Statsministeren lod nytårsbombe sprænge på Marienborg: Et »vidtgående«forslag om forandring af det danske samfund

Berlingske giver dig her et overblik over dagens vigtigste historier, som denne søndag indeholder politiske nyheder i statsministerens nytårstale og et eksklusivt interview med prins Joachim og prinsesse Marie.

1 januar holder Danmarks statsminister sin nytårstale. I år var ingen undtagelse. Mette Frederiksen lod med sin tredje af slagsen, som landets statsminister, ikke de politiske budskaber blive i skuffen. Tværtimod kom der flere nytårsnyheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen kære læser. Berlingske håber, du har haft et godt nytår og er klar til at nyde den første søndag i 2022. Vi giver dig her et overblik over dagens vigtigste nyheder, så du er klædt på til en skøn og relativ lun januardag.

Inden vi går i gang med dagens store historier, får du her et overblik over dagens coronatal:

Mette Frederiksen med nytårsnyheder

Lørdag aften klokken 18 tonede statsministeren traditionen tro frem på skærmen og holdt sin nytårstale til danskerne.

Og statsminister Mette Frederiksen havde flere nyheder i talen.

Blandt andet at alle kommuner skal sættes fri af statens regler og bureaukrati, så de selv kan bestemme, hvordan de vil drive deres folkeskoler, børnehaver og ældrepleje. Forslaget kommer i forlængelse af en forsøgsordning, hvor syv kommuner fra starten af 2021 har været undtaget statens normale regler om for eksempel dokumentation.

Få et overblik over talens politiske indhold her.

Mette Frederiksen kom i talen desuden ind på, at den socialdemokratiske regering vil åbne op for udenlandsk arbejdskraft for at komme manglen på samme til livs herhjemme.

Det uddybede finansminister Nicolai Wammen senere i et interview med Berlingske:

Finansministeren vil drøfte muligheder for udenlandsk arbejdskraft

I interviewet kalder finansministeren manglen på arbejdskraft sin »absolutte topprioritet«, som han og regeringen ikke kan vente med at løse.

Wammen vil - inden for visse rammer - se på mulighederne for at indhente mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark for at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Han vil dog ikke svare konkret på, hvordan det skal lade sig gøre, men regeringen har et »åbent sind« fortæller Nicolai Wammen, der håber på »brede aftaler« og stiler efter, at de »de første vigtige beslutninger« bliver truffet allerede i denne måned.

På samme tid vil regeringen arbejde på at få de mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, i arbejde.

Læs historien her.

Eksklusivt interview med prins Joachim og prinsesse Marie

Berlingskes kongehuskommentator, Jakob Steen Olsen, har været i Paris for at interviewe prins Joachim og prinsesse Marie om deres tilværelsen i den franske hovedstad.

Her fortæller parret både om prins Joachims arbejde som forsvarsattaché ved den danske ambassade i Paris og om den blodprop, der ramte prinsen i sommeren 2020.

Her var det ikke mindst prinsesse Maries hurtige indgriben, der gjorde, at prins Joachim slap fra den grimme oplevelse uden mén.

Læs interviewet her.

Omikron er ikke så smitsom som frygtet

Den 8. december sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at den nye coronavariant »omikron« er ligeså smitsom som mæslinger.

Det fik flere eksperter til at forudsige, at alle vil blive smittet. Men sådan kommer det formodentlig ikke til at gå.

Et nyt dansk studie viser, at omikron er halvanden gang så smitsom som deltavarianten, og dermed ikke lige så smitsom som først antaget. I stedet ligger den primære årsag til de mange smittede med omikronvarianten et andet sted.

Studiet har undersøgt smittespredning i 11.937 danske husstande, både blandt vaccinerede og ikkevaccinerede. Forskerne har fundet ud af, at omikron kan undvige coronavaccinerne, hvis man blot har fået to vaccinestik. Risikoen for at blive smittet blandt dem, der har fået to vaccinestik er stort set den samme som blandt uvaccinerede.

Læs hele Berlingskes historie her.

Eksperter er begejstret for grøn ambition

I statsminister Mette Frederiksens nytårstale var det ikke kun ældrepleje, der var på dagsordenen. Det var klima i høj grad også.

I talen proklamerede hun, at indenrigsflyvninger i Danmark i 2030 skal kunne flyve på grønt brændstof, og det begejstrer flere fagfolk, skriver Politiken.

»Jeg synes, det er en vigtig udmelding. Der skal handles nu, og derfor er det glimrende, at der fra politisk side bliver skruet op (...) Nu må vi i gang med at levere, selv om det godt nok er en meget ambitiøs plan,« siger Lasse Rosendahl, der er professor ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet til Politiken.

Sammen med Kåre Press-Kristensen, som er seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, mener Lasse Rosendahl, at regeringen bør fokusere på power-tox-teknologien for at nå det grønne mål for flytrafik.

Men selvom begge eksperter er positive, er der også lang vej til at hele flyindustrien kommer til at flyve på klimavenligt brændstof. Derfor skal vi i gang med det samme, lyder det.

Læs hele Politikens historie her:

Det sker i dag

Ikke ret meget, for at være ærlig.

Det er tre år siden den voldsomme togulykke på Storebæltsbroen, hvor en trailer på en godsvogn rev sig løs og ramte et forbipasserende passagertog på Storebæltsbroen. Otte passagerer omkom og 16 blev kvæstet.

Og så fylder verdens ældste intet mindre end 119 år. Japanske Kane Tanaka fejrer endnu en fødselsdag. Den 10. marts 2019 blev hun erklæret verdens ældste nulevende person af Guinness World. Hun blev født i 1903. Samme år som brødrene Wright fløj for første gang.

Godt nytår, du må have en god søndag!