Pia Rønnei-sagens største gåde

Hvorfor opsøgte Pia Rønnei frivilligt den mand, der havde terroriseret hende i månedsvis? To dokumenter rummer et godt bud på et svar.

Foto: Privatfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ny viden giver et godt bud på, hvorfor Pia Rønnei selv opsøgte den 60-årige mand, der førte hende og sig selv i døden 26. november 2007.

I ulykkesbilen lå den 53-årige kvindes taske. Indholdet - to dokumenter - kaster nyt lys over en af sagens store gåder: Hvorfor tog Pia Rønnei overhovedet ud til ham?

Pia Rønneis pårørende har i nu mere end et år kredset om spørgsmålet. Politiet er ikke kommet til bunds, men har lukket sagen.

Berlingske Tidende har brugt måneder på at finde et svar, og utallige læsere har henvendt sig til redaktionen med spørgsmål til og bud på gådens løsning.

Alle har været mystificerede over, hvorfor Pia Rønnei tilsyneladende frivilligt ankom og blev set parkere på P-pladsen ved den 60-årige mands hus.

For det står klart, at netop den mand, hun skulle besøge, havde forfulgt og terroriseret Pia Rønnei og hendes familie igennem måneder efter at hun besluttede at afbryde en affære, hun havde haft med ham.

Chikanen omfattede blandt andet en sværm af truende SMSer, breve og fysisk forfølgelse af Pia Rønnei.

Et par måneder før gruset på P-pladsen knasede under Audiens dæk, var truslerne ophørt.

Telefonen løb ikke længere over af truende og krænkende SMSer. Manden viste sig ikke i nærheden af hende eller familiens bopæl.

Da truslerne døde ud, genvandt Pia Rønnei troen på, at hun kunne igen komme til at leve et normalt liv sammen med sin familie i husbåden i Brøndby Havn. Efterhånden som modet steg i hende igen, sagde hun blandt andet om den 60-årige mand, hun gik i døden med:

»Han er jo ikke en Peter Lundin«. Familie holdt op med at låse deres dør, når de var hjemme.

Den 60-årige mand og Pia Rønnei er de eneste, der ved, hvad der skete den formiddag i mandens kolonihavehus. Men et vidne stivnede, da han hørte en kvinde skrige fra nabohuset i den ellers vinterøde kolonihaveforening. Vidnet hørte tre serier af skrig, ledsaget af dybe bump – som fra stump vold.

Vidnet har senere forklaret, at skrigene lød som blev de skreget af en person, som ikke troede, at det nyttede at skrige. Vidnet ringede til politiet. Fire gange. Men politiet kom aldrig.

I stedet blev han selv bedt om at undersøge hvad der foregik hos naboen. Han gjorde, som betjenten sagde. Han måtte kante sig forbi en sort Audi, som holdt med bagsmækken åben bakket helt op til naboens låge.

Skulle have været på arbejde
Det er uafklaret, hvordan Pia Rønneis møde med den 60-årige kom i stand. Manden blev set om eftermiddagen i nærheden af hendes bopæl dagen før hendes død, men det er uklart, om de to mødte hinanden.

Hun blev set tømme sin postkasse om formiddagen d. 26. november, hvor hun egentlig skulle have været på arbejde. Men det står klart, at hun havde ryddet sin kalender netop denne formiddag og flyttet dem til om eftermiddagen. De første aftaler blev strøget allerede dagen forinden. Så hendes familie vidste ikke, at hun ville opsøge den 60-årige, da hun om morgenen sagde farvel til dem den sidste gang.

Pia Rønnei endte sit liv ved Amagermotorvejens afkørsel 22, da hun blev kastet ud af sin egen bil. Kort forinden havde vidner set bilen med den 60-årige ved rattet torpedere en betonpille med 150 kilometer i timen. Det første vidne på stedet fandt Pia Rønnei pakket ind i en dyne. Kun fødderne stak ud.

Afkørsel 22 ligger få hundrede meter fra familien Rønneis hjem. Manden havde efterladt et afskedsbrev i sit hus.

I bilen lå hendes taske. Og i tasken lå de to dokumenter: Et udateret brev på 4,5 sider, hvor den 60-årige med sort kuglepen havde skrevet:
»Jeg har ikke truet nogen ... jeg forlanger en forklaring ...«

Brevets sidste sætning er:

»Jeg har kopi af alt.«

Forfølgelse
Det andet dokument fylder to sider og er et af de hårrejsende udskrifter af forfølgelsen af Pia Rønnei. Trussel på trussel. Krænkelse på krænkelse.

Pia Rønneis lange liste over de truende sms’er, hun havde modtaget fra manden står i skarp kontrast til mandens brev, hvor han skriver, at han aldrig har været truende.
Med de to dokumenter tegner der sig et oplagt motiv for Pia Rønneis fatale besøg hos manden.

Hun havde før luftet tanken over for Per Rønnei om at konfrontere deres plageånd, men Per Rønnei frarådede det.

I dag er det Per Rønneis konklusion, at hans hustru med overvejende sandsynlighed tog ud til manden kolonihavehus, fordi hun kort forinden havde modtaget brevet i tasken og frygtede, at chikanen skulle begynde forfra.

Hun tog ud til huset for at konfrontere ham.

Herefter gik alt galt.

En række andre mysterier er fortsat ubesvarede:

Manden havde en gummihandske på venstre hånd og tape på fingerspidserne af den højre.

Han havde plast-strips stukket i bukselinningen.

Han medbragte et ladt, oversavet jagtgevær i en taske. Der var en patron i højre kammer og ekstra ammunition.

I tasken lå også en dolk og tre ruller kraftig tape.

Det løber Per Rønnei koldt ned ad ryggen, når han tænker på rekvisitterne.

For hvem forestillede manden sig, at våbenet skulle rettes mod?

Hvad skulle plast-strips og tape bruges til?

Var Pia ikke den eneste i familien Rønnei, der skulle have mistet livet 26. november?

»De mange gåder piner os. Vi forsøger at få politiet til at genoptage efterforskningen ved at klage over, at de har lukket den. Politiet kunne have reddet Pia, men de skulle tvinges til at undersøge deres fejl på den dag, hun døde. Det viser sig, at politiet også har lavet en række fejl i efterforskningen. Men nu siger de blot, at de ikke er forpligtede til at komme til bunds. Det er svært at leve med,« siger Per Rønnei.

Pia Rønneis familie og vidnet fra kolonihaveforeningen klagede i januar 2008 over politiets svigt 26. november 2007. Først kunne politiet ikke finde de tre forskellige betjente, vidnet havde talt med.

Det førte til, at bl.a. genafhøring af vidnet Nino Chieu, der havde hørt kvinden skrige og set Pia Rønneis bil på P-pladsen.

Berlingske Tidende rejste sagen 1. juni efter at have researchet sagen siden januar.

Berlingskes afdækning af historien hjalp hukommelsen på gled hos en betjent, der nu huskede en samtale med Nino Chieu. De to andre betjente, vidnet talte med, er aldrig fundet.

Berlingskes afdækning af sagen udløste en redegørelse fra Vestegnens Politi, der indrømmede en række fejl. Med redegørelsen ønskede politiet at komme helt til bunds i sagen, der havde kostet to liv.

Men redegørelsen fra Vestegnens Politi rejser nu en ny gåde. Politiet er kommet til kort i forsøget på at finde flere betjente, der kan huske at have talt med Nino Chieu. Der står nemlig intet om Nino Chieus henvendelser i døgnrapporten. (Netop den mangelfulde døgnrapport er senere blevet et centralt tema i reformen af politireformen).

Selv om formålet med redegørelsen var at komme til bunds i Rønnei-sagen, så står der intet i redegørelsen om en rystende oplysning i sagen, som Berlingske nu har afsløret:
Et vidne ringede til politiet samme eftermiddag, som Pia Rønnei var død. Han afslørede et dybt kendskab til sagen og sagde, at politiet burde behandle sagen som en drabssag.

Men politiet glemte at notere hans navn og telefonnummer og afskar sig dermed fra et kronvidne i sagen. Politiet glemte også at skrive i rapporten om deres eget svigt, at manden findes derude et sted.

Pia Rønnei er død, men gåderne lever videre.

En direkte udløber af Pia Rønnei sagen er undersøgelsen af de mange politisvigt, der efterfølgende har udløst en reform af politireformen. Politiets mangelfulde arbejde og problemer med udrulningen af politireformen har netop kostet skatteyderne 843 mio. kr. Pengene skal give et bedre politi og forebygge svigt, lyder det fra justitsminister Brian Mikkelsen (K).

Hos Vestegnens Politi vil der ikke blive brugt så meget som en krone mere på efterforskningen af Pia Rønneis død.