Nye tal: Løkkes skattelettelser giver en typisk familie 1.000 kroner mere om måneden

Beregninger fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos viser, at arbejdende danskere går markant frem i disponibel indtægt som følge af regeringens skattelettelser. De højeste indkomstgrupper får 2.000 kr. mere til rådighed om måneden, en typisk LO-familie ca. 1.000 kr. Tallene kickstarter en debat om ulighed mellem Venstre og Socialdemokratiet.

Tænketanken Cepos har gennemregnet regeringens samlede skattelettelser, så man kan se, hvor mange flere penge forskellige familietyper har til forbrug. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Lars Løkke Rasmussens (V) borgerlige regering kom måske ikke igennem med topskattelettelser og historisk store skattelettelser til folk i arbejde, som særligt LA-leder Anders Samuelsen har talt om.

Men samlet set er skatten lettet betragteligt i denne valgperiode, og den er i høj grad målrettet indkomster på arbejdsmarkedet, viser en opgørelse foretaget af den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

Beregningerne får en gammel diskussion om ulighed til at blusse op igen.

Tænketanken har nemlig gennemregnet regeringens samlede skattelettelser fordelt på familietyper, så man kan se, hvor meget mere forskellige familietyper får rådighed over. Beregningerne viser, at et direktørpar med to børn får 24.850 kroner mere mellem hænderne om året, mens et LO-par med to børn ventes at gå 12.000 kroner frem. Skattelettelserne giver et pensionistpar et større rådighedsbeløb på 2.750 kr. om året.

Skattelettelserne er altså umiddelbart ulige fordelt.

Minister ranker ryggen

Men målt på den procentvise fremgang går familietyperne på arbejdsmarkedet nogenlunde ligeligt frem. Direktørfamilien ventes således at øge den årlige disponible indtægt med 2,7 procent og LO-familien med 2,4 procent. Et par på kontanthjælp med to børn ventes ifølge beregningerne kun at stige 1,2 procent.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) fortæller, at han møder vælgerne med »rank ryg«, efter han har gennemgået Cepos-beregningerne.

»Vælgerne har fået det, som Venstre lovede dem. Vi ville gøre det billigere at være dansker, særligt for folk i arbejde, og tallene viser, at folk har fået flere penge mellem hænderne. Vi favoriserer selvfølgelig personer på arbejdsmarkedet. Men alle lige fra HKeren til direktøren har fået flere penge mellem hænderne i en grad, så det kan mærkes. Det er ikke min vurdering, at det her rokker ved uligheden for folk på arbejdsmarkedet,« siger han.

Den blå regering har blandt andet lettet registreringsafgiften, afskaffet PSO-afgiften på elregningen og introduceret danskerne for to helt nye jobfradrag og pensionsfradrag.

S: skattelettelser tilgodeser de velstillede

Socialdemokratiet er ikke overraskende dybt uenige med regeringens udlægning.

»Jeg vil gerne rose Cepos for at have lavet en præcis og rigtig beregning. Den viser nemlig, at regeringen først og fremmest tilgodeser de velstillede. Et direktørpar med to børn får ni gange så mange penge ud af regeringens skattepolitik målt i kroner og øre sammenlignet med et ægtepar på folkepension. Det taler vist for sig selv,« siger finansordfører og tidligere skatteminister Benny Engelbrecht (S).

Han mener ikke, det er retvisende at regne med den procentvise fremgang i familiernes økonomi.

»Jeg tror, de fleste danskere fokuserer på, hvor meget de får ud af det i kroner og øre. Det er det, som tæller,« siger han.

Da Helle Thorning-Schmidt (S) var statsminister i 2012 gennemførte hendes regering en omfattende skattereform, som blandt andet hævede topskattegrænsen finansieret ved at dæmpe udviklingen i en række overførsler som kontanthjælp, førtidspension og dagpenge.

Direkte adspurgt om Socialdemokratiet ikke selv har ført en mindst lige så ulighedsskabende politik som den nuværende regering, svarer Benny Engelbrecht, at situationen i dag er en helt anden.

»Vi gennemførte vores skattereform midt i en stor økonomisk krise, og det var tvingende nødvendigt at give danskerne et øget incitament til at arbejde mere. Lige nu er der slet ikke behov for skattelettelser. Vi har tværtimod behov for at bruge pengene på velfærd,« siger han.

Hos Cepos er holdningen lidt en anden end hos to af landets største partier. Det er ikke et mål i sig selv, at uligheden skal stige, men det er en konsekvens, hvis skattelettelserne skal have den ønskede effekt, lyder det. Cheføkonom Mads Lundby Hansen mener, at skattelettelser kun for alvor sparker gang i økonomien, hvis man letter topskatten i stedet for eksempelvis at øge beskæftigelsesfradraget. Ræsonnementet er, at topskattelettelser i højere grad får danskere til at arbejde mere og stræbe efter en karriere og en bedre uddannelse, hvilket skaber vækst i hele samfundet.

»Den rigtige skattepolitik havde været at afskaffe topskatten fuldstændigt. Konsekvensen ville være mere vækst, men også at direktørfamilien og funktionærfamilien fik en relativt større skattelettelse sammenlignet med LO-familien. I forhold til de vækstudfordringer, Danmark står midt i, så havde det været den rigtige beslutning,« siger Mads Lundby Hansen.