Otte blev dræbt i tragedie på Storebælt – nu sigtes ansat for at skjule beviser

En tidligere ansat i det tyske togselskab DB Cargo gik for vidt i sin rolle som tillidsmand, da han tidligt om morgenen den 2. januar – kort efter den alvorlige togulykke på Storebæltsbroen var sket – skjulte navnet på en af sine kolleger, der havde været med til at kontrollere godstoget. Nu er han sigtet for at forvanske beviser, suspenderet og fyret.

Et IC4-tog fra Aarhus kolliderede tidligt om morgenen den 2. januar 2019 med en sættevogn – en lastvognstrailer på hjul, der her ses tydeligt på billedet – der delvist havde revet sig løs fra en godsvogn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Havarikommissionen HCLJ
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fyns Politi har sigtet en tillidsmand for de ansatte på det tyske togselskab DB Cargos terminal i Høje Taastrup for at have forsøgt at skjule beviser i sagen om togulykken på Storebælt tidligt om morgenen den 2. januar. Otte mennesker mistede livet, og 16 blev kvæstet, da en løsrevet sættevogn fra et vestgående godstog bragede ind i et IC4-tog på lavbroen tæt på Nyborg.

Det bekræfter Torben Koch, der er advokat for tillidsmanden.

»Jeg kan bekræfte, at den pågældende er sigtet efter den sjældent anvendte paragraf 125 i straffeloven, der handler om bevisforvanskning,« oplyser Torben Koch.

Ifølge straffelovens § 125, stk. 2 straffes den, der »tilintetgør, forvansker eller bortskaffer genstande af betydning for en offentlig undersøgelse eller udsletter en forbrydelses spor« med bøde eller op til to års fængsel.

Ifølge advokat Torben Kock nægter den sigtede sig skyldig.

»Vi mener, at sigtelsen er uacceptabel – og urimelig, simpelthen,« siger han.

Overstregede navn på liste

Den sigtede tillidsmand fra Dansk Jernbaneforbund, der allerede tidligere på året blev først suspenderet og siden afskediget af DB Cargo, har erkendt, at han kort efter ulykken fandt den liste – en såkaldt »vognliste«, hvor navnene på de medarbejdere, der kontrollerer tog, påføres. Her overstregede han navnet på den af hans kolleger, der før nytår havde haft ansvaret for læsningen og kontrollen af det godstog, der 2. januar om morgenen var rullet mod Fredericia og klokken 7.30 var involveret i ulykken.

På det tidspunkt var det ikke klarlagt, hvorvidt læsningen af godstoget med tomme vogntrailere til øltransport var mangelfuld – således, at de ansatte på kombiterminalen, som den nu sigtede var tillidsmand for, kunne gøres ansvarlige.

»Den pågældende tillidsmand har erkendt hændelsesforløbet – at han fjernede et navn – men afviser fuldstændig, at han har haft til hensigt at forvanske eller skjule beviser i sagen. Tværtimod ville han blot rette en fejl. Sagen er, at det navn, han fjernede, var navnet på en kollega, der havde efterset toget før nytår, og som således på ingen måde havde ansvaret den pågældende morgen den 2. januar, hvor toget på ny var efterset af en anden person. Han har således ikke haft forsæt til bevisforvanskning og bør derfor frifindes,« siger advokat Torben Koch.

Den statslige Havarikommissionen, der har undersøgt sagen, har konstateret, at låsen på den godsvogn, hvorfra en trailer rev sig løs og kolliderede med IC4-toget, var defekt. Kommissionen konstaterede i marts, at traileren kan have revet sig løs mindst 500 meter før sammenstødet og muligvis endda helt op mod en kilometer før.

Lokoføreren på passagertoget har tidligere fortalt, at han så gnister fra det modkørende godstog, inden han krummede sig sammen i kabinen, hvorefter sammenstødet indtraf. Da han kiggede op, var traileren fra godstoget 20 centimeter over hans hoved. Allerede tidligt under undersøgelserne af hændelsen kom det frem, at låsemekanismen på godsvognen ikke fungerede optimalt.

Undersøgelserne har godtgjort, at der var problemer med en såkaldt »lommevogn« – en lommevogn er en metalramme på toghjul, hvorpå man placerer en lastbiltrailer, en såkaldt sættevognstrailer. Togvognen har en skammel, en lås med et »nøglehul«, og traileren er tilsvarende udrustet med en metalpind, i fagsprog en »kongetap«, der sættes ned i hullet – »skamlen« – og låses fast.

»Havarikommissionen finder det på nuværende tidspunkt overvejende sandsynligt, at sættevognstrailerens kongetap ikke var låst fast i skamlen,« fremgår det af rapporten.

Ulykkesvognen var ikke den eneste, der havde fejl på låsemekanismen. Yderligere to trailere på godstoget var ikke låst fast, viser undersøgelserne.