temperaturen under kontrol. Derfor er John Nordbo, der er klimarådgiver i Care, også skeptisk over for CO2-kompensation, som han mener skal være det sidste i rækken af tiltag for at reducere det personlige CO2-udslip.

»Hvis man i forvejen gør en seriøs indsats for at nedsætte sit CO2-udslip, så giver det mening også at købe klimakompensation,« siger han, hvilket også er holdningen hos seniorkonsulent Henrik Gudmundsson fra klimatænketanken Concito.

»Set ud fra et klimahensyn er det bedst at finde et alternativ til at flyve, men hvis man ikke kan det, er det bedre at købe klimakompensation end at lade være,« siger Henrik Gudmundsson.

De ser det med andre ord ikke som et quickfix for kloden, men som et eventuelt supplement til en mere generel omlægning for lande, byer, virksomheder og enkeltindivider. De er også enige om, at der er stor forskel på, om projekterne har en effekt. Når de virker, er det en billig og effektivt måde at reducere CO2-belastningen på, men der er en række faldgruber.

For eksempel er der ingen garanti for, at den skov, der bliver plantet eller bevaret, ikke ender med at frigive alt det opsugede CO2 til atmosfæren, hvis en ny regering eller investor vil have skoven ryddet, hvis lokalbefolkningen mangler brænde, eller hvis der udbryder skovbrand. Dermed kan klimaregningen for det aflad, som eksempelvis Alternativet på Københavns Rådhus har foreslået, at københavnske skatteborgere skal betale for politikernes studieture, risikere at ende hos os alle sammen.

»Det batter ikke noget at kompensere sin flyrejse med 100 kroner til et træ, som vi bliver nødt til at plante alligevel. Det tryller ikke udledningen væk. Det er ikke en kritik af projekterne, men af troen på, at vi kan undgå en klimakatastrofe ved at kompensere vores luksusforbrug som flyrejser i stedet for at holde op med at flyve,« siger Palle Bendsen fra Noah.

Noget virker

Mens der er en del underlødige projekter og udbydere, så skal de bedste projekter leve op til en række krav, som blandt andet sikrer, at der i hvert fald på kort sigt er tale om en reel ekstraordinær kompensation.

»Det er lidt af en jungle, for der er mange forskellige udbydere og stor forskel på kvaliteten af projekterne. Hvis man finder projekter, der er verificeret efter de højeste standarder, er der en større sikkerhed for, at man sparer den CO2-udledning, som de påstår, men der er stadig en usikkerhed,« siger Henrik Gudmundsson fra Concito.

For to år siden konkluderede EU-Kommissionen, at projekterne i CDM-systemet, der som privat CO2-aflad fungerer ved, at virksomheder i ilande reducerer deres CO2-udledning ved at investere i CO2-reducerende projekter i ulande, i 85 procent af tilfældene med høj sandsynlighed overvurderede CO2-reduceringen og formentlig iøvrigt ville være blevet oprettet alligevel. Omvendt viser en undersøgelse fra Stanford University, at kompensation gennem skovbevarelse i Californien virkede, fordi skoven ellers ville være blevet fældet.

Det er med andre ord svært at gennemskue, om kompensationen virker, og i takt med at verden er i gang med en grøn omstilling, har det endda gjort markedet mere uigennemskueligt, siger John Nordbo fra Care.

»For fem år siden var det for eksempel oplagt at investere i vedvarende energi i ulande, men i dag er vedvarende energi som sol og vind den billigste energiform, og derfor afværger man ikke, at der ville være blevet bygget et kulkraftværk i stedet, for det ville man ikke gøre. Effekten afhænger af kvaliteten af det enkelte projekt, og det kan være svært at gennemskue,« siger John Nordbo.