Talskvinde for Frit Iran: »Vi er ofte blevet truet, når vi har protesteret mod præstestyret«

Fredagens politiaktion, der lammede trafikken på Sjælland, handlede om en trussel mod en gruppe politisk aktive eksil-iranere. Sådan er livet for iranere i Danmark, som er kritiske overfor præstestyret, siger Jaleh Tavakoli.

Lørdag den 29. september 2018 er politiet tilstede i den lille fynske by Espe. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Det er langtfra unormalt for dansk-iranere, der er kritiske overfor styret i Iran, at blive udsat for trusler - og der er personer i Danmark, som er parat til at gribe til våben, hvis præstestyret udtrykker ønske om det.

Det fortæller talskvinde for netværket Frit Iran, Jaleh Tavakoli.

»Vi er ofte blevet truet både direkte og indirekte, når vi har protesteret mod præstestyret eller deres moské herhjemme. Jeg føler mig sikker på, at hvis de fik en fatwa (religiøst dekret, red.) om, at de skulle gøre noget mod præstestyrets modstandere i Danmark, så ville de gøre det,« siger Jaleh Tavakoli.

Fredag spillede netop en gruppe eksil-iranere i Danmark en central rolle, da politiet slog en ring om Sjælland i en historisk stort politiaktion, der lammede store dele af trafikken på tværs af landet. Det fortæller unavngivne og af hinanden uafhængige kilder til Berlingske.

Angiveligt reagerede politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) på informationer om et forestående attentat mod en gruppe eksil-iranere, da de fredag eftermiddag på Ringstedvej satte efter en mistænkelig Volvo, som dog viste sig at være et vildspor.

Hverken Københavns Politi, PET, Justitsministeriet eller Udenrigsministeriet vil be- eller afkræfte oplysningerne.

Ifølge DR Nyheder var truslen rettet mod den sunnimuslimske iranske oppositionsgruppe ASMLA, der kæmper for løsrivelse i en region i det sydvestlige Iran.

Det iranske styre kobler personer i Danmark fra denne gruppe til et terrorangreb i Iran 22. september, hvor mindst 29 mennesker, herunder børn, blev dræbt af skud under en militærparade. Den iranske ambassadør i Danmark krævede tidligere i september personer fra gruppen udleveret til Iran.

Kort forinden havde gruppens talsmand, der bruger dæknavnet Yacoub al-Tostari, sat sig selv i centrum efter angrebet på militærparaden i Ahvaz. Talsmanden bakkede ifølge TV 2 op om angrebet i udtalelser på den iranske TV-kanal Iran International.

Præstestyrets beskidte arbejde

Berlingske har denne uge forsøgt at komme i kontakt med Yacoub al-Tostari og bl.a. opsøgt hans adresse i en boligblok i Ringsted ikke langt fra det sted, hvor politiet satte efter den mistænkelige Volvo.

Men sporet ender ved en lukket dør. I en kort besked til Berlingske skriver Yacoub al-Tostari, at han ikke opholder sig i Danmark. Det er uklart, om den danske talsperson fra ASMLA overhovedet var hjemme under weekendens politiaktion.

Jaleh Tavakoli anser det imidlertid for sandsynligt, at han kan være et mål.

»I min verden er der ingen tvivl om, at præstestyret vil slå ham (talsmanden for ASMLA, red.) ihjel, hvis de kan komme afsted med det. Det ville absolut ikke undre mig«, siger den dansk-iranske debattør og understreger, at hun personligt tager afstand fra terrorangrebet i Iran.

Ifølge Tavakoli er der grupper i Danmark, som bakker op om den shiamuslimske terrorbevægelse Hizbollah og dermed ligeledes støtter Iran.

»Det er folk, som kan finde på at gøre præstestyrets beskidte arbejde. Det kan være kriminelle typer, som i forvejen bruger våben og er ret ligeglade med det ene og det andet, som pludselig også har den her ideologiske tilknytning,« siger Jaleh Tavakoli.

Hun er i næste uge aktuelt med bogen »Islams Offentlige Hemmeligheder«, hvor hun bl.a. skriver om forbindelsen mellem Imam Ali Moskeen i København og præstestyret i Iran.

Berlingske har givet en talsmand for moskeen mulighed for at stille op til et interview om den formodede trussel mod en gruppe eksil-iranere i Danmark, men han er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters, der citerer franske efterretningskilder, blev et terrorangreb orkestreret af den iranske efterretningstjeneste afværget i Frankrig 30. juni i år. Det forpurrede angreb var rettet mod en demonstration mod det iranske præstestyre.

Det er uvist, om et lignende scenario har været aktuelt i Danmark.

Mystisk sag i Holland

Rasmus Christian Elling, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, fortæller, at ASMLA i Holland påstår, at deres leder blev snigmyrdet af iranske agenter sidste år.

»Det er en mystisk sag, hvor der ikke er kommet afklaring fra hollandsk politi endnu. Men ASMLA mener selv, de er udsat for politisk snigmord i Europa,« siger han.

Hvad angår truslen mod eksil-iranere fra præstestyret i Iran, forklarer Rasmus Christian Elling:

»De seneste årtier er iranere flygtet fra Iran i bølger. Blandt dem har der ofte været politiske aktivister med vidt forskellige ideologiske overbevisninger. Iran mener, at nogle af de grupper, der har slået sig ned i Europa, er terrorgrupper, mens grupperne ser sig selv som frihedskæmpere. Skal vi tro de eksil-iranske politiske miljøer, så siger de, at Irans efterretningstjeneste er meget aktiv. At den overvåger folk og forfølger dem i Europa.«

Ifølge Danmarks Statistik bor der omkring 21.000 personer i Danmark, som har iransk oprindelse.