Smitten stiger blandt børnene, og inden for to uger ventes afgørende beslutning: »Der er ikke noget af det her, der er gratis eller let«

Hvis både Sundhedsstyrelsen og Det Europæiske Lægemiddelagentur kan sige god for det, kan det snart blive en realitet, at børn helt ned til femårsalderen kan blive vaccineret mod corona.

Selvom børn ikke bliver alvorligt syge af covid-19, er bekymringen, at den stigende smitte blandt skolebørn bidrager til, at de smitter personer tæt på dem, som bliver syge – også selvom de er vaccinerede. Det kan belaste sygehusene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter markante smittetal hos børn i skolealderen, er danske børn nu i centrum for kampen mod coronasmitten i Danmark.

Det står klart efter et pressemøde i dag, hvor en lang række tiltag mod den voksende smitte blev præsenteret. Både test, vacciner og julefrokoster var på dagsordenen, efter en tid hvor blandt andet københavnske forældre og børn påny har skullet overholde smittedæmpende tiltag.

Sundhedsmyndighederne venter lige nu på en afgørende anbefaling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, der er ved at vurdere, om vaccinerne kan gives til børn i alderen fem til 11 år. Den beslutningen forventes tidligst at ligge klar i slutningen af næste uge, fortalte sundhedsministeren ved pressemødet. Sideløbende er sundhedsmyndighederne, med Sundhedsstyrelsen i spidsen, i gang med den nationale, faglige vurdering.

»Og hvis Sundhedsstyrelsen anbefaler den, og EMA godkender den, så har vi setuppet klar til en hurtig, sikker og tryg udrulning af det,« sagde Magnus Heunicke ved pressemødet.

Her blev der desuden præsenteret en række tiltag, efter det har vist sig, at der i sidste uge var 1.328 smittetilfælde per 100.000 børn i aldersgruppen seks til 11 år. Og hver uge er der et barn ud af 100 skolebørn, der får corona, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ved pressemødet, hvor fem andre sundhedsmyndigheder også var med.

Selvom det efterhånden er velkendt, at børn ikke bliver betydeligt syge af covid-19, er bekymringen, at personer tæt på dem kan blive syge trods en vaccine. Alligevel er der argumenter i »begge vægtskåle«, siger Hans Jørn Kolmos, der er læge og professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet:

»Hvis man vil undgå de meget bekymrende skolelukninger, som vi har set skaber stor mistrivsel og gør børn kede af det, skal man overveje, hvad der er værst. Er det de to prik, eller er det, at vi skal sende børnene hjem nok engang i en måske lang periode? Der er ikke noget af det her, der er gratis eller let. Det er pro et contra, som vi hele tiden må afveje,« siger han.

For at inddæmme smitten blandt befolkningen – og altså særligt blandt børnene – arbejder myndighederne sammen med kommunerne om at kunne tilbyde kviktest til børn helt ned til 1. klasse. Det tilbydes i øjeblikket til skolebørn fra 9. klasse med forældresamtykke, som også vil være gældende ved de mindre børn. Derudover ser vi ind i tid, hvor vi kan forvente flere skolelukninger, som vi før har set, varslede Magnus Heunicke.

Men at tale om vacciner til den aldersgruppe er ikke noget, der har været på tale før, påpeger Hans Jørn Kolmos. Alligevel kan det være fornuftigt at vaccinere de helt små:

»Det at vaccinere de yngre skolebørn er med til at tage toppen af smitten – det forhindrer ikke spredningen fuldstændig, men det vil tage toppen af det. Derfor får vi måske lidt nemmere ved at komme igennem vinteren og igennem pandemien i det hele taget, for vi ved jo ikke, om det er gjort med den vinter.«

Han har fuld tillid til, at Sundhedsstyrelsen ved, hvad de gør.

»Ud fra en sundhedsfaglig betragtning er det her formentlig fuldstændig forsvarligt, ellers ville de jo ikke gå ud med det.«

Ingen indlysende fordele for børnene

Det, der taler den anden vej, siger han, er, at man naturligt bekymrer sig mere, når det gælder ens børn.

»Man skal også tænke på, hvad børnene får ud af det, for de får jo ikke alvorlige symptomer. Det er ikke en 100 procent ufarlig sygdom hos børn, men på vores breddegrader bliver de ikke voldsomt påvirkede. Det er ikke indlysende, at børnene har nogle sundhedsmæssige fordele af det her,« siger han.

»Men det gælder jo også teenagere – så når vi har taget dem med, hvorfor i virkeligheden ikke også dem mellem fem og 11 år? Det er jo de overvejelser, man skal gøre sig.«

Viser det sig, at coronavirussen ikke kan styres, selvom mange voksne og unge er vaccineret, fordi skolebørnene driver smitten videre, tipper vægtskålen hen mod, at børnene også må bidrage, siger Hans Jørn Kolmos.

Men kan de andre tiltag – test af yngre børn og skolelukninger og flere og flere vaccinerede voksne – ikke være effektivt nok?

»Vaccineforslaget er stadig relevant, fordi uanset om vi tester mere, og at flere er vaccinerede, så er der ikke nok til at holde smitten nede. Vi kan ikke holde smitten væk fra børnene, så det bliver til en børnesygdom og til en sygdom blandt dem af de voksne, der ikke er vaccineret. Og når man overhovedet kaster sig ud i det, er det jo ikke det rene eksperiment – man har set ved de serier af børn, som er blevet vaccineret – blandt andet amerikanske børn – at det faktisk går rigtig godt,« siger Hans Jørn Kolmos.

»For få« har fået influenzavaccinen

Samtidig påpeger han, at man kan spejle det i måden, vi vaccinerer mod influenza, hvor børn helt ned til toårsalderen tilbydes influenzavaccine for at inddæmme smitten.

»Det gør vi ud fra devisen om, at den mest effektive måde at forebygge influenza i samfundet er gennem børnene. Influenza er jo heller ikke en sygdom, der gør børnene alvorligt syge. Der er godt nok en vaccine, vi kender bedre, og som man kan tage med et snif fremfor et stik, men det er jo stadig en vaccination. Den glider bare lettere igennem, uden at vi har de helt store overvejelser eller bekymringer.«

Det er imidlertid ikke kun coronasmitten, som Magnus Heunicke frygter. Også influenza kommer ifølge sundhedsministeren til at blive en udfordring, og her var børnene atter i fokus. Børn helt ned til toårsalderen tilbydes influenzavaccine for at inddæmme smitten. Men kun 19 procent af dem, der er inviteret, har fået vaccinen, sagde Magnus Heunicke ved mødet.

»Det er for få. Der er mange undskyldninger og begrundelser, men det er for få. Derfor vil vi nu gøre det nemmere at blive vaccineret ved også at tilbyde det til børn ved for eksempel apoteker.«

Influenzavaccinen er, modsat coronavaccinen hvor man får to stik med en nål, en vaccine, som man får sprøjtet i næsen. Selvom man umiddelbart kan tænke, at det ikke har noget med coronavirus at gøre, er det med til at aflaste sygehusene, hvis færrest muligt får de to »ubehagelige infektioner«, siger Hans Jørn Kolmos.

»Vi ved endnu ikke, hvor belastede sygehusene bliver, men vi bliver nødt til at forberede os på det. Stort set ingen i den danske befolkning har haft influenza i næsten to år, og derfor er vi i en situation, hvor mange vil risikere at blive syge. Det er summen af de to sygdomme, der dikterer, hvordan det går udover alt det andet, vi bøvler med, og derfor giver det god mening at vaccinere så mange som muligt mod influenza,« siger han.

Vurderingen om vacciner til yngre børn er klar i november – tidligst næste fredag, lød det ved pressemødet.