Ugen på kanten: Kønskamp fra trafiklys til Ørestad

Collage: Wunderkind Fold sammen
Læs mere

Efter at køns- og krænkelsesdebatten har raset om så alvorlige emner som kønsneutrale toiletter, Højskolesangbogens »Den danske sang er en ung blond pige« og mexicanske hatte ved universitetsfester, kom turen i denne uge til nationens trafiklys. Som bekendt er disse udstyret med et henholdsvis rødt og grønt piktogram af en person, som er enten stående eller gående. En person, som ifølge flere kommentatorer i mistænkelig grad ligner en mand.

I et interview med Kristeligt Dagblad slår Alternativets kultur- og fritidsborgmester i København, Franciska Rosenkilde, derfor til lyd for, at man fremadrettet anvender kønsneutrale billeder i byens lyskryds.

»Det er en rigtig god måde at gøre op med de kønsstereotyper på, vi ser overalt, og det er en idé, jeg er interesseret i at gå videre med. København er en by med stor diversitet og frisind, og det skal vi turde vise,« siger hun.

Også i Aarhus er spørgsmålet om de kønnede trafiklys bogstaveligt talt på dagsordenen i byrådets udvalg for mangfoldighed og ligestilling, men man arbejder også med en plan om at udstyre enkelte trafiklys med vikinger, hvis køn indtil videre ikke er fastslået.

Men er det frisindet at antage en persons køn alene på baggrund af udseendet, og fordi vedkommende har bukser på? På Facebook indvendte Weekendavisens debatredaktør, Søren Villemoes:

»Her gik jeg og havde den opfattelse, at en person i en mandekrop sagtens kan være en kvinde eller en non-binær. Og i så fald er trafiklysene jo allerede kønsneutrale. Personen i lyset kan jo både være mand, kvinde og non-binær.«

Den køber kønsdebattør og bassist i bandet Ibens – kendt for lyriske perler som »Jeg savner min blå cykel« og »Sex med dig er som Ølstykke i november« – Henrik Marstal imidlertid ikke. Til BT udtaler han om personerne på trafiklysene, at:

»De er lidt muskuløse. Jeg tror også, de har en højde som en gennemsnitlig mand og ikke en gennemsnitlig kvinde. De ligner mere mænd. Det er noget med den frontale måde, man ser dem på. Der kunne godt arbejdes på at gøre dem til nogle, der bare ligner personer.«

Hvordan højden af piktogrammer på omtrent 20 centimeter entydigt kan oversættes til personer på omkring 1,8 meter, og hvorfor frontalitet er særligt maskulint, fremgår ikke.

Kønskamp i Aabenraa

Kønskampen udfoldede sig også i Aabenraa, hvor Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, aftenen inden Kvindernes Internationale Kampdag mødtes med Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl på foranledning af Jyske Vestkysten.

Debatten burde have været en vindersag for Thulesen Dahl, da han ved valget i 2015 malede Sønderjylland lysegult med kommuner, hvor partiet fik flertal, og bogstaveligt talt var på hjemmebane som bosat i Thyregod, mens Vermund kommer fra det nordsjællandske – et sted, som hverken er kendt for kaffeborde eller ringridning.

Ikke desto mindre var der i kommentariatet efter debatten udbredt enighed om, at Vermund havde klaret sig bedst i duellen. Søs Marie Serup sagde til TV 2, at Thulesen Dahl virkede »støvet« og »lignede og lød som en, der havde forhandlet i Finansministeriet for længe«. I Ekstra Bladet var Henrik Qvortrup endnu mere slagkraftig med en udmelding om, at Vermund »lammetævede Tulle«, og at »Pernille Vermund opnåede, nøjagtigt hvad hun gik efter: at få DFs formand til at ligne en levebrødspolitiker, en kedelig systemets mand«.

Som om det ikke var nok, at Thulesen Dahl fik debatbank af Vermund, får Dansk Folkeparti også en gevaldig lussing i meningsmålingerne. En måling giver partiet godt 15 procent af stemmerne, så det dermed står til at miste en fjerdedel af stemmerne i forhold til sidste valg. Den udvikling har fået flere i det notorisk topstyrede parti til at murre i krogene. Lokalformænd udtaler, at Thulesen er for usynlig, han mangler kant og en mærkesag.

Blomsten af Danmarks ungdom

Et enkelt sted, hvor det ikke var helt optimalt at være kvinde, i hvert fald ikke kvindelig parlamentariker, var på Ørestad Gymnasium på Amager. Sammen med præsten Kathrine Lilleør var undervisningsminister Merete Riisager på besøg for at tale med eleverne om demokratisk dannelse. Imidlertid følte blomsten af Danmarks ungdom, Danmarks eneste råstof og alle de andre floskler, man putter på mennesker under cirka 20 år, ikke for at tale om særligt meget.

»Selv om optrinnet foregik dagen inden 8. marts, tyder noget på, at enkelte har misforstået konceptet kvindekamp.«


Kathrine Lilleør fortalte om eleverne, at de »går hen til glasvæggen og står i flere lag og banker på den. Stadig gør ingen noget. Og skulle vi have en samtale om demokratisk dannelse, mens de står udenfor og banker på glasvæggen og bliver mere og mere højrøstede og provokerende? Der besluttede ministeren så, at vi skulle gå, og det var jeg glad for«.

Ifølge sin særlige rådgiver blev ministeren endvidere kaldt luder. Selv om optrinnet foregik dagen inden 8. marts, tyder noget på, at enkelte har misforstået konceptet kvindekamp.