Ugen på Kanten: Prologen til Tour de Folketingsvalg

Collage: Wunderkind Fold sammen
Læs mere

Inden for professionel cykling er prologen en slags slag inden slaget, hvor det over en kort distance bliver afgjort, hvem der skal have retten til at bære den eftertragtede gule førertrøje, når løbet for alvor går i gang. Den forgangne uge viser, at det fænomen nu også uofficielt er blevet introduceret i den danske valgkamp anno 2019.

Dystens bagtæppe var imidlertid ikke billedskønne franske landskaber og Jørgen Leths drævende poetiseren, men derimod DR Byens studie 6, hvor Clement Kjærsgaard med vanlig fyrighed var opmand i den verbale gladiatorkamp i Debatten på DR2, hvor emnet var nye partier.

Programmets primære udfordrer var erhvervsmand, iværksætter, radiovært og tidligere straffefange Klaus Riskær Pedersen, der står i spidsen for det eponymt navngivne parti Klaus Riskær Pedersen, hvis partiprogram man så kan prøve at gætte, hvem står bag.

Riskær lagde ud med et modigt udbrud om skattepolitik og alt det nye, han vil introducere i dansk politik, men blev øjeblikkeligt hårdt angrebet af ikke mindst Venstres Jan E. Jørgensen, der gik direkte efter struben og langt hellere ville diskutere Riskærs tidligere domme og skattegæld end hans forslag til en fremtidig skattepolitik.

Den hårde tone fik en opbragt Riskær til for åben skærm at genoverveje, hvorvidt han overhovedet ville pege på Lars Løkke som statsminister, og det er vist første gang, Clement kan notere sig, at hans program forrykker en mulig kommende regerings parlamentariske grundlag.

Kort efter gik Morten Messerschmidt i struben på Pernille Vermund med anklager om, at hun blot havde dovnet den hos de konservative i årevis, mens Dansk Folkeparti havde haft travlt med at redde landet med grænsebomme og udskiftning af paradigmer, og nu var en af de sidste dages hellige.

Skulle man udnævne en vinder af den gule førertrøje i denne folketingsvalgets prolog, synes den oplagte kandidat derfor at være Mette Frederiksen, der ellers udmærkede sig ved slet ikke at deltage i løbet.

Vaskeægte jernheste

Og efter de stadig mere anstrenge cykelmetaforer, er det kun passende, at vi vender os mod ugens anden store begivenhed, der faktisk involverer vaskeægte jernheste. Torsdag kunne statsministeren ved et pressemøde annoncere, at Danmark i 2021 bliver vært for verdens største årligt tilbagevendende sportsbegivenhed, Tour de France, der denne gang afvikler sine tre første etaper i det antageligvis allermest nordlige nordfranske – Danmark.

Også en begejstret Kronprins Frederik deltog i pressemødet, hvor han blandt andet konstaterede, at cykling er »en sport, der bevæger sig uden for de stadions, andre sportsbegivenheder som regel er inden for. Dermed får vi nu et »stadion«, der folder sig ud foran ens cykel«.

På de tre danske etaper kommer rytterne gennem København, over Storebæltsbroen, til Vejle og Sønderborg. Helt til Herning, hvor der bor en dansk eks-vinder af løbet, som nok har lige så lidt lyst til at tale om fortidens synder som Klaus Riskær, kommer tour-feltet dog ikke.

Men naturligvis er det ikke nok at fejre, at Danmark bliver vært for en international sportsbegivenhed, som vil glæde folkefestyndere og cykelentusiaster mindst lige så meget, som den vil genere de kronisk broklabile københavnere, der nu skal leve med endnu en dag med et transportbesvær i Indre By, der nok skal blive mindst lige så omtalt på sociale medier som cykelløbet selv.

Nej, sport er skam ikke blot sjov, ballade og dopingbenægtende mænd på utroligt dyre cykler – alle ved, at hvis ikke der følger branding og business med en kulturbegivenhed, så tæller den ikke rigtig. Derfor kunne erhvervsminister Rasmus Jarlov naturligvis også i forbindelse med annonceringen af værtskabet erklære, at »brandingværdien, som Danmark får ud af det her, står uden sammenligning«, samt at det virkelig sætter »nogle mindre byer turistmæssigt på landkortet«.

Og hvem ved, måske kommer eksempelvis Nyborg nu lige så meget på landkortet, som Kulturby Aarhus gjorde i 2017. For mon ikke Smilets By nu er mindst lige så kendt af alverden, som Matera i Italien og Plovdiv i Bulgarien, der i år har overtaget kulturbyfaklen, er blevet?

Tilbage til Danmark

Lige så stor begejstringen er over at få Touren til Danmark, lige så lille er den ved udsigten til at få danske jihadister retur til landet. For øjeblikket opholder en del af dem sig i Nordsyrien og Tyrkiet, og det skal de blive ved med, hvis det står til en del danske politikere.

Men muligvis har nogle af krigerne pludselig opdaget et ganske dansk sindelag, efter det terrorhyldende kalifat, hvis faner, de meldte sig under, kollapsede. Tag eksempelvis eks-jihadisten Ömer, som sidder fængslet i Nordsyrien. Før han forlod Danmark, udmærkede han sig ved at opdele familiefester efter køn, accepterede ikke musik og skosede muslimske kvinder for ikke at bære tørklæde.

I dag er Ömer, der er i tvivl om, hvorvidt han har dræbt nogen i Islamisk Stats tjeneste, og godt nok aldrig lige fik taget et dansk statsborgerskab, som forvandlet. Nu fortæller han nemlig, at han skam »føler sig dansk«. Om denne rørende historie vil gøre politisk indtryk i disse valgkampstider, vil tiden vise.