Ugen på kanten: Altid ned ad bakke – altid lige glad

Collage: Wunderkind Fold sammen
Læs mere

Så lakker uge syv mod enden, og vinterferien er ved at være forbi for skolebørn og folk med alpine tendenser. Selv om temperaturen i skrivende stund mere nærmer sig det forårsagtige end vinters frosthårde knude. Men så er det godt, at der er teknologiske løsninger på det.

Fra toppen af Københavns nye vartegn, Amagerforbrændingen – der på nydansk hedder Ressourcecenter – fik  man i denne uge en smagsprøve på at stå på ski ned ad den grønne pist med udsigt over byens tårne, og det skulle efter sigende være en oplevelse. Og det er jo dejligt, at der stadig er skioplevelser inden for rækkevidde, efterhånden som klimaet rykker syden nærmere. Og samtidig er det dejligt som københavner at vide, at der kommer lidt penge i kassen til at dække milliarderne til byggeriet af et forbrændingsmonstrum i en tid, hvor man helst vil brænde mindst muligt affald af.

Så ned ad bakke går det – og det virker også, som om det går den vej for Socialdemokratiets velmenende ændring af pensionsreformen. Altså den hvor alle dem med et rigtigt arbejde, som man kan blive både træt og nedslidt af, de skulle kunne gå tidligere på pension. Problemet er bare – som ofte før – penge. S vil sælge sin håndsrækning til dem, der gerne skulle stemme på dem, som en rettighed, men partiet vil kun give tre milliarder om året. Og det forslår som en skrædder i et forbrændingsanlæg, forstår man på økonomer.

Der er nemlig omkring 400.000 håndsarbejdere, der vil blive omfattet af tilbuddet, som det oprindeligt blev solgt, og ifølge min lommeregner giver det så 7.500 kroner til hver – årligt. Det er der godt nok ikke meget pensionistparadis over. Men 400.000 er også alt for højt et tal, mener S. For slid eller ej – folk er så glade for at gå på arbejde, at der kun er 20.000  årligt, der vil gå på tidlig pension – og så passer pengene jo lige så fikst og valgklart.

Det er ikke altid nemt at være socialdemokrat – også for partiets stærke mand, Henrik Sass, går det ned ad bakke for forholdet til pressen, som man ellers troede havde nået bunden. Men nu har han meldt Ekstra Bladet til Folketingets præsidium for chikane, fordi de hele tiden vil spørge ham om noget, han ikke gider svare på – og så måske også lidt fordi de kalder ham »Pjække-Sass«, da han nogle gange har vigtigere ting for end at komme til møder som statsrevisor – en tjans der ellers giver 330.000 om året.

Hastigt ned ad bakke fortsætter det også med at gå med renommeet for det engang så hæderkronede Falck, der har ligget i aflåst sideleje og afventet en redningsaktion, siden det kom frem, at de havde kørt en smudskampagne overfor konkurrenter, der prøvede at komme ind på markedet.

Siden er mere smuds blevet hvirvlet op, og regionerne er begyndt at kigge nærmere på, om der kunne tjenes penge på at finde nogle andre til at køre med de syge. Alt i alt ligner det efterhånden et firma, der har brug for en ambulance for at komme på benene igen.

Frem og tilbage i Rødovre Centrum

Men det var jo vinterferie, vi kom fra. Det er en klassisk højtid for storcentre, og i Rødovre Centrum ville man forkæle kunderne særligt med en voksfigur af Michael Jackson. Nu var timingen bare så uheldig, at en ny dokumentarfilm samtidig satte fokus på, at den afdøde popkunstner var lige lovlig glad for børn og unge – faktisk ulovligt glad ifølge filmen.

Så centerledelsen hev voksfiguren ud, men så blev der for alvor ballade, og efter heftigt pres genindsatte man Michael Jackson på centertorvet. På den måde blev det understreget, at der er forskel på politisk korrekthed i USA og i Rødovre – og det er trods alt rart at vide.

»Når det gælder Kina, så gælder det realpolitik, så det er bare med at nyde musikken og spise bambus til.«


Er de glade for pop i Rødovre, så er de til gengæld glade for pandaer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Så glade, at de er ved at komponere en panda-suite, til når to kinesiske pandaer ankommer til Københavns Zoo senere på året. Panda-musikken koster en million kroner, kunne Politiken i denne uge fortælle, og om de rare bamser overhovedet kan lide musikken, ved man ikke. Men til gengæld håber man, at kineserne kan, så det kan styrke det nære dansk-kinesiske forhold.

Nyheden kommer samtidig med øget fokus på, at Kinas stærke mand strammer censuren, og at en million kinesere med en forkert religion sidder i genopdragelseslejre og andre ting, som et mindre land nok skulle mærke vores fordømmelse for. Men når det gælder Kina, så gælder det realpolitik, så det er bare med at nyde musikken og spise bambus til.

Stærk mand vil præsident Trump også gerne være ovre i Amerika. Her er bare nogle demokratiske spilleregler, der gælder, men dem satte Donald Trump så ud af spil i denne uge, da han erklærede undtagelsestilstand for at få gennemført sin betonmur mod Mexico – efter at republikanere og demokrater havde lavet et forlig af den slags, der kendetegner et demokrati.

Undtagelsestilstand er normalt et træk for diktatorer i bananrepublikker, og dermed nok også det træk, der i alvorligste grad sender Trumps demokratiske troværdighed ned ad bakken – og der skal alligevel noget til.

Så The Donald har ikke holdt vinterferie – man kunne ellers godt ønske ham en god lang en.