Smeltevand truer grønlandske fangere

Grønlændere kan blive tvunget til at flytte fra bygder og småbyer til nogle få større byer, fordi afbrænding af fossil energi får indlands- og havisen til at smelte.

Fanger- og jægererhvervet i Grønland er tvunget i knæ. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Lehmann

Gletcherne rutscher ud i det opvarmede hav, permafrosten skrumper på landjorden og isen smelter i havene omkring Grønland.

Afbrændingen af fossil energi og stigende temperaturer bringer fanger- og jægererhvervet i knæ. Mænd i Nord- og Østgrønland kan i dag ikke længere gå på jagt efter sæler, hvalros og isbjørne, som de har gjort i generationer.

Med opvarmningen smelter havisen tidligere og i større områder i foråret og forsommeren, men den fryser til gengæld senere om efteråret. Med de drastiske klimaændringer med udsigten til havvandsstigninger på en meter eller mere og temperaturstigninger i Arktis på rundt regnet seks til otte grader frem til 2100 kan det blive en total omvæltning for befolkningen, hvis den må flytte til andre dele på verdens største ø og prøve at skifte til andre erhverv, påpeger klima- og polarforskere.

I takt med at isen trækker sig tilbage, bliver større og større dele af Grønland tilgængelige for mineral- og olieudvinding. En stribe af projekter med udvinding af mineraler er på vej, og ifølge geologerne er der sandsynlighed for store olie- og gasforekomster ud for Vest-og Østgrønland.

Men mange fangere og ufaglærte vil komme i klemme, hvis der ikke bliver plads til dem i et moderne grønlandsk industrisamfund. Fangerfamilierne bliver sorteper, fordi manglende indtægtsmuligheder på grund af klimaforandringerne, tvinger dem til at flytte til fire til fem større byer. Men risikoen for, at de ikke får job, er betydelig, mener den danske klimaforsker og antropolog, Frank Sejersen.

»Det ligger jo den grønlandske selvstyrelov, at de grønlandske politikere vil ændre hele samfundet til en industrination. Det kræver, at der bliver fuld knald på med investeringer i en stor aluminiumsindustri samt mine- og olieindustri. Det er det, de grønlandske politikere vil. Men grønlændernes teknologiske, finansielle og kulturelle problemer med at tilpasse sig til klimaforandringerne og transformeringen til et industrisamfund bliver overhovedet ikke nævnt i selvstyreloven. De 400.000 indfødte folk i Arktis, herunder grønlænderne, der kommer i klemme i klimaændringerne, bliver kun overfladisk nævnt i den seneste rapport fra FNs klimapanel. Det er en stor fejl,« siger lektor Frank Sejersen fra Københavns Universitet, der forsker i menneskers klimatilpasning i Arktis og Grønland.

Nytænkning påkrævet
Til sommer satser Grønland på at fejre indførelse af den nye selvstyrelov.

Han peger på, at det kan ende med, at fangerne og fiskerne må forlade deres bygder og de fleste byer og hele den grønlandske befolkning, der i dag er på knap 60.000, bliver koncentreret i en håndfuld større byer.

»Klimadebatten handler ikke længere kun om klima, men også om den måde, samfundene bliver indrettet på. Et øget grønlandske selvstyre, bl.a. med de planlagte miliardinvesteringer i en aluminiumsindustri i byen Maniitsoq/Sukkertoppen i Vestgrønland kan gøre Grønlands mål om at reducere udledningen af CO2 meget vanskelig. Den grønlandske regering og landsting nødt til at kigge selvstyreloven igennem, om den er god nok set i et klimaperspektiv. Klimaspørgsmål er overhovedet er tænkt ind i selvstyreloven, som med tiden kan føre til fuld uafhængighed af Danmark. Hvis politikerne som forventet sætter en stor industrialisering i gang, skal de huske at tage lokalbefolkningen med på råd. Ellers kan befolkningen hurtigt blive hægtet af, så det kun kommer nogle få investorer, erhvervsfolk og regioner til gode. Industrialiseringen i kølvandet på klimaændringerne, som der allerede er igangsat i Grønland, kræver nytænkning inden for investeringer og uddannelse. Ellers er der for få, der ville kunne gribe mulighederne og få fordele af klimaændringer,« siger Frank Sejersen, der i eftermiddag taler på klimakonferencen.