Sygehuse kan ikke tvinges til at lære af Christian-sagen

Sundhedsstyrelsens henstilling om, at landets læger skal være mere opmærksomme på faren, hvis børn sluger et batteri, risikerer ikke at blive fulgt. Det er nemlig helt op til de enkelte sygehuse og vagtlægechefer, om de vil følge henstillingen.

Christian døde 14 måneder gammel efter at have slugt et batteri. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto

Landet læger skal være mere opmærksomme på, at det kan være dødsensfarligt for små børn, hvis de kommer til at sluge minibatterier og andre småting.

Som beskrevet i Berlingske Tidende i dag, henstiller Sundhedsstyrelsen desuden til, at lægerne skal udstyres med klare retningslinjer for, hvordan de skal reagere, hvis et forældrepar kommer ind med et barn og en mistanke om, at barnet kan have slugt et fremmedlegeme.

Sundhedsstyrelsens henstilling sker på baggrund af den tragiske sag om 14 måneder gamle Christian Jim Andersen, der døde i november 2008 efter at have slugt et minibatteri.

Læs også: ”Da Christian døde.”

Men det står frit for eksempelvis sygehusene og vagtlægecheferne, om henstillingen fra Sundhedsstyrelsen skal følges op med nye instrukser, forklarer Torben Hærslev, overlæge i Sundhedsstyrelsens afdeling for tilsyn, der står bag henstillingen.  

- Sundhedsstyrelsen laver tilsyn og opstiller faglige mindstemål. Men det er regionerne, der som sygehusejere ejer og driver sygehusene. Man kan godt sidde vores henstilling overhørig, siger Torben Hærslev.

Men, tilføjer han, hvis en afdeling ikke følger henstillingen, kan det føre til kritik, hvis der sker fejl, og sagen havner i Patientklagenævnet:

- Kommer der en sag, hvor der er sket noget uhensigtsmæssigt, og sygehuset ikke har opstillet instrukser, så vil vi indstille til Patientklagenævnet, at den ledende overlæge skal have kritik for ikke at have lavet instruksen. Her vil det være en skærpende omstændighed, at en henstilling fra Sundhedsstyrelsen om instrukser ikke er blevet fulgt, siger Torben Hærslev. 

Styrelsen kan ikke gennemtrumfe ensartede instrukser

Torben Hærslev understreger, at hvis Sundhedsstyrelsen får oplysninger om, at en henstilling om instrukser ikke er blevet fulgt på et konkret hospital, kan styrelsen gå i en mere direkte dialog med ledelsen om at få gennemført forbedringer. Dette skete eksempelvis i sagen om den 16-årige Christian Dam Midtgaards død på Århus Sygehus. Her var manglende instrukser medvirkende til, at drengen døde.

Men som tidligere påvist af Berlingske Tidende har de store forbedringer i kølvandet på sagen om Christian Dam Midtgaard kun været et lokalt fænomen på Århus Sygehus. Ingen systemer sikrer, at instrukser bliver forbedret på andre sygehuse.

Hovedforklaringen er, at lovgivningen er bygget op omkring de enkelte sundhedspersoner – eksempelvis lægerne eller sygeplejerskerne. Hvis de begår fejl, kan det få konsekvenser for dem. Og hvis deres afdelingsledere ikke har opstillet tilstrækkeligt gode instrukser, kan det få konsekvenser for dem, når noget går galt. Men Sundhedsstyrelsen har ikke mulighed for at gennemtrumfe eksempelvis ensartede instrukser på landets sygehuse.

- Som lovgivningen er i dag, så har vi ingen sanktionsmuligheder over for sygehuse, der vælger ikke at følge vores anbefalinger, siger Torben Hærslev.

I Danske Regioner forsikrer formand for sundhedsudvalget, Ulla Astman (S), at styrelsens anbefalinger vil blive udbredt til lægerne.

- Hvis Sundhedsstyrelsen angiver det som standard, at der skal foreligge instrukser på området, vil vi ikke stille os i vejen for det.

- Tjeklister eller standarder forhindrer ikke fejl i sig selv. Men det er en måde at minimere risikoen på. Derfor vil vi videreformidle budskabet fra Sundhedsstyrelsen, siger Ulla Astman.