Tinder for køer

Den Tinder-inspirerede app Tudder skal hjælpe landmænd med at finde det perfekte match til deres køer. Matthew Stock/Reuters Fold sammen
Læs mere

Nu skal landmænd kunne swipe til højre eller venstre, når de er på udkig efter det perfekte match til deres kvæg.

En Tinder-inspireret app kaldet Tudder skal hjælpe landmænd med at finde en egnet tyr til deres køer. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Som på den traditionelle Tinder-app kan landmændene på deres smartphone bladre igennem en række af billeder - til højre for ja og til venstre for nej - indtil de finder det rette match.

App'en vil derefter føre landmændene videre til en hjemmeside, hvor de kan blive klogere på det matchende kvægs egenskaber.

/ritzau/