Nye lydoptagelser: Anne Heche var fanget næsten en time i brændende bil

Anne Heche. Fold sammen
Læs mere
Foto: GABRIEL BOUYS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nye lydoptagelser fra Los Angeles brandvæsen afslører grufulde detaljer om skuespilleren Anne Heches død.

Hun blev 5. august indlagt på hospitalet med alvorlige forbrændinger efter at have kørt sin bil direkte ind i et hus i Los Angeles.

Anne Heche afgik efterfølgende ved døden, og nu har Los Angeles Times fået adgang til lydfiler fra brandvæsenet, som kæmpede for at redde den 53-årige skuespillers liv.

Ifølge avisen gik der 24 minutter fra brandvæsenet ankom til ulykkesstedet, før de lokaliserede Anne Heche i bilen.

På lydfilerne kan man høre alarmcentralen fortælle redderne på stedet, at der er en person, som er fastklemt i en bil, men redderne har problemer med se noget.

»På grund af den kraftige brand og røg kunne man ikke se klart ind i bilen, og det var også problematisk at tilgå køretøjet,« udtaler chefen for brandvæsenet i Los Angeles, Richard Fields til NBC Los Angeles.

Først 24 minutter efter ankomsten bekræftede brandvæsenet derfor, at der var en person i bilen.

Skuespilleren var ifølge redderne på stedet presset ned mod gulvet på passagersædet – ikke førersædet – hvilket vanskeliggjorde redningsarbejdet yderligere.

Der er ikke meget tilbage af Anne Heches bil. Foto: Ritzau/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Brandvæsenet endte med at trække Anne Heches bil ud af huset, og hun blev reddet ud 11.49.

48 minutter efter brandvæsenets ankomst på stedet.

Anne Heche blev hastet på hospitalet, men hendes liv stod ikke til at redde, og 14. august slukkede lægerne for hendes respirator.

En obduktion slog fast, at skuespilleren døde af røgforgiftning, brandskader og fatale kvæstelser i brystregionen.

Årsagen til ulykken er ikke kendt, men videoer har vist, hvordan Anne Heche i timerne op til ulykken kørte meget hurtigt og slingrende. Politiet bekræftede efterfølgende, at hun havde kokain i blodet på ulykkestidspunktet.

53-årige Anne Heche nåede at spille med i en lang række film og tv-serier. Hun var blandt andet med i filmene 'Donnie Brasco' og '6 dage, 7 nætter'. Her spiller hun over for henholdsvis Johnny Depp og Harrison Ford.