Patientforening: Alvorlige mangler i udspil

Patientforeningen Danmark ser gode takter i nyt udspil til patientklagesystem, men er bekymret for, at fejlbehandlede tales fra at gå videre med deres klage.

Foto: Bardur Eklund

Danske Regioner og Lægeforeningens fælles udspil til et nyt patientklagesystem rummer mange gode takter, men har også en række alvorlige mangler.

Sådan lyder vurderingen fra Patientforeningens Danmarks formand Karsten Skawbo-Jensen. Hans hilser forslaget om at oprette en patientombudsmand velkommen, særligt fordi at denne får som opdrag at behandle klager systemfejl i sundhedsvæsenet. Noget, som det på ikke er muligt at klage over i det nuværende patientklagenævn.

"At der nu skal være mulighed for at kritisere også systemfejl, er et fremskridt. Nogle fejl i sundhedsvæsenet skyldes sundhedspersoners manglende omhu og samvittighedsfuldhed, men de fleste fejl skyldes det, man kunne kalde systemet, altså dårlig arbejdstilrettelæggelse og logistik, mangelfuld kommunikation, forkert prioritering, manglende instruktion af til personalet, uhensigtmæssig fysisk indretning osv," siger han.

Men Karsten Skawbo-Jensen mener, at en ombudsmand bør sikres yderligere beføjelser:

"Det er udmærket, at patientombudsmanden skal kunne tage sig af systemfejl, men vi ønsker, at han også skal kunne hjælpe borgere, der er udsat for kritisabel sagsbehandling i Patientklagenævnet (det kommende Disciplinærnævn red.), hvilket der ikke er lagt op til i forslaget. Det er der nemlig rigtig mange eksempler på dette: Klagebreve, der fejllæses; et for indspist valg af lægekonsulenter, der kommer med udtalelser; tendentiøs beskrivelse af hændelsesforløbet fra sekretariatets side osv."

Han finder det positivt, når regioner og lægerne lægger op til en kortere sagsbehandlingstid for en klage.

"Det er fint med svarfristen på 4 uger, så man ikke lokalt kan forsinke processen. Sagsbehandlingstiden i klagesager er i forvejen alt for lang," siger han.

Men han har visse bekymringer over, at klagerne nu i første omgang skal behandles lokalt på det sygehus eller lægehus, som patienten klager over:

"Man kan selvfølgelig frygte, at fejlbehandlede tales fra at gå videre med deres klage, selv om de har været udsat for et alvorlig svigt. Derfor er det vigtigt, at der skabes nogle faste rammer og procedurer for den lokale behandling af klagen. Eksempelvis bør der altid være mulighed for, at patienten kan tage nogle bisiddere med til samtalen på sygehuset, og patienten bør have ret til at optage samtalen på bånd, så vedkommende i ro og mag kan høre dialogen hjemme hos sig selv.

For at sikre retssikkerheden er det derfor meget vigtigt, at patienterne er helt klar over, at de altid kan tage deres sag videre til en national instans – disciplinærnævnet eller patientombudsmanden, mener Karsten Skawbo-Jensen:

”Det skal bøjes i neon, at samtalen med sygehuset ikke på nogen måde forhindrer, at patienten bagefter kan bringe klagen videre til det kommende disciplinærnævn. Men der kan da være fornuft i at have en dialog. Ingen, heller ikke patienten, har interesse i en klagesag, hvis der ikke foreligger noget svigt. For så får vedkommende alligevel afslag til sidst."