Ugen på kanten: Julemænd savnes – men måske ikke lige i Skat

Collage: Wunderkind Fold sammen
Læs mere

Sandelig om ikke julen for alvor står for døren, og kalenderlyset er tæt på at sætte ild i den knastørre juledekoration.

Alligevel er der som så ofte i juleeventyrene problemer i hændervridende grad her på tærsklen til den store forløsning.

I Tyskland for eksempel er der en overvældende mangel på julemænd, kunne tyske medier i denne uge berette. Her har man åbenbart en tradition for at hyre en rødklædt hjælper til at agere gaveoverbringer juleaften, men nu går det så godt med beskæftigelsen, at der mangler julemænd i tusindvis. De unge vil hellere arbejde med telemarketing, lyder det, og bedre bliver det ikke af, at de gamle julemænd er ved at være trætte af forbrugsræset, hvor der skal slæbes sæk efter sæk ind, for at de forkælede tyske børn kan få nok Weihnachtsgeschenke.

»På Møn-kanten er de lokale heller ikke rigtig glade for årets julegave, som Folketinget i denne uge vedtog.«


Fra politisk side skorter det ellers ikke på lysten til at lege julemænd. I Frankrig har Macron for eksempel forsøgt at stange nogle hårde pakker ud til de sure landboere i et desperat forsøg på at få fred for de gule veste på Champs Elysees i juledagene.

Konservativt gavehumør

Og også herhjemme er der gang i gavehumøret. De konservatives Søren Pape ville for eksempel gerne vise sin gode vilje til at uddele skattegaver til sine vælgere og fremlagde en skatteplan fuld af rare lettelser. Hvis der altså kan skaffes flertal, hvad der som bekendt langtfra kan. Så Papes julemandssæk var lige så tom som den, Liberal Alliance har båret rundt på i årevis. Men så kan de to regeringspartier jo strides om, hvem der er bedst til at drømme om tomme topskatkolonner med flødeovertræk.

I Skat selv er man til gengæld mere håndfast med julegaverne. Godt fem milliarder er i julemåneden blevet tilgivet Skats skyldnere – sådan en smule klatgæld skal da ikke ødelægge den gode stemning – og i denne uge kom det frem, at 1.200 boligejere i årevis ikke havde fået opkrævet boligskat. Hvordan det lige kunne ske, var svært at få en fornuftig forklaring på – nisser, måske? I hvert fald lignede skatteministeren efterhånden en mand, der var godt træt af julemandsrollen.

På Mønkanten er de lokale heller ikke rigtig glade for årets julegave, som Folketinget i denne uge vedtog. Godt 750 millioner kroner bliver der ellers afsat til at gøre den lille ø Lindholm tilpas utålelig for udviste på tålt ophold, men selv om det skaber nye arbejdspladser og mere omsætning på færgelejet, så var det ikke lige den slags udvikling, man drømte om. Det var budskabet endnu en gang på et stopfyldt halmøde i denne uge.

Det lugter vel meget af symbolpolitik, lød det, og det var måske ikke helt ved siden af.

Symbolerne måtte så til gengæld gerne tolkes forskelligt alt efter om de gik til ind – eller udlands, kunne man forstå på en aktindsigt her i avisen. Hvor Lindholm i Danmark bliver beskrevet som et ubehageligt og forblæst sted med sjældne og dyre færgeafgange, så er udenrigstjenesten instrueret i at sælge stedet som den rene ønskeø med alt den moderne komfort – og helipad endda – hvem, der så end skulle flyve til og fra Lindholm i helikopter.

Julerengøring i sportens verden

I sportens verden er det også svært at finde julemandsindstillingen – her har man været mere optaget af julerengøringen, hvilket er gået ud over flere chefer. I DBU var det Morten Olsens banemand, direktør Claus Bretton-Meyer, der fik et klap på skulderen og et los bagi, mens det i Manchester United gik ud over Jose Mourinho.

Den attitudestærke United-træner havde dog sørget for at være være sin egen julemand. Ifølge britisk presse fik han et gyldent håndtryk på 200 millioner kr. for at få sparket efter at have leveret den efterhånden kendte Mourinho-kombination, hvor en stjernetrup spiller småkedeligt, vinder lidt mere end de taber, og alle alligevel holder mest øje med, hvilke arrogante bemærkninger, træneren nu kommer med.

Meget juleglæde var der heller ikke over andre af ugens nyheder – terror mod nordiske piger i Marokko, mere hvidvask-snask i Estland og en Donald Trump, der vil have de amerikanske tropper i Syrien hjem til jul – eller så tæt på som muligt – uanset hvad det så vil betyde for vennerne på de kanter.

»I sportens verden er det også svært at finde julemandsindstillingen – her har man været mere optaget af julerengøringen, hvilket er gået ud over flere chefer. «


Til gengæld kom ugens store julegave til den danske sammenhængskraft fra CBS, hvorfra Kristeligt Dagblad kunne berette om en krænkelsesparat ikkeblond ansat, der følte sig udenfor under afsyngelse af »Den danske sang er en ung blond pige« – og ikke mindst om en CBS-chef, der godt kunne forstå hende.

Så kunne det nok være, vi var nogen, der var berettiget krænkede på vegne af  den danske sangskat, højskolen og en del andre ting, og politikere på stribe røg til tasterne for at meddele deres klare forsvar for dansk kultur. Og bortset fra Henrik Marstal, der som bekendt har erklæret sangen »Din mund siger nej-nej, dine øjne siger ja« som udtryk for voldtægtskultur, var det da også svært at finde nogen, der ikke kunne se det tumpede i historien.

Så vi stod sammen, CBS forklarede, at sådan skulle det jo heller ikke forståes, sangskatten er reddet, og krænkelseskulturen tabte et slag. Og på den måde sluttede det hele jo godt, ligesom i de rigtige juleeventyr.