Sådan ser skolereformen ud

Karakterer i alle fag fra 6. klasse, flere elever i klasserne og frihed til kommunerne. Det er dele af regeringens skolereform, som ifølge elever, forældre og lærere vil give Danmark en dårligere folkeskole.

Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan får vi verdens bedste skole?

Regeringen fremlægger i dag deres bud, når de præsenterer skolereformen Faglighed og Frihed - følg Livebloggen her.

Skolereformen åbner blandt andet op for, at der kommer flere elever i klasserne og lægger op til, at eleverne skal testes og bedømmes mere, end de gør i dag. Men bliver forslagene en realitet, vil vi få en dårligere skole - langt fra verdens bedste, lyder det fra forældre og lærere såvel som elever.

LÆS OGSÅ: Skolelov ændret hver fjerde måned

Det er især udmeldingen om at fjerne det nuværende loft over klassekvotienten på 28 elever, der vækker kritikernes harme.

- Den helt store fejl er, at vi vil give kommunerne mulighed for at putte 30, 35 eller 40 elever i klasserne. Det er rablende vanvittigt. I øjeblikket sparer kommunerne, og hvis man åbner for højere klassekvotienter, så vil vi se klasser med over 30 eleverne i klassen. Forskningen viser, at jo flere elever, der er i klasserne, jo mindre lærer eleverne. Hvis man vil skabe ro og orden i klasserne, så er det noget pjat at sige, at lærerne skal tage sig af flere elever, end de gør i dag. Det vil skabe mere uro og dårligere faglige resultater, siger Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever.

LÆS OGSÅ: Nedergaard: Gør bare mig til en skyldig

Regeringen ønsker, at forældre fremover skal hente deres børn, hvis de larmer for meget. For danske børn ville være hele to klassetrin dygtigere, hvis der var ro i klasserne. Men Benedikte Ask Skotte, formand for forældreforeningen Skole og Forældre, tror ligesom Troels Boldt Rømer, at flere elever i klasserne vil føre til mere larm og ringere undervisning:

- Vi er ikke glade for, at man vil åbne for højere klassekvotienter. Skolerne er ikke bygget til klasser med mere end 24 elever, siger hun. Men også regeringens forslag om at give elever karakterer i alle fag allerede fra 6. klasse vil give danskerne en dårligere folkeskole, tror hun.

- Det er meget tidligt at slå eleverne i hovedet med karakterer fra 6. klasse - i stedet for at give feedback, som kan udvikle eleverne, bliver de puttet i kasser. Læreren og eleven får en mere åben dialog om elevens udvikling, hvis man gør det uden karakterer. Karaktererne er en meget bastant udmelding, og en dårlig karakter er meget lidt motiverende, siger Benedikte Ask Skotte.

Frihed til kommunerne kommer også på dagsordenen. Reformen vil derfor give mere frihed til den enkelte kommune og skole til at holddele eleverne. I dag er dette kun tilladt i op til 50 pct. af tiden. Den grænse skal fjernes, så der kommer fuld frihed til at danne hold. Sådan håber regeringen på at anspore til, at der bliver eksperimenteret mere med undervisningen - så eleverne for eksempel får mulighed for at vælge sig ind på bestemte linjer med fag, der interesserer dem.

Samtidig ønsker regeringen at offentliggøre elevernes testresultater. Det var en af årsagerne til at partnerskabet om folkeskolen brød sammen, og Anders Bondo Christensen, formanden for Danmarks Lærerforening er stærkt kritisk over for det forslag:

- Jeg synes også, at det er tosset, at man vil fjerne grænsen på maksimalt 28 elever i klassen. Det er oplagt, at man ikke får flere dygtige elever ved, at der sidder 33 elever i en klasse, siger han.

Børn yder mere, når de bliver bedømt. Det er tanken bag regeringens forslag om at offentliggøre elevernes testresultater såvel som forslaget om, at elever skal testes allerede i 1. klasse. Men sidstnævnte forslag går begge veje. For eleverne skal få større indflydelse på deres skolegang. Derfor får de lov til at teste deres lærere.

Det forslag møder opbakning fra eleverne:

- Det er fint, at man åbner op for større elevindflydelse i de ældste klasser, og at man vil give større mulighed for at lade eleverne evaluere skolen og lærerne, siger han.

Læs også: Skolelov ændret hver fjerde måned