Nekrolog: Maratonmanden er gået bort

Den tidligere danske maratonstjerne Henrik Jørgensen døde lørdag af et hjertestop under sin daglige løbetur. Han blev 57 år gammel. Berlingske bringer et portræt af eliteløberen, der som den eneste dansker har vundet London Marathon.

topfoto
En voldsomt fornøjet Henrik Jørgensen viser sit nyerhervede ædelmetal frem efter sin sejr i London Marathon i 1988. Fold sammen
Læs mere
Foto: Action Plus / Ritzau Scanpix

Danmark har mistet en af sine største løbestjerner gennem tiden. Langdistanceløberen Henrik Jørgensen gik lørdag bort efter et hjertestop under den daglige løbetur nær hjemmet på Bornholm. Han blev 57 år.

Henrik Jørgensen var en hæderkronet og forgyldt dansk langdistanceløber, og den største sportslige bedrift kom i 1988, da han med sit ikoniske pandebånd og de lange lokker dryppende af sved fik en guldmedalje om halsen ved London Marathon. Samme sted opnåede han en delt tredjeplads i 1983 og en femteplads i 1985, hvor han satte nordisk rekord på 2 timer, 9 minutter og 43 sekunder – en rekord, der mere end tre årtier senere stadig står som bedste danske maratontid.

Foruden det havde Henrik Jørgensen danmarksmesterskaber, rekorder og deltagelse i EM, VM og De Olympiske Lege på sit professionelle CV.

Som dreng var han først omkring fodboldsporten, inden han gik ind i langdistanceløb, som modsat holdsport for alvor var en disciplin, hvor hans individualistiske drive og vindermentalitet kunne komme til ære og værdighed – og Henrik Jørgensen opdagede hurtigt, at ingen af kammeraterne på atletikbanen i Herlev kunne følge med ham – i hvert fald ikke efter et par kilometer.

Henrik Jørgensen var et sportsmand rundet af en stærk cocktail af råt talent og stålsat viljestyrke, hvilket allerede kom til udtryk, da han som bare 17-årig løb sit første maraton. Talentet havde han ikke fra fremmede – det var nedarvet fra hans far og onkel, der var dansk mester i crossløb.

Vand, vingummier og vaniljekranse

Henrik Jørgensen var uden tvivl en af de danske løbere, der fik flest kilometer i fødderne til træning. Allerede kort efter sit første maraton indførte han en ugentlig træningstur på 40 kilometer, og samlet løb han omkring 180 kilometer om ugen. Det skete, efter at han i starten af sine 20ere – på opfordring fra Team Danmark og Danmarks Olympiske Komité – besluttede sig for at fokusere på maratondistancen.

Han startede med andre ord karrieren ud som absolut træningsnarkoman, hvilket han i et interview med Berlingske i 2005 beskrev som sin »almindelige bondelogik«.

»Jo mere du træner, jo bedre bliver du,« konstaterede han.

De mange kilometer blev efter hans eget udsagn tilbagelagt på en usædvanlig diæt under træningen bestående af vand, vingummier og vaniljekranse.

Henrik Jørgensens ultradisciplinerede træningsrutiner – og kærlighed til både sporten og en god gang frisk luft med fuglesang som lydkulisse – var på ingen måde noget, der gik til grunde, efter at han i slutningen af 20erne måtte indstille karrieren, i erkendelse af at alderen havde sat sine spor. Men løbeskoene blev holdt i gang, for efter den professionelle karrieres ophør var en daglig løbetur på 15 kilometer stadig på programmet i mange år.

Han har skrevet bogen »Løbeskolen – en træningsguide til 5 og 10 kilometer,« der udkom på forlaget Gyldendal i 2006.

Han efterlader sig sin hustru, Mette Holm, og datter, Anna Holm, der har valgt at løbe i faderens fodspor – og i 2016 deltog i maraton ved OL i Rio, hvor hun blev nummer 55. Hun er selvfølgelig blevet trænet af sin far.

»Han var min mors og min store livsstøtte i et og alt. En klippe i vores liv. Det er et chok og en stor sorg, men vi føler også taknemmelighed over, at han skulle dø, mens han gjorde, hvad han elskede: at løbe,« siger Anna Holm til Ritzau.