Tidligere PET-chef: Angreb i USA medfører øjeblikkelig reaktion i forhold til truede danskere

En række danskere lever under beskyttelse af PET som følge af religiøst funderede trusler. Angrebet på Salman Rushdie i USA sætter en streg under, hvor omfattende og livsvarige den slags trusler er, lyder det fra Hans Jørgen Bonnichsen.

Ifølge tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen medfører fredagens angreb på forfatteren Salman Rushdie i USA en øjeblikkelig reaktion herhjemme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fredag aften dansk tid blev den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie angrebet og stukket i halsen på en scene i delstaten New York i USA efter tidligere at have været ramt af en fatwa – en islamistisk dødsdom.

Selvom det endnu ikke er blevet bekræftet, hvorvidt angrebet var af religiøs karakter, har det uden tvivl allerede medført en reaktion hos danske sikkerheds- og efterretningstjenester, der står for at beskytte en række truede danskere.

Det vurderer tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen.

»Det øjeblik, de her nyheder kom ind fra USA, kan jeg love dig for, at der sker en øjeblikkelig reaktion i PET. Her vil man med det samme vurdere situationen omkring de personer, man varetager interesserne for,« forklarer Hans Jørgen Bonnichsen.

Han påpeger samtidig, at konklusionen sagtens kan blive, at der ikke vil være noget i forhold til angrebet på Salman Rushdie, som giver anledning til at ændre på det eksisterende setup, man har omkring de truede danskere.

»En trusselsvurdering er aldrig statisk. Man vurderer hele tiden, om der er noget, som gør, at billedet ændrer sig. Udover en situation som den i USA kan det eksempelvis være forhold, som de pågældende personer under beskyttelse selv gør – bevidst eller ubevist,« siger Hans Jørgen Bonnichsen og fortsætter:

»Har man for eksempel lige skrevet en bog og ad den vej igennem sat fokus på sig selv efter en lang periode med stilstand? Der skal PET hele tiden have fingeren på pulsen om, hvor aktuel en trussel er.«

Muhammed-tegninger spøger

Blandt de kendte eksempler på massivt beskyttede danskere var Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, der for godt et år siden døde 86 år gammel.

De sidste mange år af sit liv måtte han leve med livvagter og på hemmelige adresser, efter at han i 2005 på opfordring leverede tegninger af profeten Muhammed til Jyllands-Posten.

Et andet eksempel er tidligere kulturredaktør på Jyllands-Posten Flemming Rose, der stod for offentliggørelsen af de i alt 12 Muhammed-tegninger.

Et tredje er forfatteren, debattøren og islamkritikeren Lars Hedegaard, der i 2013 ved sit hjem blev forsøgt dræbt af en gerningsmand forklædt som postbud.

Truslen mod Salman Rushdie har sin rod tilbage til 1989, da bogen »De sataniske vers« blev fordømt af præstestyret i Iran som blasfemisk, hvilket fik landets daværende leder til at udstede en fatwa, der sagde, at Rushdie skulle dræbes.

Hans Jørgen Bonnichsen kalder det »ganske rædselsfuldt«, at det med det formodet religiøse angreb i USA mere end 30 år efter bogudgivelsen står klart, hvor længe denne type af trusler kan hænge ved.

»Den fatwa mod Salman Rushdie er ældgammel, men med angrebet mod ham må det formodes stadig at være indbydende for nogle i visse kredse at angribe ham i håbet om at opnå et martyrium og hæder,« siger den tidligere PET-chef.

Alvoren af religiøse trusler mod flere danskere understreges af, at man yder de mest truede danskere beskyttelse med livvagter døgnet rundt.

»Det et drastisk tiltag, der medvirker til, at man kan forsøge at give dem en tålelig tilværelse, men det er da næsten uudholdeligt at forestille sig, at du fra tidlig morgen til sen aften har to personer hægtet på dig. Det er enormt intimiderende, og det kræver også utrolig meget diplomati fra PETs livvagters side,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Kan man forestille sig en situation, hvor trusselbilleder omkring de mest truede danskere bliver så lavt, at man helt fjerner apparatet omkring dem?

»Nej. Jeg er helt overbevist om, at mine tidligere kolleger i PET altid vil have fokus på dem. Men blusset kan skrues ned til at være lavt.«