Skoleelever: Nu har vi beviset

Danske Skoleelever opfordrer politikerne til at reducere elevantallet i klasserne på baggrund af en undersøgelse, der viser, at mange elever i klasserne betyder faldende karakterer.

Hænderne og karaktererne skyder i vejret, når klassekvotienten falder. Det viser en dansk undersøgelse, som får Danske Skoleelever til at kræve, at politikerne griber til handling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ny undersøgelse fra AKF, Anvendt KommunalForskning, viser, at klasser med færre elever giver højere karakterer til folkeskolens afgangseksamen.

Det begejstrer Troels Boldt Rømer, der er formand for organisationen Danske Skoleelever, som længe har argumenteret for lavere klassekvotienter.

- Det har været svært for os at få hul igennem, fordi der hele tiden har været undersøgelser, som påstod, at en lavere klassekvotient ikke har nogen effekt, selvom vi føler noget helt andet ude i klasselokalerne. Derfor er vi glade for, at vi nu har fået noget videnskabelig dokumentation, vi kan bruge, siger han.

Tænk længere frem

Troels Boldt Rømer, mener, at man allerede nu gradvist bør sænke klassekvotienten, og at man til sidst bør ende med at indføre en maksimumgrænse på 22 elever.

- Gennemsnittet i Danmark i dag er allerede under 22 elever pr. klasse, men alt for mange skoler har helt nede i de laveste klasser op til 28 elever. Det giver få minutter til hver elev, og nu er det dokumenteret, at det skader indlæringen, siger han.

Og selvom løsningen koster penge i en tid, hvor der skal spares kraftigt på skoleområdet, mener Troels Boldt Rømer, at man er nødt til at tænke længere frem end en årgang af gangen.

- Jeg er træt af den her mentalitet med, at uanset, hvad man snakker om på skoleområdet, fejes det automatisk af bordet, hvis det koster penge. Investering i uddannelse er ikke kun udgifter, det er penge vi får mange gange igen om nogle år, siger han.

Læs også: Kloge børn forener sig

Fransk er bedst

Undersøgelsen, der netop er blevet offentliggjort i det anerkendte internationale tidsskrift Economic Journal, ser på, hvor godt 6.279 franskelever klarede sig til folkeskolens afgangseksamen i årene 2002-2004.

Og det er ikke tilfældigt, at undersøgelsen fokuserer på franskeleverne, forklarer forskningsleder ved AKF, Eskil Heinesen, der står bag undersøgelsen. Elevsammensætningen er nemlig mere tilfældig på franskholdene, end den er i en normal grundklasse.

- Hvis en klasse fungerer dårligt, vil de forældre, der går særligt op i deres børns uddannelse, ofte flytte børnene til andre skoler. Det vil sige, at klasser, der fungerer dårligt, har en tendens til at blive mindre, mens klasser, der fungerer godt, har en tendens til at blive større, siger Eskil Heinesen.

Læs også: Her er Danmarks bedste skoleguide

Svage elever styrkes mest

Han mener derfor, at de store klasser let kan komme til at "se bedre ud", end de egentlig er, fordi der kan være kommet ressourcestærke elever til, mens de små klasser modsat kan have flere fagligt svage elever.

Ved at sammenligne eleverne på franskhold, som er mere tilfældigt sammensat - nemlig af dem, der har valgt fransk i stedet for tysk i 7. klasse - får man derfor et mere reelt billede af klassestørrelsernes effekt, mener Eskil Heinesen.

Analysen viste blandt andet, at hvis man reducerer elevantallet med ti, øges karaktererne i gennemsnit med en halv karakter på 13-skalaen. Svage elever og drenge fik størst udbytte af de små klasser.

Læs også: Lærernes tid går med praktiske problemer