Russisk ambassadør langer hårdt ud efter dansk minister: Uacceptabel censur og diskrimination

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier.

 
Se øjeblikket hvor Jeppe Kofoed og andre toppolitikere udvandrer fra salen, da den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, dukker op på skærmen. Årsagen til udvandringen var en protest mod Ruslands invasion af Ukraine. Video: AP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen, kære læser.

Velkommen til dagens overblik på Berlingske på denne årets 61. dag.

Overblikket i dag kommer hovedsagelig til at handle om tidens helt store historie – nemlig krigen i Ukraine.

Socialdemokratiet og Venstre vil have flere værnepligtige

I kølvandet på krigen i Ukraine ønsker flere partier på Christiansborg nu, at værnepligten skal udvides.

Mogens Jensen, der er forsvarsordfører for Socialdemokratiet, siger, at der ikke er nogen tvivl om, at Danmark står i en helt ny sikkerhedssituation set i lyset af den seneste udvikling fra Ruslands side.

»Det betyder, at vi skal have styrket Forsvaret, og det kan selvfølgelig også betyde, at vi skal have flere værnepligtige,« siger han.

Venstre ønsker også flere værnepligtige, og det er også et krav fra partiet, når der skal forhandles om forsvaret til efteråret.

»Det styrker det totale forsvar af Danmark og giver bedre mulighed for at have en reservestyrke at trække på, hvis det skulle blive aktuelt,« siger Lars Christian Lilleholt, der er forsvarsordfører for Venstre.

Læs artiklen her.

Hvem lukker først for gassen?

Regeringen og danske virksomheder er i fuld gang med at forberede sig på en fremtid uden russisk gas. Men det kan ikke gå så hurtigt, som nogle partier ønsker.

Sådan skriver Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, i sin analyse.

Udfordringen er, at dansk enegang i forhold til russisk gas er stort set umulig og i hvert fald langt mere kompliceret, end nogle partier gør den til.

Men spørgsmålet er, hvor hurtigt det kan gå? Når hverken statsministeren eller energi- og klimaminister Dan Jørgensen ønsker at udstede løfter om russisk gas for tiden, er det fordi, at det er en kompliceret sag at gå enegang.

Læs hele hans analyse her.

Det var ikke den tale, Joe Biden skulle have holdt

I nat kl. 3 dansk tid holdt USAs præsident, Joe Biden, den årlige State of the Union-tale.

Det er den tale, hvor den amerikanske præsident fortæller om unionens tilstand, og normalt kredser den om indenrigspolitiske emner.

Men så brød en krig om Europas fremtid ud. Så i nat handlede talen – naturligvis, fristes man til at sige – om krigen i Ukraine.

Den amerikanske præsident svor, at den russiske præsident har forregnet sig. For han kommer til at betale »en høj pris«:

»Igennem hele vores historie har vi lært en lektie: Når diktatorer ikke betaler prisen for deres aggression, forårsager de mere kaos.«

Læs USA-korrespondent Mikkel Danielsens artikel om Joe Bidens store tale her.

Ruslands ambassadør i hård kritik af dansk minister: »Det er uacceptabelt«

Siden Ruslands invasion af Ukraine er kulturelle arrangementer blevet aflyst på stribe. Blandt andet er otte forestillinger med Den Russiske Nationalballet taget af plakaten, og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har direkte opfordret til at droppe alt samarbejde med russiske kunstnere.

Det får den russiske ambassadør i Danmark til at rette en hård kritik mod den danske kulturminister, skriver Politiken.

»Kultur bidrager til opnåelsen af gensidig forståelse og bliver betragtet som en fælles verdensarv, og den har altid stået uden for politik. Det er uacceptabelt at udsætte kultur for censur og diskrimination på baggrund af, at man tilhører et andet land eller nation«, skriver ambassadør Vladimir Barbin.

Den danske kulturminister afviser kritikken og siger, at vi med situationen i Ukraine er nået forbi et punkt, hvor man kan tale om at adskille kultur og politik.

Læs artiklen i dagens udgave af Politiken.

Svært at forudsige sanktioners effekt

Det er svært for økonomiske eksperter at fastlægge, hvor store konsekvenser de økonomiske sanktioner har for både Vesten og Rusland.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Stiller man de økonomiske eksperter spørgsmål om sanktionernes effekt, svarer mange af dem, at de ikke kan svare på disse spørgsmål.

»Vi har ikke rigtig erfaringer med så omfattende sanktioner, og vi ved heller ikke, hvor de ender,« siger Hans Jørgen Whitta-Jakobsen, der er professor fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, til avisen.

Læs artiklen her.

Det skete i dag

1836: Republikken Texas erklærer sig uafhængig af Mexico.

1933: New York City er vært for verdenspremieren på filmen »King Kong«.

2008: Dmitrij Medvedev vinder præsidentvalget i Rusland med 68 procent af stemmerne og bliver dermed Vladimir Putins afløser. Putin vender igen tilbage til posten fire år senere.