Sydinvest: »At du låner penge tilforbrydere, gør dig ikke medskyldig«

Sydinvest investerer bredt i statsobligationer fra korrupte afrikanske regimer. For få år siden havde selskabet også investeringer i Nordkorea.

Mens mange korrupte lande i Afrika ikke har problemer med at låne penge i udlandet i kraft af salg af statsobligationer, mærker mange almindelige mennesker i disse lande ikke meget til økonomisk fremgang. De har kun få holdepunkter i livet. Her ved siden af en plakat med Jesus og et landkort hænger en plakat af præsidenten i Den Demokratiske Republik Congo, Joseph Kabila. Han har været præsident i landet siden januar 2001, hvor han overtog magten ti dage efter, at hans far, præsident Laurent-Dèsirè Kabila, blev dræbt af sine livvagter. Fold sammen
Læs mere

Over 900 millioner kroner har Sydinvest skudt i statsgæld fra problematiske afrikanske regimer, og investeringsforeningen med base i sønderjyske Aabenraa er dermed den mest ivrige investor i landene blandt de institutionelle investorer, som Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch har undersøgt.

En hel afdeling i investeringsforeningen er dedikeret til investeringer i det, som Sydinvest kalder »højrentelande«. Afdelingsdirektør Niels Skovvart giver her et indblik i, hvorfor Sydinvest opfatter det som attraktivt at låne penge til de korrupte regimer og hvilke etiske overvejelser, der ligger bag.

»I mange tilfælde kan disse landes blakkede ry være fortjent nok, men Afrika er et meget spændende kontinent, og der sker en utrolig udvikling, og det er meget spændende at være en del af som investor,« siger Niels Skovvart.

Er der nogle lande, som I ikke vil investere i?

»Der er lande, som vi ikke har investeret i, selv om de har udstedt obligationer, og her er det blandt andet etiske hensyn, der gør sig gældende. Før vi begyndte at beskæftige os med ansvarlige investeringer, havde vi investeret i gæld fra Nordkorea. Det har vi ikke længere. Det er omkring fem år siden, vi gik ud af det. Vi har ikke lavet nogen egentlig liste over lande endnu. Vi har endnu ikke fundet en anvendelig metode, som er rigtigt god,« siger Niels Skovvart.

Sydinvest holder dog et skarpt øje med, hvordan udviklingen er i de pågældende lande. Hvis udviklingen går i den forkerte retning, vil investeringen hurtigt blive dårlig, forklarer Niels Skovvart.

»Hvis tingene bevæger sig i den rigtige retning, så vil risikopræmien falde. Renten vil blive lavere, og vi får så nogle kursgevinster og dermed et godt afkast. Hvis vi tager fejl, og udviklingen bevæger sig i den forkerte retning, risikerer vi, at præmien bliver større, og så taber vi penge. Derfor vil vi aldrig investere i noget, der bevæger sig i den forkerte retning. Det ville være tåbeligt,« siger han.

Ser ingen kobling

Flere kritikere mener, at I bliver medskyldige i krænkelserne, når I låner penge, som ikke er øremærkede, men går direkte ned i statskassen til en stat, hvor regeringslederen slår så hårdt ned på oppositionspolitikere, at de forsvinder fra jordens overflade. Hvordan forholder du dig til det?

»Jeg kan ikke se nogen kobling. At du låner penge til forbrydere, gør dig ikke medskyldig. En bank, der låner penge ud til en dansk forbryder, er jo ikke medskyldig. Hvad regeringslederne måtte tage af uheldige beslutninger, som leder til den ene eller anden ulykke - det er deres ansvar. Jeg kan ikke se, hvad det har at gøre med os som investorer.«

Når det kommer til virksomheder, vil I gerne påvirke dem mod større social ansvarlighed. Gælder det ikke i forhold til statsobligationer?

»Det overlader vi til politikerne, for vi har ikke selv de rette kanaler. Men jeg synes ikke, at det på nogen måde gør os til medansvarlig for, hvad pengene bliver brugt til.«

Men indgår det i jeres vurdering, hvad I forventer, at de vil bruge pengene til?

»Nogle gange - det er meget sjældent - er det listet op i lånedokumentet, hvad pengene skal bruges til. Det er typisk infrastrukturprojekter. Ellers er det penge, der går ind i statskassen, og som er med til at finansiere den offentlige drift og de investeringer, som de måtte have. Hvordan de rent konkret bliver brugt, kan vi ikke følge, men det er langt ude, at det skulle bevirke, at vi har blod på hænderne.«

Er det okay at lukke øjnene for, hvad pengene bliver brugt til?

»Nej, men Altså det, vi er inde at vurdere, er udviklingen. Det er også svært at vurdere, hvad effekten ville være, hvis vi ikke lånte dem penge. Det, der styrer os, er en vurdering af, at tingene bevæger sig i den rigtige retning, for det, tror vi, er det værdiskabende i investeringen.«

Hvor tæt er I på myndighederne i de lande, som I investerer i?

»Det vil være forkert at sige, at vi er tæt på dem. Vi har ingen direkte linje til dem. Men vi har ved specielle lejligheder mulighed for at møde folk fra centralbanken eller finansministeriet, og vi deltager én gang om året ved et møde i Washington, som Den Internationale Valutafond, IMF, holder. Her kan man komme til at tale med de forskellige landerepræsentanter, men vi har ingen tæt kontakt. Det er ikke den måde, vi udøver indflydelse på dem,« siger Niels Skovvart.

Hvordan vurderer I så, at de er på den rigtige vej?

»Vi holder øje med, hvad der kommer af udmeldinger fra regeringerne. Nigeria har lige meldt ud, at de gerne vil sætte initiativer i gang, som skal mindske korruption i landet. Landene har jo alle parlamenter, og selv om man kan diskutere, hvor demokratiske de er, er de i en eller anden forstand sammenlignelige med Vesten, men selvfølgelig på et helt andet stadie,« siger Niels Skovvart.

Hvad skal der til, før I vil trække jer ud af staterne?

»Hvis vi vurderer, at det pres, der kommer fra folket og fra andre regeringer, ikke virker, så vil vi sælge obligationerne. Men det er, fordi det bliver en dårlig investering. Risikopræmierne vil stige og obligationskurserne falde, og så er det bare om at komme væk. Så længe vi har en idé om, at det bevæger sig i den rigtige retning med små sving undervejs, så holder vi ved,« siger Niels Skovvart.