PET-chef advarer mod russisk splid og misinformation i dansk valgkamp

PET-chef frygter, at Rusland vil skabe splid og kaos i dansk valgkamp med falske historier inden for emner, der i forvejen polariserer befolkningen mest.

PET advarer mod potentiel russisk indblanding i dansk valgkamp. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

PET-chef Finn Borch Andersen kommer i journalisternes fagblad, Journalisten, med en klar advarsel og opfordring til danske medier, politikere, institutioner og borgere forud for folketingsvalget, der skal afholdes senest i juni. Finn Borch Andersen anser det for en reel risiko, at Rusland vil forsøge at påvirke den danske valgkamp, som de også har gjort i en række andre lande.

»Risikoen er alvorlig. Det sker i landene omkring os, vi er et NATO-land, og vi har udvist russiske diplomater,« siger Finn Borch Andersen til Journalisten.

Den mest umiddelbare risiko er, at russiske troldefabrikker vil sprede fake news og hjælpe de, der er til fals for løgne, der flugter med deres synspunkter med at sprede historierne med botnets på sociale medier. På den måde kan Rusland både øge polariseringen i samfundet og bestyrke følelsen af, at samfundet er blevet mere polariseret.

»Hvis nogen fabrikerer eksempler på, hvor farlige migranter er for Danmark – eller hvor gode eller hvor dårlige – og det når at blive et emne i en valgkampsdebat, inden det er afdækket, hvem der er afsender på historien, og hvad som er op og ned i historien, så kan det i sig selv være med til at så splid om politikernes troværdighed,« siger Finn Borch Andersen til Journalisten.

Han mener, at indvandring kan blive et af de store valgtemaer og derfor mest sårbart for russisk misinformation. Det samme gør sig gældende, hvis debatten centrerer sig om for eksempel ulighed eller EU.

»I russernes optik handler det ikke så meget om at opnå et bestemt politisk resultat. Men det går ud på at udnytte de brudflader, der er i debatten, så de polariserer debatten og får vælgerne til at miste tilliden til de demokratiske institutioner. Man skal se det ind i en russisk logik, som siger, at det, som er skidt for Vesten, er godt for Rusland.«

Der er flere eksempler på russisk misinformation i vestlige landes valgkampe. I interviewet med Journalisten nævner Finn Borch Andersen den franske valgkamp, hvor russiske botnets spredte ultranationale bevægelsers budskaber.

»Sociale medier er lidt som en metodisk accelerator, hvor man kan drive synspunkter ud for eksempel ved brug af trolde. Med brug af bots ser det pludselig ud, som om de bevægelser har et meget større afsæt, end hvad der rent faktisk er tilfældet. Og uden at nogen gransker: Hvor kommer det her fra?« siger Finn Borch Andersen.

Direkte hack

Der er også eksempler på mere direkte angreb. For eksempel blev både Frankrigs præsident Macron og USAs daværende præsidentkandidat Hillary Clinton ifølge en vurdering fra sikkerhedsfirmaet Trend Micro begge udsat for russisk hacking af deres e-mails og dokumenter. I Macrons tilfælde blev filerne lækket iblandet falske dokumenter. Det var muligvis den samme hackergruppe, der stod bag hackerangreb mod det danske forsvar.

»Hovedpointen er, at de skaber et hack og et forsøg på at lække oplysningerne. Altså, at de er villige til at tage den metode i brug. Og derfor prøver vi på at sige, at det her kan komme til at ske. Det, at fremmede magter er villige til at tage disse værktøjer i brug, og at falske og rigtige oplysninger i en pærevælling kommer i omløb i mediebilledet og på sociale medier, er med til at underminere befolkningens tillid til statsinstitutioner og myndigheder og stille spørgsmålstegn ved, hvad der er sandt og falsk. Det er mistilliden, der er Ruslands egentlige mål med påvirkningskampagner,« uddyber PET-chefen til Journalisten.

PET oplyser til Berlingske, at de overvejer at oprette en hotline, hvor toneangivende medier kan ringe ind i tilfælde af mistanke om russisk misinformation. Regeringen er opmærksom på truslen og har afsat 172 millioner kroner til at styrke PETs indsats på området over de næste fire år.