Politikere uenige om opbakningen til krigen

At to ud af tre danskere har fået nok af stigende udgifter til krigen, ser SF som udtryk for tvivl om indsatsens succes. De borgerlige afviser, at målingen afspejler manglende opbakning.

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i Afghanistan - poltikerene er uenige om danskernes støtte til krigen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Br¿ndum
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Partierne bag forsvarsforliget har en noget forskellig tolkning af tallene i den nye Gallup-måling af danskernes holdning til stigende udgifter til Afghanistan-indsatsen.

Mens SF tolker tallene som udtryk for generel træthed i befolkningen over for missionen, ser de borgerlige målingen som udslag af almindelig økonomisk snusfornuft.

Din mening: Skal vi spare på indsatsen i Afghanistan?

»Man kan ikke udlede, at danskerne ikke bakker op om tilstedeværelsen i Afghanistan. De udtrykker vel mere en holdning om, at der er mange andre ting, man også gerne vil bruge penge på,« siger Venstres politiske ordfører, Peter Christensen.

Han peger på, at Afghanistan-missionen generelt nyder større opbakning i den danske befolkning end i de fleste andre NATO-lande.

SF: Forståeligt

SFs gruppeformand Ole Sohn ser omvendt målingen som et udtryk for, at de danske vælgere tror mindre og mindre på indsatsen.

»Det skyldes vel en manglende forestilling om, hvorvidt indsatsen vil kunne lykkes med militære midler. Det er en naturlig reaktion, når en krig har varet i mange år, og der ingen fremskridt sker. Så begynder folk at spekulere på, om det er den rigtige vej,« siger Ole Sohn.

Mens SF kom med i det seneste forsvarsforlig, er partiet ikke med i den politiske aftale, der danner baggrund for strategien i Helmand-provinsen, hvor den danske bataljon er aktiv. Det er til gengæld Socialdemokraterne, der læser målingen derhen, at danskerne ønsker en klar strategi for overdragelse af sikkerheden i Afghanistan.

»Tallene er udtryk for, at befolkningen er meget bevidst om, at vi bruger mange ressourcer i Afghanistan på den militære del. Det er klart, at når vi har soldater dernede, så skal de også have det bedste udstyr til at løse deres opgaver. Det skal vi som politikere sikre. Men det er også vores ansvar at sikre, at der er en plan for, at vi snart kan begynde at reducere i Afghanistan,« siger udenrigsordfører Jeppe Kofod (S).

Afghanistan-ekspert fra Forsvarsakademiet Peter Dahl Truelsen påpeger dog, at det er svært at spare på krigen:

»Den store udfordring er, at vi bruger flest penge på krudt og kugler i Afghanistan, og det er et svært sted at spare, ligesom det er svært at at lægge loft over udgifter til kamphandlinger. Skal de danske styrker eksempelvis indstille skydningen, når de har brugt 1000 stykker ammunition? Den eneste måde at spare på er ved at at omlægge operationen, så de danske styrker er mindre i kamp.«

DF: Pragmatisme

Hos Dansk Folkeparti ser udenrigsordfører Søren Espersen tallene som udtryk for »almindelig pragmatisme«:

»Men havde man spurgt folk, om de ville risikere danske soldaters liv i Afghanistan på grund af besparelser, så tør jeg godt gætte på, hvad svaret var blevet.«

De Konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, afviser, at målingen kan læses som et udslag af, at danskerne er trætte af at sende penge efter Afghanistan-missionen:

»Men det er udtryk for, at Afghanistan har en høj økonomisk prioritet allerede. De fleste synes, at man inden for den nuværende ramme bør kunne gøre en god indsats. Folk synes, at udgifterne ligger på et fornuftigt niveau.«

Venstres Peter Christensen advarer imod at lave en direkte kobling mellem udgifter til velfærdsydelser og til Afghanistan.

»Afghanistan er ikke noget, der alene skal gøres op i penge. Når det handler om Danmarks sikkerhed, tror jeg alligevel, at danskerne vil prioritere, at den kommer før andre velfærdsydelser.«