Hvis andre må, så må vi også. I et debatindlæg i dagens Berlingske sammenligner brancheorganisationen Forsikring & Pension pensionskassernes investeringer i statsobligationer i nogle af verdens mest korrupte og mindst demokratiske lande med humanitært arbejde. Administrerende direktør Per Bremer Andersen skriver, at der er mange grunde til at holde Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) ud i strakt arm:

»Men det er ikke, hvad Danmark gør. Danske virksomheder handler for eksempel livligt med DR Congo. Sidste år solgte de for næsten 30 millioner kroner til netop dette regime. Importen var lille - knap en million kroner men den var der. Så ud fra en handelsmålestok har vi som land ikke etiske betænkeligheder over for det undertrykkende regime. Vi støtter dog også en række humanitære projekter via blandt andre Læger Uden Grænser og Folkekirkens Nødhjælp. Verdensbanken, som Danmark er med i, giver desuden penge til for eksempel statslige projekter i DR Congo. Verdensbanken, som Danmark på alle måder støtter, kanaliserer på denne måde penge direkte i DR Congos statskasse,« skriver han.

Forsikring & Pension understreger, at de tager etik alvorligt. Men de efterlyser i indlægget »langt klarere politiske tilkendegivelser« fra det danske samfund om, hvordan de skal forholde sig til debatten om, at 19 ud af landets 22 største pensionskasser investerer i statsobligationer i en række afrikanske lande. Investeringerne for mere end 600 millioner kroner går til nogle af verdens mindst demokratiske og mest korrupte lande, hvor pengene reelt er et ikke-øremærket budgetstøtte.

Himmelvid forskel

Læger uden Grænser har arbejdet i DR Congo siden 1981 og udfører hvert år mere end en million sundhedskonsultationer, mens Folkekirkens Nødhjælp blandt andet hjælper ofre for seksuelle overgreb med at komme videre i livet i den østlige del af DR Congo. Generalsekretær Henrik Stubkjær er dybt chokeret og fornærmet over, at pensionskasserne sammeligner sine investeringer med organisationens humanitære arbejde i DR Congo. Han mener, der er tale om modsatte interesser:

»Der er himmelvid forskel på de forskellige typer investeringer. Vi arbejder for udvikling i landet og for de basale menneskererettigheder. Det arbejde besværliggøres af, at danske pensionskasser ukritisk investerer i statsobligationer i DR Congo. For det er med til at styrke den siddende, udemokratiske regering,« siger han og tilføjer, at han opfatter indlægget som »et desperat forsøg på at tale uden om«.

Et råb om hjælp

Vagn Jelsøe, afdelingschef i Forbrugerrådet, ser brancheorganisationens indlæg som en positiv vilje til at diskutere problemstillingen. Men også han understreger, at der er en markant forskel på at investere i statsobligationer på den ene side og »bistandsprojekter og handel på den anden, da sidstnævnte går til specifikke aktiviteter eller værdiudvekslinger«.

Erik Kloppenborg Madsen, lektor med speciale i virksomhedsetik og CSR ved Aarhus Universitet, anser argumentationen for at være »utilstrækkeligt gennemtænkt«.

»Jeg forstår slet ikke pointen med den sammenligning. Man må bevare sondringen. Når der er humanitære projekter i et land, er det, fordi man regner med at kunne hjælpe befolkningen. Det er ikke regeringen, man hjælper. At købe statsobligationer er at give direkte lån til regimet, og det kan kun sammenlignes, hvis det er helt klart, hvad pengene går til,« siger han.

Erik Kloppenborg Madsen mener, indlægget kan opfattes som et råb om hjælp, »fordi de ikke synes, at de kan håndtere problematikken. Hvis det er det, må de jo få hjælp. Men på mig virker det nærmest, som om de synes, at det er for besværligt selv at tage stilling,« siger han.

Berlingske kunne ligeledes i går beskrive, hvordan fem ud af landets største investeringsforeninger investerer for næsten 1,2 milliarder kroner i de samme lande. Nogle af pensionskasserne investerer imidlertid gennem investeringsforeninger, og det betyder, at der kan være overlap mellem tallene. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra udviklingsminister Christian Friis Bach (R).