Tager tredje bølge fart nu? Sådan står Danmark i forhold til sidste år

Her er et overblik over, hvordan to centrale coronatal ser ud i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Der er flere coronaindlagte på landets sygehuse nu end på samme tidspunkt sidste år, viser tal fra Statens Serum Institut. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bliver her vaccineret. Han opfordrer de uvaccinerede danskere til at gøre det samme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dagens seneste coronatal er ikke en god nyhed for det åbne Danmark.

Med høje coronatal øges risikoen for, at regeringen føler sig nødsaget til at genindføre coronarestriktioner.

Tirsdag slog sundhedsminister Magnus Heunickes (S) på tromme for, at flere danskere skal vaccineres.

»Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi altså have flere til at få vaccinen,« sagde han.

Antallet af coronasmittede har siden januar ikke været så høje som nu. Yderligere 1.871 personer er onsdag registreret smittet med covid-19, viser de seneste tal fra Statens Serum Institut. Positivprocenten ligger på 1,99.

Vinteren er på vej, og det forventes at medføre en tredje bølge af coronasmitte.

Fordelen ved vinteren i år i forhold til sidste vinter er, at 75 procent af befolkningen er færdigvaccineret mod nul sidste år, hvis vi ser på oktober og november. Vaccineudrulningen begyndte i slutningen af december. Ulempen er deltavarianten, der udgør stort set alle smittetilfælde i Danmark, og varianten er som bekendt mere smitsom end tidligere varianter.

Men hvad viser tallene, og giver de grund til bekymring?

Her er et overblik over, hvordan to centrale coronatal ser ud i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Indlagte

Antallet af indlagte ligger højere i år end samme tidspunkt sidste år – 200 personer mod 137. Men man skal dog tage højde for, at indlæggelserne er kortere.

»Vi er ikke i nærheden af, at sundhedsvæsnet er spidsbelastet,« siger Hans Jørn Kolmos, professor ved forskningsenheden for klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, ifølge Ritzau.

Døde

Tallene bølger op og ned. Men den seneste uge er der registreret 14 døde blandt de bekræftede tilfælde. I samme periode sidste år lå antallet på 21 personer.

Udviklingen gav tirsdag ikke anledning til bekymring hos eksperter.

»Jeg er ikke voldsomt bekymret,« sagde Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet.