Prins Harry og Meghans nyfødte søn skal hedde Archie

Navnet på det nyeste medlem af det britiske kongehus er blevet annonceret, to dage efter fødslen.

Nyheden er ledsaget af et billede af drengen, der sammen med forældrene er på besøg hos sin oldemor, dronning Elizabeth. Fold sammen
Læs mere
Foto: DOMINIC LIPINSKI

Archie Harrison Mountbatten-Windsor.

Sådan lyder navnet på den lille søn, som den britiske prins Harry og hertuginde Meghan mandag blev forældre til.

Det meddeler parret onsdag i et opslag på dets officielle Instagram-profil.

Nyheden er ledsaget af et billede af drengen, der sammen med forældrene er på besøg hos sin oldemor, dronning Elizabeth.

Det er dronningens ottende oldebarn.

Det er prins Harry og Meghans første barn, og han bliver nummer syv i den britiske arvefølge efter prins Harry. Ifølge parret er drengen sund og rask og vejede 3260 gram ved fødslen.

/ritzau/