SSI-direktør efter udmelding fra vaccineproducent: »Vi er meget skuffede og frustrerede«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, så du er opdateret.

Vaccination af borgere over 65 år, som både modtager personlig pleje og praktisk bistand fra kommunen, er i gang. Det vides endnu ikke, hvilken betydning et faldende antal vacciner får for sundhedsmyndighedernes vaccineplan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til lørdagens overblik. Vi ser på nogle af de historier, som Berlingske bringer i dagens printudgave, og som blandt andet handler om frygten for nye smittevarianter og udsigten til vacciner i Danmark. Endelig et forskræp på et stort interview med Pia Kjærsgaard.

Inden vi tager dagens coronatal, bemærker vi, at vi i Danmark på denne morgen for nøjagtig 60 år siden tog de første parkometre i brug. Det var i København på Nytorv – startbeløbet var 50 øre og herefter 25 øre per halve time.

Opdaterede coronatal

  • Bekræftede smittede i Danmark: 187.320
  • Antal indlagte: 792 (- 47)
  • Antal indlagte på intensiv: 129 (87 i respirator)
  • Antal bekræftede døde i Danmark: 1.720
  • Antal bekræftede smittede på verdensplan: 93.518.182:
  • Antal dødsfald på verdensplan: 2.002.468

De danske tal kan man studere her – de globale tal kan du finde her.

Verden frygter nye virusvarianter

Verden har nu seks super smitsomme virusvarianter i spil, og der kan være flere på vej, skriver Berlingskes virusekspert, Lars Henrik Aagaard. Det betyder frygt for, at de vacciner, vi alle håber vil bringe en ende på verdens lidelser, i værste fald vil være mindre effektive mod nye smitteudbrud.

I Sydfrika er der blandt andet opstået en meget smitsom variant, som man mener er årsagen til de hidtil højeste dødstal under pandemien i landet. Den breder sig i den sydlige del af det afrikanske kontinent, men er også fundet i Sverige og Finland og andre europæiske lande. Eksperter frygter, at netop denne mutation er i stand til at kunne undvige antistoffer fra mennesker, der allerede har været smittet med tidligere varianter af virussen.

Også i Brasilien er en smitsom variant muligvis årsagen til en stærkt stigende smitterate, der har bragt kaos til landets overbelastede sundhedssystem.

Danmark får færre vacciner end forventet

Det går ikke så hurtigt med at få danskerne vaccineret, som man kunne håbe. Og fredag meddelte vaccineproducenten Pfizer/BioNTech, at selskabet i en kortere periode vil levere færre vacciner til blandt andet Danmark. Nedgangen skyldes ifølge virksomheden, at den er i gang med at opjustere produktionen på en af fabrikkerne. Målet er, at dette skal sikre markant flere vacciner, men dog først fra midten af februar.

»Det er en rigtig, rigtig ærgerlig nyhed, som vi er meget skuffede og frustrerede over,« siger Statens Serum Instituts direktør, Henrik Ullum, til DR.

»Hvis det var en planlagt omjustering, hvorfor kommer den så så pludseligt? Det kan vi ikke forstå,« fortsætter han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har sammen med kolleger fra fem europæiske lande sendt et brev til Europa-Kommissionens ledelse for at presse Pfizer til at overholde den oprindelige aftale. Ministrene kalder situationen »uacceptabel«.

Det vides endnu ikke, om det får betydning for den vaccinekalender, de danske myndigheder har præsenteret.

Danmark må ikke købe flere vacciner på egen hånd

Og hvordan forholder det sig så med de vaccinerne?

Det kan forekomme oplagt, at Danmark går enegang uden om EU og pøser millioner ned i vaccineproducenternes lommer for at få fingre i ekstra vaccinedoser mod coronavirussen.

Desværre kan det ikke lade sig gøre, hvilket fremgår af et Berlingske-interview med Richard Bergström, der har titel af vaccinesamordner og har ansvaret for Sveriges indkøb af vacciner. Han er medlem af den gruppe, som står for alle vaccineforhandlinger i EU, og Bergström slukker statsminister Mette Frederiksen (S) og andre danskeres håb om ekstra skub i vaccinerne.

»Det er ikke muligt for Danmark at købe vacciner uden om EU. Danmark og de øvrige EU-lande har indgået en aftale med EU, som gør, at alle vacciner købes gennem EU,« siger Richard Bergström

Læs interviewet her.

Pia Kjærsgaard ser tilbage

At møde den 73-årige Pia Kjærsgaard er som at møde en dansk legende, skriver Adam Holm i lørdagens artikel i Berlingske, hvori han interviewer Dansk Folkepartis åndelige moder gennem en generation.

Før han tager afsted til mødet med folketingskvinden, spørger Adam Holm sin 14-årige søn, om han ved, hvem Pia Kjærsgaard er.

»Er det ikke hende, der er leder af Christiansborg?« lyder svaret.

Pia Kjærsgaard fortæller i samtalen om det, hun kalder en »ensom kamp« på udlændingeområdet, og som det glæder hende er blevet en del af de fleste af Folketingets partiers agenda.

»Da jeg blev valgt ind i Folketinget i 1984, diskuterede vi stort set ikke udlændingepolitik. Den meget liberale udlændingelov var blevet vedtaget i 1983, men det var først fra 1987, at virkningerne begyndte at vise sig, og protesterne så småt voksede frem. Mange helt almindelige danskere var frustrerede over udviklingen. Da jeg begyndte at tage emnet op i Folketinget, rejste mange folketingsmedlemmer sig fra deres pladser og forlod salen. Jeg kan stadig se det for mig. Det var vildt. Venstrefløjen var de værste, men der var også pæne borgerlige, som korsede sig og ikke mente, at man skulle bruge landets fineste talerstol til at tale om udlændingepolitik. Det var en ensom kamp i de år.«

Læs mere i dagens Berlingske.

Mere om racisme på Oure Efterskole

I Politiken skriver journaliststuderende Jacob Jung Frellesvig om Oure Efterskole, som en ung dreng for nylig følte sig tvunget til at forlade, fordi elever havde mobbet ham med hans hudfarve.

Den sag overrasker ikke Jacob Jung Frellesvig, hvis 14-årige lillesøster er blevet mobbet som følge af sin etnicitet.

»På den vis har hun noget til fælles med den stakkels dreng, der har måttet udstå racistisk opførsel fra sine klassekammerater, der gennem et halvt år har kaldt ham »sorte svin«, »slave« og »neger«. Fælles for min søster og den stakkels dreng er, at lærerne ikke har reageret, som de burde,« skriver Jacob Jung Frellesvig.

Ingen lærere tager hånd om situationen, når hun bliver kaldt »coronakineser« eller »skævøje«, skriver han, og den historie kan man læse i Politiken.

Capitol-angribers hustru fik nok – mere end nok

B.T. skriver om den 40-årige Eduard Florea i USA, der nu har erfaret, at det ikke var hans livs bedste beslutning, at han forleden deltog i stormen mod USAs kongres på Capitol Hill i Washington, D.C. Ved den lejlighed truede han blandt andet en netop nyvalgt senator på livet.

Da softwareingeniøren onsdag blev anholdt i sit hus i New York fandt politiet skarpslebne militærknive og geværammunition i så store mængder, at der ifølge avisen, var »nok til at kunne føre en mindre guerillakrig«.

Arrestationen var for meget for hustruen, Joni Florea, der nu vil skilles fra sine to børns far som en direkte følge af adfærd og støtte til den afgående præsident, Donald Trump. Og ikke nok med det. Joni Florea har allerede fået etableret en indsamling på GoFundMe, så hun kan få råd til at gennemføre skilsmissen og samle tilstrækkelige midler til at indlede en retssag mod Donald Trump, som hun holder personligt ansvarlig for sin mands deroute. Læs historien i B.T.

Det sker i dag

Det er i dag, at loven, som forbyder hold af mink i Danmark frem til 31. december 2021, træder i kraft. Den blev vedtaget af et flertal i Folketinget bestående af partierne i rød blok 21. december.

Det er også i dag, at det tyske regeringsparti CDU skal udpege en ny leder efter Angela Merkel, der efter næsten 16 år ved magten er klar til at trække sig.

Desuden har protestbevægelsen Men in Black varslet ny demonstration i København.