Nyt udspil fra regeringen vil gøre op med nattelivsgener: »Hvis ikke du kan købe alkohol et sted, køber du det nok et andet«

Et nyt udspil fra regeringen om at imødegå gener fra nattelivet i de store byer cirkler udenom en vigtig problemstilling, mener retsordfører fra Socialistisk Folkeparti.

Det nye udspil om et »tryggere Danmark« blev præsenteret af justitsminister Nick Hækkerup (S), transportminister Benny Engelbrecht (S) og social- og ældreminister Astrid Krag (S) søndag formiddag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et nyt udspil fra regeringen møder meget blandede reaktioner fra støttepartiet Socialistisk Folkeparti og fra De Konservative – blandt andet fordi regeringen vil forbyde salg af alkohol i visse områder og på bestemte tidspunkter i nattelivet.

Udspillet, der blev præsenteret af justitsminister Nick Hækkerup (S), transportminister Benny Engelbrecht (S) og social- og ældreminister Astrid Krag (S) søndag formiddag har til formål at skabe et »tryggere Danmark«.

Det skal blandt andet ske gennem en række forbud i nattelivet, øget overvågning og vagter på S-togstationer samt økonomisk kontrol med kriminelle unge.

Centralt for flere dele af udspillet er indførelsen af såkaldte »nattelivszoner« i København, Aarhus, Aalborg og Randers.

I København foreslår regeringen at lave fire nattelivszoner. En omkring Kødbyen, en ved Vesterbrogade og Jernbanegade ved Rådhuspladsen, der omkranser pubber, Axeltorv og Axel Towers, en ved Vestergade i Indre By, der blandt andet inkluderer Studiestræde, Strøget, Nytorv og Læderstræde, samt en ved Gothersgade, der også inkluderer Pilestræde, Sværtegade og et område ved Kongens Nytorv. Det skrev Politiken lørdag.

Blandt andet vil regeringen indføre krav om, at restaurationsvirksomheder i nattelivszonerne skal have mindst en autoriseret dørmand eller vagt mellem klokken 24 og 05.

Samtidig vil regeringen forbyde salg af alkohol i detailhandlen i samme zoner og samme tidsrum – og det er et forslag, som retsordfører for Socialistisk Folkeparti Karina Lorentzen Dehnhardt »ikke bryder sig om«. Også selvom for meget alkohol og stoffer ifølge hende er en del af forklaringen på den vold, der forekommer i nattelivet.

»For det første rummer et salgsforbud i nattelivszoner for mange omgåelsesmuligheder. For eksempel tror jeg, mange vil fylde sig hjemmefra, købe uden for zonerne eller før spærretiden, og dermed udebliver effekterne. Samtidig frygter jeg, at mange unge vil blive presset mere ud i uorganiserede rammer, hvor der ikke er opsyn,« siger hun.

Samtidig mener hun, at udspillet »cirkler udenom problemet om, at der mangler politi«.

»Til gengæld er der nok mere musik i at sørge for dørmænd eller vagter ved alle udskænkningssteder, selvom jeg mener, at det ville være langt bedre med synligt politi, der går fra beværtning til beværtning fredag og lørdag nat. Det skaber rigtig tryghed og gør, at vi kan håndhæve de efterhånden utallige regler, vi har sat for at komme utrygheden til livs, ligesom de også kunne skrue ned for de soundbokse, der giver stor irritation alle vegne. Det burde udspillet have fokuseret på,« siger hun.

Direkte »uklogt«

Hos De Konservative mener retsordfører Britt Bager, at der er flere gode ting i udspillet.

Det gælder blandt andet den øgede overvågning på S-togstationer, hvor regeringen vil øge bemandingen i DSBs overvågningscenter samt opgradere over 700 kameraer på stationerne for at forbedre kvaliteten af materialet. Desuden er hun blandt andet positiv over for, at regeringen vil give politi og vejmyndigheder hjemmel til at forbyde al ikkenødvendig privatkørsel i nattelivszonerne mellem klokken 24 og 05.

»Men der er også nogle forslag, som jeg har behov for, at vi dykker ned i. Blandt andet med forslaget om krav til at have en autoriseret dørmand eller vagt. Det kan jo godt blive en kæmpe udgift for et lille sted,« siger hun.

Det samme gælder et forslag fra regeringen om, at Kriminalforsorgen i en periode står for økonomisk kontrol med unge mellem 18 og 25 år, »som i førstegangstilfælde har begået visse former for kriminalitet« og fået en betinget dom.

»Der er ingen tvivl om, at det vil hjælpe nogen. Men jeg har brug for den principielle diskussion om, hvad man skal have gjort for at kunne blive underlagt det,« siger Britt Bager.

For flere dele af udspillet mangler Britt Bager at se de analyser, der ligger til grund for forslagene. Et indgreb eller en regulering er nemlig ikke nødvendigvis det, der skal til for at løse problemet, siger hun.

»For eksempel med forbud mod detailsalget: hvis ikke du kan købe alkohol et sted, køber du det nok et andet. Derfor har jeg også behov for at se, hvad det er for nogle analyser, der ligger til grund for nogle af forslagene. Det skal ikke bare være sådan, at regeringen stikker en finger op i luften og tænker, at det her hjælper noget.«

Forslaget om at føre økonomisk kontrol med unge i visse situationer finder Karina Lorentzen Dehnhardt direkte »uklogt«, og hun frygter, at det vil skubbe de unge tilbage i kriminalitet eller ind i sort arbejde for at skaffe penge.

»Jeg er virkelig oprigtigt bekymret for, at det skubber folk ned af en forkert vej. Hvis der er tale om førstegangskriminelle risikerer vi at cementere den vej, som vi i virkeligheden prøver at få dem væk fra. Og jeg er meget spændt på, hvem der har anbefalet det. Er det noget, regeringen har tænkt sig frem til, eller er der rent faktisk nogle af dem, der arbejder med de her målgrupper, der har anbefalet det? Det har jeg svært ved at tro.«

Berlingske arbejder på at få en kommentar fra justitsministeren.