Thailandske fodbolddrenge blev bedøvede og fik håndjern på før redningsaktion

Australsk journalist afslører i ny bog, at man var nødt til at gribe til hårdhændede metoder for at redde de 12 fodbolddrenge, der sidste år blev spærret inde i en hule i Thailand.

 En thailanddsk dreng bliver hjulpet ud af Thamn Luang-hulen under de dramatiske dage i juli sidste år. Foto: AFP/ Royal Thai Navy Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT

Det skete 23. juni sidste år. Den 25-årige thailandske fodboldtræner Ekkapol Janthawong tog, trods tydelige advarselsskilte, 12 foldbolddrenge i alderen 11 til 16 år med ind i Tham Luang-hulesystemet, der ligger på en bjergside i det nordligste Thailand.

Så gik det galt. Store vandmængder trængte ind i grotten, og drengene og deres træner kunne ikke komme ud. Så indledtes en redningsaktion, som hele verden fulgte med i. Udenlandske dykkere og frivillige deltog i operationen, og selveste Tesla-topchef og iværksætterguru Elon Musk tilbød at assistere med en miniubåd. Det endte med, at de indespærrede drenge slap ud efter 18 dages mareridt.

En erfaren dykker døde under redningsaktionen. Ellers var det en i det store og hele lykkelig historie, der gik verden rundt. Det var bare ikke den rigtige historie.

Det hed sig nemlig, at drengene blev mildt dopede under redningsaktionen for at forhindre dem i at gå i panik, men journalisten Liam Cochrane afslører nu i sin nye bog, »The Cave«, der netop er udkommet i Australien, at det gik helt anderledes hårdt for sig. Drengene blev simpelthen bedøvet med ketamin, der er et bedøvelsesmiddel, der anvendes ved kirurgiske indgreb på især større dyr, men sjældent på mennesker, fordi det giver kraftige hallucinogene virkninger. Desuden fik drengene håndjern på, så de ikke i panik kunne rive deres ansigtsmasker af, når de skulle reddes ud.

»For at berolige forældrene fortalte man dem, at drengene ville få lært at dykke, ligesom medierne rapporterede, at hver af dem ville blive bundet til en luftslange, så de kunne svømme ud af hulen med en dykker foran og en anden bagved,« skriver Liam Cochrane i sin bog.

»Men det var ikke sandt,« tilføjer forfatteren, der fik et team af thailandske researchere og dykkerteamets anfører, John Volanthen, til at hjælpe sig med at få så mange detaljer som muligt frem i bogen.

»De, der havde været inde i hulen, vidste godt, at der ikke var nogen som helst chance for, at et barn, der aldrig tidligere havde dykket, ville kunne klare sig gennem de mudrede og uforsigelige forhindringer.  Den eneste mulighed var at bedøve dem, give dem silikoneforseglede iltmasker på og lade rutinerede dykkere føre dem ud,« skriver Liam Cochrane.

Ifølge Liam Cochrane lå den største risiko hele tiden i, at en eller flere af de drenge, man ville redde, ville vågne op af bedøvelsen og gå i panik og flå sin iltmaske af.  Det skete ikke. I den forstand har historien stadig en lykkelig udgang. Også selv om det er en noget anden historie.