Sådan ser "klimaaftalen" ud

Langt over deadline lørdag formiddag kom der et resultat ud af det kaotiske FN-klimatopmøde i Bella Center. Her følger det centrale indhold i Copenhagen Accord - Københavns-resultatet.

Overordnet

  • Landene anerkender, at klimaforandringer er en af vor tids største udfordringer.
  • Landene er enige om, at dybe beskæringer i globale udledninger er nødvendige ifølge videnskaben.
  • Landene anerkender det videnskabelige synspunkt, at stigningen i den globale temperatur bør holdes under to grader.

Udledningsmål

Landene bør samarbejde for at sikre, at globale og nationale udledninger topper så snart som muligt.

Man anerkender, at tidsrammen for at knække udledningskurven må blive længere i udviklingslande.

Rige lande (annex 1-lande) vil hver for sig eller sammen forpligte sig til at opfylde følgende CO2-reduktionsmål i 2020 (uddrag):

  • EU: minus 20-30 pct. i forhold ti 1990
  • Japan: minus 25 pct. i forhold til 1990
  • Norge: minus 30-40 pct. i forhold til 1990
  • Rusland: minus 15-25 pct. i forhold til 1990
  • USA: minus 14-17 pct. i forhold til 2005

Følgende udviklingslande vil hver for sig og frivilligt forpligte sig til CO2-begrænsninger med følgende procentsatser i forhold til business as usual (uddrag):

  • Brasilien: Minus 36-38 procent udledninger i 2020
  • Kina: Reducere CO2-intensiteten med 40-45 pct. i 2020 i forhold til 2005.
  • Indien: Reducere udledningsintensiteten med 20-25 pct. i 2020 i forhold til 2005.

Disse udledningsmål er ifølge FN selv endnu ubekræftede.

Kontrol

CO2-begrænsende tiltag i udviklingslande skal måles og kontrolleres på nationalt niveau. Der skal i den forbindelse tilvejebringes analyser og konsultation internationalt, men i respekt for de enkelte landes suverænitet.

Udledningsbegrænsende tiltag, der har modtaget international støtte, skal gøres til genstand for international kontrol og verifikation.

Penge

De rige lande skal straks finansiere 30 mia. dollar (150 mia. kr.) for årene 2010-12 i akut klimahjælp, særligt til de mest sårbare lande, herunder små østater og lande i Afrika.

Foreløbig er der tilsagn om følgende:

  • EU: 10,6 mia. dollar
  • Japan : 11. mia. dollar
  • USA: 3,6 mia. dollar

Endvidere støtter landene et mål om sammen at mobilisere 100 mia. dollar (500 mia. kr.) om året fra 2020 til at imødegå behov for klimahjælp i de mest udsatte lande. Finansieringen skal komme fra en bred vifte af kilder, både offentlige og private

Der skal etableres en paraplyorganisation, Copenhagen Green Climate Fund, som operationsenhed for finansielle mekanismer, der kan støtte projekter, programmer og lignende i forbindelse med bl.a. klimatilpasning, kapacitetsopbygning og teknologiudvikling i udviklingslande.

Dette er ikke nævnt

  • Forpligtende og samlede CO2-reduktionsmål for den rige verden I 2020
  • Forpligtende og samlede CO2-reduktionsmål for hele verden i 2050
  • Hvornår, hvis overhovedet, at aftalen skal gøres (juridisk) bindende
  • Det er uklart, om aftalen omfatter alle FN-klimakonventionens 193 medlemslande