Ugen på kanten: Et nyt år – så er det med at passe på

Collage: Wunderkind Fold sammen
Læs mere

Lad os her fra kanten bare starte med at ønske hverandre et godt nytår, selv om det jo er et par dage gammelt. Og lad os også supplere med et par advarsler og ønsket om, at man kan blive lidt bedre til at passe på hinanden derude i virkeligheden.

Det ligger nemlig mange af os på sinde. Ikke mindst ugens to hovedtalere, der vanen tro afsluttede det gamle og indledte det nye år med hver sin opsang. Først dronning Margrethe, som havde et budskab til både børn og voksne om at tænke mindre på, hvor cool man selv ser ud i sin optræden og mere på, hvordan man er over for andre.

Ikke mindst i det der cyberspace, hvor Margrethe II vist ikke browser rundt til daglig, men ikke mindre korrekt var det da, som hun sagde, at her er der ganske mange, der godt kunne bruge lidt mere omtanke og eftertanke om, hvordan det, man skriver, påvirker andre mennesker.

Det kunne næsten lyde som en hilsen til Donald Trump, men det var det nu nok ikke, for politiske budskaber er ikke noget, der får lov at fylde i Dronningens nytårstale.

Velmende budskaber

Og det var lige før, det heller ikke fik plads i Løkkes dagen efter. I hvert fald var der mange, der mente, at der var lovlig lidt politisk kant i den, taget i betragtning at det var sidste gang, statsministeren kunne give den som landsfader før det næste folketingsvalg.

Men det gjorde han så til gengæld også – gav den som landsfader. Med velmente budskaber om alt det vi skal passe på og ikke bare tage for givet. FN, NATO og EU ikke mindst. De passer også på os, så vi skal ikke bare sådan vende verden ryggen, lød det med alvorsfuld mine.

Selv udlændinge, der kommer hertil, fik for en gangs skyld et klap på skulderen, hvis altså de tager fat og opfører sig ordentligt, og det skulle man jo mene var rimeligt nok.

Det mente de sådan set også på Politiken, der skrev, at Løkke talte som den statsmand, han bare ikke er. Så træerne voksede ikke ind i himlen.

Det gjorde de bestemt heller ikke hos DF, der vekslede mellem at være lettere irriteret over, at det internationale nu skulle fremhæves i stedet for DF – hvilket var kejser Tulles reaktion – til den rene ophidselse hos Søren Espersen. Han kunne nemlig læse mellem linjerne, at Løkke stod der og sagde, at DF ikke var »stuerene«, når de ikke var lige så begejstrede for det internationale perspektiv som statsministeren.

Bagsiden af festen

Også uden for talernes verden var der grund nok til at passe lidt bedre på hinanden i den forgangne uge. Nytårsaften bød på den klassiske bagside af festen med øjenskader, knivstikkeri og de sædvanlige grupper af unge, der ikke kan administrere krudt, uanset hvordan det er indpakket.

»Det var tid til gummistøvle-reportagerne og den klassiske kajak på villavejen«


Og en stormfuld indgang på 2019 betød i første omgang de sædvanlige modvindsfrisurer til de TV 2-reportere, der måtte stå der på nytårsvagten og holde mikrofonen i en vinkel, så det kunne give det rigtige sus i stuerne. Efterfølgende steg vandet så i det sjællandske, fynske og sønderjyske, så det var tid til gummistøvle-reportagerne og den klassiske kajak på villavejen.

Det er svært for alvor at gøre nogen ansvarlige for en stormflod, men i Roskilde skred borgmesteren til den gamle »skyd på budbringeren-taktik«: Det måtte være DMIs skyld, at man stod magtesløs og fik vand i borgmestersutterne – hvem ellers.

Allerværst gik det dog ved Storebælt, der på årets anden morgen blev ramme om den værste togulykke herhjemme i 30 år i et tragisk sammenstød, der kostede otte mennesker livet. En hård indgang på det nye år og bestemt endnu en god grund til at passe bedre på hinanden.

Årskiftes spådomme

Den store klassiker ved årsskifte er i øvrigt de uendelige mængder lister, der fylder aviserne hen over skiftet – først det forgangne års vigtigste begivenheder, mennesker og TV-programmer og så det kommende års ditto-spådomme.

Og lad os bare herfra spå en enkelt nyhed: Vi kommer til at tale meget om Kina. OK – det gjorde vi faktisk også sidste år og årene før det, så sværere var det heller ikke, men alligevel, Kina skal man ikke »grin’ a’«, som Pallesen og Pilmark så rammende beskrev det.

På en af årets første dage landede Xi & co. et fartøj på månens bagside. Her man kan sige, at den der månelanding, den gjorde amerikanerne faktisk for 50 år siden – før computerne og alt det der – men der skulle altså være noget særligt svært ved at lande på bagsiden. Under alle omstændigheder kan de jo sidde og lure der i al ubemærkethed, så nu skal vi også til at passe på kineserne fra rummet.

Måske udvider Trump så sin handelskrig til at omfatte månestøv – han har ikke ligefrem lagt bånd på sig selv derovre i Washington, The Donald, som nytåret over har siddet alene i Det Hvide Hus og murret over, at han ikke har fået penge til sin mur mod Mexico. Nu mister han sit flertal i Kongressen, og så vil alle de irriterende demokrater irritere ham endnu mere. Og efter han har fyret alle generalerne, kan hæren heller ikke lide ham, og hvem skal han nu kaste sig over?

Det kan blive to lange år for Trump. Måske skal vi til at passe lidt bedre på ham?