Rejsebranchen reagerer på lækket udkast: »Det er en kæmpe lettelse«

(ARKIV) FILE PHOTO: Tourists sunbathe and enjoy water sports in El Arenal beach in the island of Mallorca, Spain, August 11, 2018.Den britiske valuta var i forvejen svækket, men den nye premierminister, Boris Johnson, har talt pundet endnu længere ned. Det rammer midt i travl ferieperiode. Det skriver Ritzau, torsdag den 1. august 2019.. (Foto: Enrique Calvo/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Enrique Calvo

I et nyt aftaleudkast bliver der lagt op til en sommer, hvor danskere kan nyde varme himmelstrøg i udlandet. Det vækker enorm glæde hos den danske rejsebranche.

Det fortæller administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier:

»Jeg vil kalde det en kæmpe lettelse.«

»Det betyder, at vi kan gennemføre rejser, og vores kunder kan sætte sig ved computeren og planlægge sin sommer. Signaleffekten i det her betyder rigtig meget,« siger han.

Lars Thykier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

I et aftaleudkast, som B.T. har set, vil Folketingets partier nemlig begynde at genåbne for udlandsrejser allerede fra 21. april.

Til en start vil partierne dog kun lempe på isolationskravet for indrejsende fra 'gule lande', ligesom erhvervsrejsende vil kunne møde på arbejde uden krav om isolation.

Den 6. maj kan alle færdigvaccinerede danskere og udlændinge begynde at rejse ind og ud af Danmark uden krav om test og isolation efter indrejse i Danmark.

»Det, at der er kommet datoer på, er rigtig fedt. Alt andet har ikke nyttet noget. Vi har mere eller mindre været lukket siden marts sidste år, men nu ser det ud til, at danskere kan få forløst en længsel. Vi kan booke, og vi kan konkretisere,« siger Lars Thykier.

Disse scener ser ud til at kunne blive muligt til sommer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vibeke Toft.

Ifølge Lars Thykier risikerede flere i branchen nemlig mulige konkurser og lukninger. Men med dagens udmelding, er der lys, mener han.

Først i slutningen af juni forventer regeringen ifølge aftaleudkastet, at alle danskere frit vil kunne tage på sommerferie i Europa med et EU-coronapas, hvor det vil fremgå, om man er vaccineret eller har en spritny negativ test.

Men det er også et tiltag, som Lars Thykier hilser velkommen:

»Det hjælper, at vi som forbrugere ikke begrænser os i ferieplanerne. Man har nu mulighed for at planlægge – velvidende at der er andre muligheder end Vestkysten og Bornholm,« siger han.

»Så hvis det her gennemføres, er det en meget positiv udvikling.«

Det er dog vigtigt at understrege, at datoerne kun er vejledende og kan ændre sig, hvis coronasmitten ikke forløber som ventet.