Ugen på kanten: Harme og håndens arbejde

Foto: Collage: Wunderkind

»Arbejd, mens du er frisk og ung. Det gavner, når du bliver gammel og tung,« lød den klassiske livsvisdom i fordums dage. Men i en tid, hvor pensionsalderen for de kommende generationer langsomt sniger sig op mod de halvfjerds – en alder, hvor langt hovedparten af klodens befolkning historisk betragtet havde været døde i omkring 35 år – tager tingene sig lidt anderledes ud.

I hvert fald ifølge Socialdemokratiet, som ikke mener, at det er gavnligt for ens alderdom at starte sit arbejdsliv som meget ung, hvis man udfører håndens arbejde. Så ender man blot som nedslidt, og derfor skal det være muligt for dem, som har arbejdet hårdt og længe at gå tidligere på pension end alle SU-rytterne med de ubarkede næver, som først tumlede ned fra universiteternes elfenbenstårne engang sidst i 20erne.

Imidlertid viste reaktionerne fra alle andre i hele landet, at udspillet slet ikke var inden for Guldlok-zonen, hvor det er lige tilpas. Enhedslisten mente, det var alt, alt for lidt. Arbejdsgiverne mente derimod, at »Socialdemokratiet spiller hasard med landets fremtid«, mens en akademikerformand erklærede, at det var »umuligt at finde en retfærdig løsning«, fordi det hele var så kompliceret.

Er man socialdemokrat, skal man dog næppe tage Berlingskes udlægning for gode varer. Ifølge en kontroversiel mail sendt af Socialdemokratiets partisekretær er denne avis angiveligt en af dem, som »ønsker at fremme [en] dagsorden om mindre fælles velfærd til fordel for flere skattelettelser«.

Partisekretæren fortæller, at socialdemokrater i stedet bør læse »aktuelle nyheder uden spin« på den socialdemokratiske netavis Pio, hvis chefredaktør er folketingskandidat for Socialdemokratiet. Her kan man i skrivende stund læse spinfri overskrifter som »Dansk Folkeparti svigter de nedslidte«, »3F og FOA: Arbejdsgivere udnytter fleksjobbere« og »Simon Emil vil give efterlønnen dødsstødet«.

Et solidt håndtryk

Hænder kan som bekendt bruges til andet end manuelt arbejde. Her i Danmark giver vi eksempelvis hinanden et godt solidt håndtryk som tegn på accept, respekt og ligestilling. Særligt ved velkomstceremonier. Det ved alle, ikke mindst de ni nye statsborgere, som integrationsminister Inger Støjberg personligt stak næven, da de højtideligt modtog retten til det rødbedefarvede pas med den lille Kristus fra den store Jellingesten indeni.

Medmindre man er ansat i den danske grundlovsindskrevne statskirke, forstås, kan man sagtens lade være med at give hånd til kvindelige kolleger ved deres indsættelsesceremonier. Selvom hver fjerde kvindelige præst oplever diskrimination fra kolleger, ønsker regeringspartiet Venstre nemlig ikke noget håndtrykspåbud i Folkekirken.

Partiets kirkeordfører, Carl Holst, erklærer, at »man ikke kan lovgive sig ud af det« – i modsætning til statsborgerskabsceremonier, må man forstå – og tilføjede, at »[f]ørst og fremmest er det stadig kun et fåtal, vi taler om«, hvilket dog ikke synes at være et helt så gyldigt argument for dem, der ikke vil give hånd til en borgmester eller minister af modsatte køn.

Omtanken for religionsfriheden og den højloftede gudsdyrkelse er mildest talt rørende i Grundtvigs hjemland i det høje nord, hvor der så sandelig er håndtryksfrihed for Loke såvel som for Thor – omend ikke helt for Muhammed.

Armlægning på programmet

I USA bliver der ikke givet mange politiske håndslag for tiden – her er der i stedet armlægning på programmet. I Guds eget land ligger store dele af den offentlige sektor underdrejet, og hundredtusinder af statsansatte er sendt hjem uden løn, fordi Donald Trump ikke kan få Demokraterne til at bevilge penge til hans grænsemur.

»I USA bliver der ikke givet mange politiske håndslag for tiden – her er der i stedet armlægning på programmet.«


Derfor har præsidenten nægtet Demokraternes forkvinde for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, at tage på embedsrejser, mens Pelosi til gengæld har nægtet præsidenten at holde sin årlige tale om nationens tilstand for Kongressens to kamre. Donald Trump er derfor i gang med at finde et nyt sted at holde sin tale, og mon ikke Twitter kunne være et oplagt alternativ?

I taxabranchen blev der ikke arbejdet helt så hårdt som normalt i den forgangne uge. Det skyldtes, at hele 100 taxaer valgte at demonstrere foran Christiansborg Slotsplads, hvor de i en times tid mere eller mindre blokerede trafikken ved at køre langsomt rundt om Folketinget.

Kritikpunkterne fra de cirklende chauffører var blandt andet, at den gradvise liberalisering af erhvervet gør, at flere gerne vil køre taxa.

»Den nye taxilov har åbnet for, at der kommer alt for mange taxaer på markedet, og omsætningen er derfor styrtdykket,« forklarede talsmanden for en nyoprettet taxaforening. Om udbud og efterspørgsel vil fungere på taxamarkedet, vil tiden vise, for i 2021 bliver erhvervet sat frit.

Men efter at taxibranchen mistede betragtelig folkelig sympati med en markant prisforhøjelse hen over jul og nytår, kunne man måske overveje, om endnu flere trafikpropper i Indre By er den smarteste vej til at opnå politisk opbakning og forståelse for branchens genvordigheder.