Ugen på kanten: Mageløs visdom – eller bare mageløst?

Bomberne sprænger i Syrien efter Trumps mageløse visdom, mens Mette F. vil forhindre dem i at sprænge herhjemme med mere overvågning og kontrol af svenskerne.

Collage: Wunderkind Fold sammen
Læs mere

»In my great and unmatched wisdom …«

At en mand, der i snit spytter en snes tweets ud om dagen (og natten) og konstant er oppe på de høje nagler, hvad angår erklæringer, tilsvining og (selv)ros, stadig kan sende et tweet ud, der vækker særlig opsigt, det er alligevel lidt imponerende.

Men det lykkedes USAs præsident, Donald Trump, da han i starten af ugen forklarede, at hans politik var styret af hans »store og mageløse visdom«. I dette tilfælde gjaldt det tilbagetrækningen af 1.500 amerikanske soldater fra det nordlige Syrien, som af resten af verden sås som grønt lys for Trumps gode ven Erdogan til at smadre de kurdere, der ellers var gået forrest i kampen mod IS. Men som Trump i tweetet erklærede: Hvis tyrkerne gik for vidt, så ville han bare »totalt smadre dem økonomisk – som han havde gjort før«.

Visdommen i det var måske lidt svær at se, men at det var mageløst, det kunne man nok ikke komme uden om.

Få dage efter havde Erdogan så kørt kanonerne i stilling og sat gang i et nyt krigshjørne i Syrien. Hvor det altså denne gang er vestens hidtidige allierede, kanonerne er rettet imod. Der kan kurderne jo nok med en vis ret føle sig godt gammeldags fuppet. At de samtidig er fangevogtere for over 100.000 IS-fanger, betyder formentligt, at en god del af de hellige krigere snart er på vej tilbage i kampen.

»Som Trump i tweetet erklærede – hvis tyrkerne gik for vidt, så ville han bare »totalt smadre dem økonomisk – som han havde gjort før«.«


Også det havde Trump kun et skuldertræk tilovers for – det var jo nok mest Europas problem – og lige her må man anerkende en grad af visdom. Det er jo ikke, fordi hverken Danmark eller andre vestlige lande har stået i kø for at hjælpe kurderne med krigsfangerne. Eller fordi vi har taget os af vores statsborgere, der sidder fængslet for at have bedrevet hellig krig – selv om vi måske var nærmere til at indse problemet end amerikanerne.

Nu har vi i hvert fald balladen – og hvis vi bliver ved med at kalde kurderne for venner i stedet for terrorister, så vil Erdogan personligt sende tre en halv millioner kurdiske flygtninge vestens vej, har den tyrkiske sultan forklaret i sin visdom.

Tja, det kan godt være, at diverse statistikker forklarer, at verden hele tiden bliver et mere sikkert sted – men det føles nu ikke sådan.

Mere overvågning og kontrol

Det føler Mette Frederiksen heller ikke. Faktisk føler hun, at der mangler noget tillid i Danmark i dag, forklarede hun i sin åbningstale i sidste uge i Folketinget. Og i denne uge kom svaret så – i al sin mageløse visdom: mere overvågning og kontrol.

Det troede jeg egentlig var noget nær det modsatte af tillid, men sådan er det jo med visdom – den er ikke os alle forundt. Og som Mette Frederiksen begrundede det her i avisen, så fortjener folk den tryghed, som overvågning giver. Det er vist også det, de siger i Kina, hvor man jo har rigtig gode erfaringer med den slags.

Nu er der faktisk ingen grund til den sammenligning, ifølge Mette Frederiksen. I Danmark er overvågning og data nemlig i de bedste hænder, og vi har heldigvis et samfund med stor tillid til myndighederne.

Her troede vi ellers lige, at tilliden var ved at visne bort, men den kommer og går åbenbart lidt, som det passer. Også svenskerne er kommet og gået, som det passer dem, men det gør ikke noget godt for vores tillid, så nu skal der kontrol ved grænsen til Sverige, lød et andet af regeringens sikkerhedspolitiske udspil.

Grænsekontrollen mod de multietniske svenskere lyder jo grangiveligt som noget, Dansk Folkeparti har advokeret for i en del år uden at møde begejstring på venstrefløjen, men sådan er det jo nogle gange med visdom – den viser sig først, når man kommer i regering.

En fremtid i »Luksusfælden«

Når det gælder overvågning, skulle Mette F. og co. nok kunne hente noget inspiration hos Facebook. Her har de ifølge Jyllands-Posten fuldstændigt styr på, hvem der har en tendens til at gamble og gerne sætter det hele over styr. De 200.000 navne sælger man så til kviklånsfirmaerne, der herefter kan bombardere de vordende ludomaner med tilbud om kvikke kontanter – til rockerrente og gode muligheder for en fremtid i »Luksusfælden«.

At der samtidig var over 30.000 mindreårige i Facebook-puljen, mindreårige, for hvem det er ulovligt at gamble, er lidt sværere at få til at give mening. Men det er nok ikke mageløs visdom at konkludere, at trods Facebooks nye bestræbelser for at virke som moralsk ansvarlige guttermænd, så er det stadig først og fremmest en kæmpevirksomhed, der veksler viden om vores allesammens privatliv til klingende overskud.

Det  privatliv virker nu heller ikke som noget, danskerne holder særligt meget for sig selv – i hvert fald ikke på TV, hvor der tilsyneladende er et umætteligt udbud af danskere, der gerne lægger intime detaljer om deres liv frem.

Senest i »Gift ved første blik«, hvor vi de seneste uger har kunnet forlyste os med med at heppe på nogle og hidse os op over andre af de fem par, der på god realityvis bliver smedet sammen af DRs psykologer og derefter klippet i stereotyper af programplanlæggerne.

Nu er programmet slut, og tre måneder efter at kameraerne blev slukket, kan man konkludere, at matchene måske ikke oversteg en god dag på Tinder synderligt i visdom. I hvert fald er det hele endt – mageløst.