»Nørrebro er et godt sted at bo«

Over halvdelen af københavnerne undgår ifølge ny måling bestemte områder af byen efter de seneste skudopgør i bandemiljøet. Men ifølge eleverne på en folkeskole på indre Nørrebro har samfundet et helt forkert billede af deres kvarter – og af dem.

Eleverne på Blågård Skole på indre Nørrebro medgiver, at deres hverdag har ændret sig lidt som følge af den seneste tids skudepisoder, men de er uenige med den del af københavnerne, der betegner bydelen som en krigszone. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Latter og lyden af en basketbold, der bliver dunket i asfalten, runger endnu mellem murene i skolegården på Blågård Skole, da klokken ringer ind til endnu en time. En af skolens fire 9. klasser tager pænt plads bag deres borde. Samtalen drejer ind på bandekrigen, og hvordan den opleves fra indre Nørrebro og klassen med et overtal af indvandrere og efterkommere.

En meningsmåling foretaget af Gallup for Berlingske Tidende viser, at der er steder i hovedstaden, hvor 57 procent af københavnerne ikke har lyst til at færdes på grund af de seneste skudepisoder.

Men Nørrebro, der sidste weekend var omdrejningspunkt for et skyderi i Korsgade, er ikke en krigszone, mener klassen på Blågård Skole på trods af, at deres hverdag også har ændret sig en smule.

Finder ikke på at flytte
»Min mor er bekymret for mig og mine brødre. Vi må ikke gå udenfor om aftenen, og selv om vi gør det alligevel, kan jeg godt forstå hvorfor. Vi kunne jo blive skudt. Mine brødre er også bange, tror jeg, men de vil ikke vise det. Vi kunne heller ikke finde på at flytte herfra, for Nørrebro er et godt sted at bo,« siger en pige fra klassen.

Selv om de ikke er involverede i konflikten, føler mange af eleverne sig stemplet og uretfærdigt behandlet. Lige som alle skaldede, hvide mænd ikke er rockere, er alle indvandrere ikke bandemedlemmer. Alligevel oplever de, at deres ældre brødre bliver stoppet og visiteret af politiet, at deres forældre ikke vil lade dem gå ud efter mørkets frembrud, og at almindelige borgere ser anderledes på dem.

»Jeg bliver sur, når folk går i en bue uden om mig, fordi jeg står og snakker med nogle kammerater på gaden. De tror, at man vil gøre dem noget dårligt, selv om man ikke har gjort noget som helst,« siger en dreng bestemt.

På rockernes præmisser
Flere føler, at samfundet er gået med på rockernes præmisser og kun skyder skylden for uroen på indvandrermiljøet, som de er en del af, selv om de tager markant afstand til konflikten. Regeringens ønske om at udvide muligheden for at udvise bandemedlemmer uden dansk statsborgerskab er med til at skubbe til den opfattelse.

»Et pas er bare et stykke papir. Det betyder ikke, at man ikke føler sig dansk. Vi er født og opvokset her, det er vores hjem. Man må straffe begge parter lige hårdt,« siger en dreng, mens en pige ligefrem føler, at hendes liv er mindre værd, fordi hun har en anden etnisk baggrund.

»Det er ligesom mere alvorligt, når det er en dansker, der bliver skudt, end når det er en indvandrer. Så jeg føler, at vi ikke betyder lige så meget,« siger hun stille.

læs også »I bandernes vold« MagasinSøndag / 1-5