Person påkørt ved Borup Station: Nu kører togene igen

En person blev onsdag morgen ramt af toget ved Borup Station på Sjælland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Øgendal

Opdateret: Omkring klokken halv ni begyndte togene igen at køre mellem Roskilde og Ringsted.

Togdriften på tværs af Sjælland var voldsomt udfordret onsdag morgen, hvor togene holdt stille i flere timer efter en personpåkørsel.

En person blev tidligt onsdag morgen - kort før klokken seks - ramt af toget ved Borup Station på Sjælland.

Det gav massive forsinkelser for togtrafikken på Sjælland hele morgenen.

Togene holdt stille mellem Roskilde og Ringsted, men omkring klokken 8.30 blev togdriften genoptaget.

Ifølge Politiet tyder alt på, at der er tale om en ulykkelig hændelse.

Det var en mand fra Borup, som blev påkørt.

Hans pårørende er underrettet.