S-politiker efter DSU-ballade: »Man må ikke lade sit magtbegær stige sig til hovedet, så man til sidst føler, at man har ret til at tryne folk«

Der er fare for, at vi ender med et parallelt retssystem, hvor de politiske ungdomsorganisationer holder oplysninger tilbage, som burde have været politianmeldt. Sådan lyder det fra Socialdemokratiets Karen J. Klint, efter det er er kommet frem, at der har været grænseoverskridende adfærd i DSU, og at der har været forsøgt lagt låg på episoderne.

Måske skal ungdomspolitikerne have lidt hjælp til, hvordan de skal opføre sig, mener Socialdemokratiets Karen J. Klint. Her ses tidligere formand for DSU, Lasse Quvang Rasmussen. Foto: Henning Bagger / Scanpix 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

»Man kan ikke bare beslutte, at man indfører selvjustits. Der er forskel på, om det er en uskyldig øl for meget, og nogen fik sagt noget uheldigt, eller om det er noget, man også ville politianmelde i andre dele af samfundet. Og så burde vi hjælpe de kvinder, det er gået ud over, hvis de gerne vil politianmelde overgrebet« siger Karen J. Klint, MF, Socialdemokratiet og formand for Etisk Råd-udvalget og kirkeordfører.

Efter at hendes partis egen ungdomsorganisation, DSU, i lighed med andre politiske ungdomsorganisationer, også har haft eksempler på grænseoverskridende adfærd over for unge kvindelige medlemmer, har hun fået den tanke, at visse politikere har glemt, at de hører under samme love, som alle andre.

Onsdag kom det frem, at den tidligere formand for DSU, Lasse Quvang Rasmussen, ikke – som først forklaret – gik af, fordi han følte sig »overbelastet og udmattet«, men fordi fem kvinder havde henvendt sig til DSU's hovedbestyrelse om grænseoverskridende oplevelser med ham. Og det skurrer i hendes ører, at DSU i 2017 besluttede at holde en sag om krænkelser intern, angiveligt for kvindernes skyld.

»Hvis den slags grænseoverskridende adfærd er normal i ungdomsorganisationerne, så er der da ikke noget at sige til, at unge kvinder ikke ligefrem står i kø for at blive kandidater, og hvis befolkningen får det indtryk, at politikere kan skabe deres eget retssystem, så er der ikke noget at sige til politikerleden,« siger Karen J. Klint.

»Man må ikke lade sit magtbegær stige sig til hovedet, så man til sidst føler, at man har ret til at tryne folk eller overskride deres grænser. Det gælder selvfølgelig både mænd og kvinder, og den slags skal vi bare have ud af politik,« siger hun.

Karen J. Klint, MF, Socialdemokratiet

»Man kan ikke bare beslutte, at man indfører selvjustits«


I går lagde Karen J. Klint disse ord ud på Facebook:

»Jeg håber virkelig, at ingen »dækker over hinanden«. Er der sket overgreb er der ingen anden vej end politianmeldelse. Ellers er vi ikke bedre end sekter m. flere der har deres egne interne retsregler. Øv! Er det mere harmløse/fulderik tiltalelser e.l. er det ok, at man bliver bortvist, selv går - eller man bliver ekskluderet. Man skal altid feje for egen dør, lærte jeg hjemmefra.«

»Hvor svært kan det være at respektere kvinder?« mener Karen J. Klint, MF, Socialdemokratiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: BENT MIDSTRUP.

Kan du uddybe det?

»Det er jo ikke kun i DSU, men også i andre ungdomspolitiske organisationer – ja, og også blandt »de voksne« politikere, at den slags sker. Og jeg synes, det er et stort problem, hvis vi ikke får renset ud i den slags. Uanset alder, så må vi som politikere ikke gøre os selv til dommere og selv vurdere, hvad vi synes, der skal frem, og hvad der ikke skal. Politik er det sidste sted, hvor vi kan have et parallelt retssystem.«

Politik må ikke være som en sekt

Hvad er dine tanker, når DSU skriver, at man har valgt at holde det internt - af hensyn til kvinderne?

»Om nogle uger skal vi have et møde i Folketingets kirkeudvalg om, hvad de lukkede sekter og diverse mindre trossamfund føler, de kan tillade sig af selvjustits, og så kom jeg til at tænke på, at vi politikere må feje for egen dør, og selv have respekt for vores retssamfund,« siger Karen J. Klint, og tilføjer, at ungdomsorganisationerne måske skal have lidt »voksen-hjælp«.

»Vi voksne politikere skal ikke bare være så glade for, at vores parti har en ungdomsorganisation, at vi bliver blinde for, at de unge måske skal have hjælp til at løfte opgaven,« siger hun. Selv er Karen Klint 71 år og opvokset på Nordfyn, hvor der ikke var ungdomspolitiske organisationer, så der blev bare spillet en masse håndbold, indtil den politiske interesse blev vakt. Så hun har ikke selv erfaring med ungdomspolitik, men synes der generelt er sket en ændring i måden, vi omgås på.

Respekten tilbage

Tiden har ændret sig - men er det kvinderne, der er blevet mere opmærksomme på krænkelser, eller er tonen og stemningen blevet værre?

»Jeg frygter det sidste – og det gælder ikke kun i ungdomspolitik. Da jeg for eksempel tidligere som tillidsmand var til konference med 98 mandlige tillidsmænd som ene kvinde, oplevede jeg kun ros og interesse – og i mit arbejde har jeg ikke oplevet grænseoverskridende adfærd. Det er klart, at med #Metoo er der kommet større fokus på den slags. Og den bevægelse, som startede i kunst- og kulturlivet, skal vi have taget med ind i ALLE organisationer.«

»Jeg er en af dem, som faktisk synes, at 8. marts er en vigtig dag, og sidder her, dagen før kvindernes internationale kampdag og tænker, at der stadig er noget at kæmpe for. Helt ned til: Hvor svært kan det være at respektere kvinder? Og når man taler om, at der ikke er nok unge kvinder i politik, så kan det også handle om, at hvis man som ung kvinde ofte er ude for at blive behandlet nedladende, så kan det være, at man vælger politik og de mandlige politikere fra,« siger Karen J. Klint, og understreger, at hun helst ikke vil lyde som en sur gammel én:

»Og jeg vil gerne rose de formænd i ungdomspolitik, som tør tale om organisationernes lig i lasten, og som gør noget for at få ændret kulturen.«