Ny minister holder liv i omstridt valgløfte: »Det giver meget uro, for det har vidtrækkende konsekvenser«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om et valgløfte, afgifter på grøn energi og regeringens håndtering af krisen i Afghanistan.

16. august fik Jesper Petersen nøglerne til Uddannelses- og Forskningsministeriet – og samtidig overtog Ane Halsboe-Jørgensen Kultur- og Kirkeministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til weekendens første nyhedsoverblik ovenpå en uge, der blandt andet har budt på en hidtil ukendt lydfil i Morten Messerschmidt-sagen og evakueringen fra Afghanistan.

Først et kig på de seneste coronatal:

Er du mere til at lytte end til at læse, så tænd for denne podcast:

Disse elbilister bliver straffet økonomisk, fordi de vil være ekstra grønne

Vi indleder dagens overblik i Berlingske, hvor det skal handle om grøn energi – og den grønne energis afgifter.

Det lyder umiddelbart smart, at man kan forsyne sin elbil i garagen med strøm fra solceller på husets tag. På grund af reglerne for afgiftsrefusion, skal man som solcelleejer imidlertid betale fuld afgift af den strøm, man benytter til at lade sin elbil med.

Reglerne gælder frem til 2030, og det kan få konsekvenser for de 110.000 husejere, der har solceller, mener Christoffer Mark Ovesen, der er partner i Viasol og er blandt landets største leverandører af solcelleanlæg.

»Det er relativt grønne forbrugere, som nu ikke har mulighed for at købe en elbil uden at blive straffet økonomisk. Det kan få elbilejere til at fravælge solceller, ligesom det kan få solcelleejerne til at fravælge elbiler,« forklarer Christoffer Mark Ovesen.

Læs artiklen her, hvor du kan se, hvor mange penge man som elbilejer samlet set taber frem til 2030 med den grønne kombination.

»Det ser meget, meget belastende ud for de to ministre«

Konflikten i Afghanistan sætter sig fortsat tungt på nyhederne.

Fredag landede det sidste evakueringsfly i Københavns Lufthavn. 83 personer – blandt andet personer på den såkaldte »danskerliste« og afghanere, der har været tolke for Danmark – var ikke ombord på flyet.

At Folketinget, herunder Det Udenrigspolitiske Nævn ikke er blevet tilstrækkeligt oplyst om situationen i Afghanistan i tide møder stor kritik fra to medlemmer af Folketinget. De kalder den mislykkede evakuering for »største skandale« i nyere tid.

En af dem er Michael Aastrup Jensen (V), der er næstformand for Det Udenrigspolitiske Nævn:

»Det ser meget, meget belastende ud for de to ministre, men der er så meget, som overhovedet ikke giver mening, at vi skal have alle sten vendt, før vi drager de nødvendige konklusioner,« siger han.

Du kan læse mere og få Udenrigsministeriets svar her.

Hvorfor kastede FE sig selv under bussen?

Regeringens ministre – herunder statsministeren, forsvarsministeren og udenrigsministeren – har befundet sig i noget af en hvirvelvind, siden Taleban overtog magten i store dele af Afghanistan.

Derfor er det for flere nuværende og tidligere ansatte på forsvars- og efterretningsområdet påfaldende, at Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, der normalt ikke kommenterer det fortrolige arbejde offentligt, i denne uge udsendte en pressemeddelelse.

Heri erkendte efterretningstjenesten, at den havde undervurderet, hvor hurtigt det ville gå med Talebans overtagelse af magten. Det er yderligere påfaldende, at dette sker, netop som regeringen i høj grad har brug for det, lyder kritikken.

Flere af de nuværende og tidligere ansatte fortæller til Berlingske, at de frygter, at det er regeringen, der har bedt efterretningstjenesten om at påtage sig ansvaret.

»Det er simpelthen et mærkeligt forløb. Det virker, set udefra, som bestillingsarbejde, at FE skulle gå ud og beklage på netop dette tidspunkt,« siger den pensionerede oberst Eigil Schjønning til Berlingske.

Også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) undrer sig over forløbet i artiklen, som du kan læse her.

Forsker advarer: »Er du ikke vaccineret, bliver det værre, end det var før«

Fredag meddelte regeringen, at Danmark bliver helt fri for restriktioner fra 10. september.

Det betyder blandt andet, at man ikke længere skal vise coronapas, når man går på diskotek eller skal på stadion.

Men det betyder også, at den »personlige risiko« nu bliver blevet højere end tidligere for dem, der ikke er vaccinerede. Det forklarer Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi og pandemiforskning ved Roskilde Universitet, til DR. Hun har været en del af den uafhængige referencegruppe, som har samarbejdet med regeringen under pandemien.

»Er du ikke vaccineret, bliver det værre, end det var før, fordi epidemien vil køre i et højere gear end tidligere, og fordi vi har en lavere grad af kontrol for smitte,« siger Lone Simonsen til DR.

At kravet om coronapas snart ophører alle vegne, vil ikke betyde det helt store for vaccinetilslutningen, vurderer Michael Bang Petersen over for DR i samme omgang. Han er leder af Hope-projektet, der har studeret danskernes adfærd under coronapandemien.

Hele artiklen kan læses hos DR her.

»Det giver meget uro, for det har vidtrækkende konsekvenser«

Nu til historien, der gemmer sig bag dagens overskrift.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) har været kultur- og kirkeminister i knap to uger. Kristeligt Dagblad spilder dog ikke tiden i forhold til at gøre status på et af regeringens valgløfter.

Regeringen afgav inden folketingsvalget i 2019 et valgløfte om, at alle udenlandske prædikener skal oversættes til dansk – uanset hvilken religion, der er tale om. Det skal medvirke til at bekæmpe radikalisering, lovede Socialdemokratiet dengang ifølge Kristeligt Dagblad.

I et interview til mediet bliver den nye minister spurgt, om hun vil påtage sig opgaven at få valgløftet gjort til lov.

»Hvordan og hvorledes vi får skabt den åbenhed, er ikke noget, jeg har et færdigt lovforslag på i min uge nummer to. Det er en sag med mange facetter, og præcis hvordan og hvorledes vi går til opgaven, det vender jeg tilbage med,« siger Ane Halsboe-Jørgensen til Kristeligt Dagblad.

Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard vurderer over for Kristeligt Dagblad, at regeringen vil gribe ind  – men at den ikke er interesseret i en konflikt på området.

Derfor vurderer han, at en eventuel lov vil tage højde for alle parter. Det kan du læse mere om hos Kristeligt Dagblad her.

Det sker i dag

Samfund: Sygeplejerskernes strejke slutter, efter et flertal i Folketinget fredag stemte for et lovindgreb. SF, der er imod indgreb i strejke – men alligevel stemte for indgrebet – forklarer her hvorfor.

Politik: Europabevægelsens EU-dag afholdes klokken 10 i Mariager, og her deltager udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Han skal sammen med medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken (SF), EU-ordfører for Radikale Venstre Anne Sophie Callesen samt tidligere ambassadør i Berlin Friis Arne Petersen debattere under temaet »EU og USA – hvordan ser det fremtidige samarbejde ud?«

Royalt: Prins Nikolai, der er ældste søn af prins Joachim og grevinde Alexandra, fylder 22 år.

Politik: Kristendemokraterne holder sommergruppemøde både lørdag og søndag på Christiansborg.