Politiet efterlyste far og søn - frygtede for sønnens liv

OPDATERING: Politiet har droppet efterlysningen, da de begge er fundet. De har været involveret i en trafikulykke. Læs mere her.

--- --- ---

Politiet eftersøger en 62-årig mand fra Brande og hans fireårige søn.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet skriver, at det har grund til at tro, at manden kan finde på at gøre skade på sønnen, som har været i hans varetægt siden søndag aften.

Moren har sidst hørt fra sin fireårige søn her til morgen, men frygter for drengens liv.

John Laursen er 62 år og almindeligt til kraftigt bygget. Han er tyndhåret med høje tindinger og kan bære briller.

John Laursen kører formentlig i en grå Suzuki Ignis årgang 2006 (som på billedet herunder) med reg.nr. BT 58 113.

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi.

Har du set drengen og/eller hans far eller har oplysninger, der kan hjælpe med at finde dem, så kontakt med det samme politiet på telefon 114.

Opdateres...

/ritzau/