Sådan forklarer pensionsselskaberne lånene

Berlingske har været i kontakt med de pensionsselskaber, som investerer i korrupte, afrikanske regimer. Her kan du læse deres forklaringer.

Internt fordrevne congolesere i en FN-flygtningelejr nær Goma i det østlige Congo, hvor konflikten mellem oprørsgrupper og nationalhæren hærger. Ifølge de seneste tal fra FN's flygtningeorganisation UNHCR er der 1,7 millioner internt fordrevne i landet, som flere danske pensionsselskaber via statsobligationer yder lån til. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Berlingske har undersøgt de største danske pensionskassers investeringer i en række korrupte og udemokratiske regimer. Her kan du gå på opdagelse i pensionsselskabernes egne forklaringer på, hvorfor de låner penge til de kontroversielle afrikanske lande.

Industriens Pension
Pensionsordninger for ca. 400.000 lønmodtagere og 9.000 danske industrivirksomheder bliver håndteret af pensionsselskabet Industriens Pension. Investeringsdirektør Jan Østergaard erkender, at de pågældende afrikanske lande er på kanten af, hvad Industriens Pension vil investere i.

“Det er vores ansvar, hvad vi investerer i, men det er også vores ansvar at skaffe det største afkast til vores medlemmer. Det er en svær balancegang. Vi er jo alle sammen klar over, at der er problemer i disse lande - at landene er udsat for kritik og gør ting, der er kritiske. Men jeg synes også, at de beskedne beløb, der er investeret, viser, at det er lande, der ligger på vippen i forhold til, hvorvidt vores forvaltere vil investere der. Hvis alle vores forvaltere havde investeret der, ville det have været et langt større beløb. Men hvis det internationale samfund boykotter et land, så når vi også vores grænse,” siger han og understreger, at samtlige investeringer er offentligt tilgængelige på pensionsselskabets hjemmeside.

Danica Pension
Danica Pension er et af de største danske pensionsselskaber. Pensionsselskabet er kommercielt og altså ikke en arbejdsmarkedspension knyttet til specifikke faggrupperinger. Danica Pension er en del af Danske Bank-koncernen.

"Jeg tror at man skal gøre sig klart, at i det øjeblik man går ud og investerer, så oplever man hyppigere korruption ude end herhjemme. Vi er naturligvis bekendt med størrelsen af korruptionsgraden i nogle afrikanske lande og følger de politiske sanktioner og retningslinier der gives fra FN, EU og udenrigsministeriet. Dem har vi fuld tillid til. Men det er en svær balancegang og problemstilling, som er meget større, end vi som hjemlig pensionskasse kan kloge os på alene," siger Thomas H. Kjærgaard, SRI-ansvarlig i Danske Bank-koncernen.
 

PFA Pension
Med 600.000 kunder er PFA Pension endnu en gigant på det kommercielle pensionsmarked. Her giver Thomas Torp, direktør for Public Affairs, en forklaring på, hvor PFA anser det for etisk forsvarligt at investere i de pågældende lande.

”Med selskaber kan man gå ind og påvirke, det har vi ret til som medejer. Men vi kan jo ikke påvirke lande som Senegal eller Congo. Vi er ikke medejere, fordi vi har købt statsobligationer. Vi kan ikke agere udenrigsministerium, den opgave ligger et andet sted. Det nemmeste for os ville være at sælge, lige så snart der var en lampe, der lyser en smule gult, så bliver vi ikke ringet op af Berlingske. Men vi mener, det er i orden at investere i de lande, vi har investeret i, selv om vi da udmærket er bekendt med, at alt ikke er perfekt i de her lande,” siger han.

PKA
PKA har sygeplejersker, fysioterapeuter og jordemødre blandt sine omkring 250.000 medlemmer. Selskabet administrerer arbejsmarkedspensioner for fem selvstændige pensionskasser. Her lyder forklaringen:

”Vi lytter meget til, hvad det danske udenrigsministerium siger,  fordi det er dem, der har relationer til de pågældende stater. Vores kerneekspertise er ikke, hvordan man indretter en stat bedst, men hvordan virksomheder skal opføre sig. Da den danske stat har diplomatiske forbindelser med både Nigeria og Uganda – og der i Uganda er et ganske veludbygget Danida-program – kan vi konstatere, at den danske stat har venskabelige relationer til de pågældende lande. Derfor må vi også kunne have investeringsmæssige relationer. De er ikke så meget anderledes end de politiske relationer," siger  adm. direktør Peter Damgaard Jensen, der også er formand for brancheorganisationen Forsikring & Pension.
 
DIP
Pensionsselskabet DIP er specialiseret i pensionsordninger til ingeniører. Direktør Søren Kolbye Sørensen har følgende forklaring på lånene til de problematiske afrikanske lande.

“Det er ikke, fordi vi selv køber obligationer fra de tre lande eksplicit. Vi køber en porteføljemanager til at gøre de investeringer, som bliver fundet interessante. Det er armslængdeprincippet. Men det betyder ikke, at vi outsourcer ansvaret. Det er fortsat vores. Men det koster også penge, når man skal skære investeringer fra. Det tager vi med i den samlede vurdering af det. Vi betaler ikke en million for at få frasorteret noget, der koster en halv million at forvalte,” siger han.

Skandia
Den nordiske Skandia-koncern har mere end 2,2 millioner kunder i Norge, Sverige og Danmark, og her i landet er pension et af de tilbud, som selskabet sælger. Skandia holder et vågent øje med, hvad der bliver investeret i - også når det gælder statsobligationer

”Vi opfordrer alle vores porteføljemanagere til at underskrive Global Compact og UNPRI, og vi følger Udenrigsministeriets meldinger omkring Elfensbenskysten tæt. Og på den måde mener vi faktisk, at vi giver vores kunder en god etisk baggrund for investeringerne," siger Thomas Jensen, investeringsdirektør i Skandia. 

Men anerkender du, at landet er et af de mest korrupte og udemokratiske i verden?
"Det har jeg har ingen kommentarer til," siger han.

JØP
Pensionsselskabet JØP er en arbejdsmarkedspension, der investerer pensionerne for jurister og økonomi. Investeringschef Ricco Hagenflindt kan se problemstillingen. 

“Jeg kunne personligt godt frygte at en korrupt stat nok skulle finde penge til at have masser af våbne og millitær. Men hvis der var lidt flere penge, gik der måske lidt mere til de fattige. Det er jeg ikke i stand til at træffe en beslutning om, derfor læner jeg mig op ad den danske regerings holdning og de internationale retningslinjer. Vi er som pensionskasse ikke klogere end de her myndigheder,” siger han.

SEB Pension
Den svenske finanskoncern SEB tilbyder også pension til danskerne. Pensionsselskabet investerer i de problematiske stater, men understreger, at det må være op til politikerne at beslutte, om det er i orden.

“Man lukker ikke øjnene. Vi har en politik om, at vi investerer de steder, det er lovligt at investere. Så lader vi den danske stat og FN om at åbne og lukke øjnene. Vi tager ikke politisk stilling til den enkelte stat. Vi læner os op af de regler, fordi vi mener FN og den danske stat er bedre til at vurdere de ting, end vi er,“ siger investeringsdirektør Jørn Styczen.

Lærernes Pension
Ganske som navnet indikerer, håndterer selskabet Lærernes Pension. Her overvejer adm. direktør Paul Brüniche-Olsen nu, hvorvidt de etiske retningslinjer skal revurderes.  

”Vi har haft et etisk kodeks siden 1997, hvor vi fik det som nogle af de første, men heri har vi en virksomhedstilgang og ikke en landetilgang. Der er simpelthen virksomheder, som vi ikke vil investere i på grund af miljøforhold, menneskerettigheder og voldelige konflikter. Nu, hvor diskussioner er oppe, er det naturligt at se på, om ikke vi skal udbygge vores etiske kodeks med en landetilgang. I dag er det kun lande, hvor der er internationale sanktioner imod, som vi ikke investerer i. Det er ikke sikkert, at det er dækkende,” siger han.

Nordea Liv & Pension
Pensionsselskabet er en del af den svenske finanskoncern Nordea og er en kommerciel pensionsordning, der ikke er knyttet til specifikke overenskomster. Også her argumenteres der imod, at pensionskasserne selv skal tage stilling til, hvilke lande det er etisk forsvarligt at investere i.

”Generelt er det vores holdning, at sådanne issues bør håndteres i den politiske proces (stater i mellem) snarere end mellem private aktører og stater. Udtrykt anderledes: i Danmark er det regeringen og ikke os som private investorer, der fører udenrigspolitikken overfor andre stater. Det er her værd at bemærke, at der ikke er stemmerettigheder tilknyttet statsobligationer, og at aktivt ejerskab derfor reelt ikke er en mulighed, som det er tilfældet, når vi ejer aktier i en privat virksomhed,” skriver investeringsdirektør Anders Schelde i en skriftlig kommentar til Berlingske. 

Nordea Liv & Pension har ikke har ønsket at stille op til interview.

Unipension
Administrationsfællesskabet Unipension håndterer flere arbejdsmarkedspensioner, blandt andet er dyrlæger og magistre mellem de omkring 100.000 medlemmer, hvis pensioner håndteres af Unipension. Her er meldingen klar, når det kommer til de afrikanske statsobligationsinvesteringer.

”Vi driver ikke politik med vores investeringer. Det er ikke vores ønske. Vi forsøger at skabe det største afkast på et ansvarligt grundlag. Vi forsøger at tilpasse os de internationale retningslinjer, der er, men der findes ikke noget for stater. Vi kan risikere at investere i en virksomhed, der efterfølgende overtræder vores retningslinjer på den ene eller anden måde, men så går vi i dialog  med virksomheden for at se, om vi kan påvirke den til at lade være med at gøre det fremadrettet. Det kan vi ikke gøre med staterne,” siger investeringschef Niels Erik Petersen.

Lægernes Pension
Pensionsselskabet Lægernes Pension håndterer, som navnet angiver, lægernes pensionsopsparinger. Heller ikke her anser adm. direktør Niels Lihn Jørgensen det for pensionskassens ansvar at tage stilling til, hvilke lande der må investeres i.

"Investeringerne i de pågældende lande er foretaget via eksterne investeringsforeninger.Pensionskassens investeringer følger som udgangspunkt den officielle danske politik overfor konkrete lande, og der er ikke vedtaget sanktioner mod Senegal eller Gabon fra dansk side,” skriver Niels Lihn Jørgensen i en skriftlig kommentar, da Lægernes Pension ikke har ønsket at stille op til interview.

Finanssektorens Pensionskasse
Selvom Finanssektorens Pensionskasse (FSP) investerer i flere af de pågældende afrikanske regimer ønsker adm. direktør Steen Jørgensen ikke at stille op til interview. Han sender Berlingske videre til den forvalter, der foretager investeringerne for FSP, selvom det er pensioner fra FSP's egne kunder, der bruges som lån til afrikanske regimer.

”Vi har outsourcet FSP’s investeringer til en række fund managers, som skal overholde FSP’s investeringsmæssige retningslinjer, herunder vores CSR-politik. FSP Pension har således forholdt sig til og godkendt de retningslinjer, som Sydinvest anvender. Vi overlader det til vores Fund Managers at kommentere på de enkelt-investeringer, som er foretaget – det gør FSP Pension ikke selvstændigt,” skriver Steen Jørgensen i en skriftlig kommentar, da Finanssektorens Pensionskasse ikke har ønsket at stille op til interview.

Topdanmark
TopDanmarks pensionsafdeling investerer ikke selv i afrikanske statsobligationer, men gennem et system, hvor pensionsopsparerne selv kan vælge, hvad de investerer i gennem forskellige investeringsforeninger. Derfor er der også i Topdanmark sat pensionspenge  i statsgæld fra de pågældende lande.

"Vi har ikke indflydelse på, hvordan denne investeringsforening sammensætter porteføljen, men vi vælger selvfølgelig, om den skal være blandt dem, vores pensionsopsparere kan vælge mellem. Det har vi dog ikke tænkt os at ændre på, da det er pensionsopsparerne selv, der vælger at placere pengene i disse statsobligationer," siger Jens Langergaard, kommunikationschef i Topdanmark.

Pensam
Pensam er et samarbejde mellem flere arbejdsmarkedspensioner, som er knyttet op til fagforeninger som blandet FOA og pædagogernes. Direktør Helen Kobæk erkender dilemmaet ved at investere i korrupte afrikanske regimer. Men hun understreger, at der skal objektive kriterier til, før Pensam vil droppe investeringerne.   
 
”Vi investerer i Emerging Markets over hele verden. Vi investerer i de lande, hvor der ikke er restriktioner eller forbud, som vi retter os efter. Det er vores retningslinjer. Hvis FN, EU eller Danmark beslutter, at der skal være sanktioner mod et land, så går vi ikke ind i det. Hvis ikke det skal blive en daglig diskussion, så er vi nødt til at have sådanne objektive holderegler, som vi objektivt kan  gå ud og forfølge, hvis ikke det er i orden. Lidt fortegnet er alternativet, at vi ikke investerer i de lande, hvor der er en leder, som vi ikke kan lide. Det duer ikke, at vi kører en slingrekurs,” siger direktør Helen Kobæk.

AP Pension
Hos det uafhængige, kommercielle pensionsselskab AP Pension sender kommunikationschef Hans Dam stafetten videre til den forvalter, der står for investeringerne.  
 
”Vi køber så at sige en hel pakke hos en forvalter og ser ikke på hvert enkelt land i pakken. Netop derfor vælger vi kun forvaltere, der holder sig til de etiske retningslinjer i FN's Global Compact. I dette tilfælde er forvalteren Sydinvest, som vi har fuld tillid til. Det kan godt være, at man kan sætte et lille spørgsmålstegn ved enkelte investeringer. Det overrasker mig ikke. Men det, vi taler om her, er 3,5 millioner kroner ud af en investering på100 millioner kroner i obligationer fra emerging markets. Det er en meget lille del, men vi vil selvfølgelig bede Sydinvest se det efter i sømmene,”,” siger kommunikationschef Hans Dam.

ISP
Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniørerne, ISP, investerer også i de kontroversielle afrikanske regimer, men det ser adm. direktør Søren Krambeck-Nielsen ikke som noget større problem.

”Det er en forsvindende del af vores opsparing, der ligger i disse lande, og de væsentligste overvejelser i forhold til vores investeringer er, at vi skal have maksimeret vores afkast. Vi følger god konventionel moral, som er mere objektivt. Etik handler jo om holdninger – og nogle vil måske kalde noget uetisk, som vi ikke anser for uetisk. Derfor holder vi os til almindelig god opførsel og til at følge FN-konventioner som udgangspunkt,” siger han.

Bankpension
Omkring 18.000 personer ansat i den finansielle sektor har deres pension i Bankpension. Her bliver investeringerne i statsobligationer drøftet med jævne mellemrum.

“Jeg kan sagtens se problemstilingerne i disse investeringer - ligesom der også er etiske problemstillinger ved investeringer i virksomheder. Det er noget, vi har løbende dialog om med vores forvaltere. Det er med på radarskærmen. Men vi har ikke lyst til at lave en udelukkelsesliste. Vi ønsker i stedet, at vores porteføljeforvaltere selv tænker fornuftigt og derfor vælger nogle fra,” siger investeringsdirektør Soli Preuthun.

PBU
I pensionskassen for bl.a. børne- og ungdomspædagoger, PBU, er direktør Leif Brask Rasmussen klar med en forklaring på investeringerne.

"Vi er ikke en organisation, der er sat i verden for at gøre jorden til et bedre sted. Vi er sat i verden for at lave pensioner. Men det gør jo ikke, at vi ikke spekulerer på, om vores penge er fornuftigt anbragt. Vi mener, befolkningerne i disse lande har glæde af internationalt samkvem. At isolere dem tror vi ikke skaber den udvikling, der skal til for at få et bedre økonomiske liv i de pågældende lande," siger han og understreger, at virksomheden er tilsluttet FNs Global Compact.

Kampen om SIND Ungdom