Samsø er berømt verden over

Fra Nepal, Australien og USA står medierne i kø for at udråbe Samsø til international klimakæledægge.

- Det er fuldstændig overdrevet. Vi er nødt til at samle dem i hold!, griner direktør for Samsø Energiakademi, Søren Hermansen, om antallet af journalister fra hele verden, der står i kø for at interviewe ham.

Og han har grund til at grine. Ikke bare er han en af hovedkræfterne bag akademiet, der som led i Svend Aukens politiske miljøplan fra 1996 har gjort Samsø til 120 procent selvforsynende med energi. Dermed har han været med til at opfylde den daværende miljøministers plan om at gøre Samsø til et ’slagkraftigt udstillingsvindue for dansk VE-teknologi’. Nu liner den internationale presse op fra Nepal over Italien til førende medier i USA for at fortælle historien om vindmøller, solceller og Kattegat-idyl.

Udlændingene er væltet ind over øens bredder de sidste fem år, og det eskalerer nu op til klimatopmødet i december.

Internationale Samsø

I Time Magazine bliver øen kaldt ’Denmark’s Wind of Change’, og britiske The Independent udråber ’grøn sejr’ til Samsø. I World News Australia hedder øen ligefrem Green Nirvana, mens New York Times holder sig til beskedent at kalde øen for ’fremtiden’. Dertil kommer artikler i tyske Der Spiegel, italienske La Repubblicca, taiwanesiske My Lohas, The Jordan Times, The New Yorker, Reuters, BBC og The Observer. Og mange, mange flere.

Søren Hermansen følger med i omtalen, så godt han kan, og glæder sig over at se, at journalisterne ikke blot fortæller Samsøs historie om, hvordan en politisk miljøplan lod sig gøre i virkeligheden, men i artiklerne, tv-indslagene og radiomontagerne forholder historien til deres egne landes miljøpolitikker. Men noget undrer ham.

Den danske vinkel?

Enkelte danske journalister sniger sig også ind på holdene, der får den store, guidede tour rundt på klimasuccesen Samsø, men på den brede mediedagsorden i Danmark, hvor klima op til COP15 er det store buzz word, har Søren Hermansen svært ved at få øje på Samsø fremhævet som det gode eksempel. Heller ikke det, at Søren Hermansen i går - som den første dansker nogensinde - modtog miljøets Nobelpris, Göteborgprisen, affødte særlig omtale. Forrige år var det ellers Al Gore, der fik prisen.

- I Danmark synes man ikke, at historien her er interessant, selv om den er uden internationalt sidestykke. Det undrer mig. Det er, som om det er i tråd med regeringsskiftet i 2001, hvor vi lagde den grønne linje på hylden, siger han.