Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag aften indgået aftale om et nyt politiforlig for 2021-2023.

Aftalen sikrer blandt andet 450 nye betjente og politiet nye våben. Og som del af aftalen kommer 20 nye nærpolitienheder rundt om i landet.

»Vi har lavet en ny stor aftale for dansk politi som gælder for de næste tre år.«

»Den indeholder en grundlæggende styrkelse af politiet og anklagemyndigheden. Vi får et mere nærværende politiet,« siger justitsminister Nick Hækkerup (S).

Politiforliget sætter rammerne for politiet og anklagemyndigheden. Det skulle have været på plads allerede sidste år.

Men på grund af problemer i politiet og i anklagemyndigheden besluttede regeringen at udskyde forhandlingerne om en ny, flerårig aftale for politiet.

Aftalen er indgået af Socialdemokratiet, DF, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative og Nye Borgerlige. Dermed er Venstre ikke med i aftalen.

I aftalen bliver der samlet afsat cirka 650 millioner kroner i 2021 stigende til cirka en milliard i 2023 ekstra til politiet og anklagemyndigheden.

Som del af politiaftalen bliver der oprettet særlige politienheder, som skal sætte ind over for forbrydelser, der især rammer kvinder.

Det gælder eksempelvis stalking, æresrelateret vold og partnervold, siger SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt.

»Tænk, at vi har enheder i politiet for dyr og lastbiler, før vi har fået disse nye enheder, der kan sætte ind over for kriminalitet, som især rammer kvinder, men også mænd«, siger hun.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, fremhæver, at rejseholdet genopstår i et forsøg på at styrke opklaringen af mord i Danmark.

»Vi så med Emilie Meng-drabet, at der ikke er kommet en opklaring. Det er kritisk for retsbevidstheden, og det håber vi at rette op på,« siger Peter Skaarup.

Politiaftalen sikrer også en forstærket indsats mod digitale krænkelser.

»Vi vil se på, om straffeloven er tilstrækkeligt moderniseret til den digitale tidsalder vi står i,« siger De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard.

Nye Borgerliges partileder og retsordfører, Pernille Vermund, lægger vægt på, at kriminelle udlændinge skal dømmes og udvises. Det bliver der øget mulighed for med politiaftalen, siger hun.

»Vi har fået styrket politiet med en udrejsekontrol. Det betyder, at de tyvebander, der kommer fra Østeuropa, faktisk bliver stoppet på vejen ud,« siger Pernille Vermund.

Hun fremhæver samtidig et pilotprojekt, der ifølge Vermund skal stoppe udlændinges snyd med sociale ydelser i Danmark.

Venstres retsordfører, Inger Støjberg, siger, at finansieringen af politiaftalen er årsagen til, at Venstre ikke er med i aftalen.

»Regeringen hæver skatter og afgifter for at betale for flere betjente. Man burde have set på, om de penge kunne være taget fra arbejdsløse indvandrere eller SU til udlændinge,« siger Inger Støjberg.

Han roser til gengæld flere elementer i aftalen - blandt andet flere betjente.

»Men hvis regeringen vil betale det med hævede skatter og afgifter, så bliver det dyrere og være dansker,« siger Inger Støjberg.

/ritzau/