Næsten 1000 personer har fået juridisk kønsskifte i Danmark

931 danskere har fået juridisk kønsskifte siden 2014. De Konservative beklager udviklingen

I næsten fem år har det nu været muligt at foretage juridisk kønsskifte i Danmark, og den mulighed har i alt 931 personer benyttet sig af.

Nye tal, som Social- og Indenrigsministeriet har sendt til Kristeligt Dagblad viser, at i alt 1208 danskere har søgt og 931 fået godkendt et juridisk kønsskifte siden den
1. september 2014, hvor loven trådte i kraft.

Juridisk kønsskifte er nu atter på dagsorden, efter at Kristeligt Dagblad i sidste uge kunne fortælle, at et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, De Radikale og SF vil udvide loven, så også mindreårige kan skifte juridisk køn.

I dag er det muligt at udskifte de sidste fire cifre i cpr-nummeret og dermed gennemgå juridisk kønsskifte, fra man er 18 år, så ens cpr-nummer harmonerer med det køn, man føler sig som. Lovændringen, der i 2014 blev vedtaget med et flertal på 98 mod 86 mandater, har primært betydet, at man ikke længere behøver at gennemgå en kønsskifteoperation for at kunne skifte juridisk køn.

Det er en udvikling, som De Konservative beklager, fortæller Mai Mercado, partiets grundlovs- og uddannelsesordfører og tidligere børne- og socialminister.
Som De Konservatives sundhedsordfører stemte hun i 2014 sammen med resten af partiet nej til, at det juridiske kønsskifte skulle gøres uafhængigt af et fysisk kønsskifte, og hun var en markant kritisk stemme i debatten om loven.

»Sammenlignet med den danske befolkning er de næsten 1000 et lavt tal, men jeg undrer mig stadig over, at nogen vælger det,« siger hun.
Ifølge Mai Mercado kan man være født i den forkerte krop, men hun har svært ved at forstå, at man kun vil skifte det juridiske køn og dermed bibeholde sit gamle biologiske køn.

»Jeg synes, det er vigtigt, vi har et fælles ståsted og et fælles begrebssæt at tale ud fra, og det synes jeg, at det juridiske kønsskifte på sin vis er med til at ophæve. Det der med at have det grænseløse samfund, hvor man bare kan definere sig som man vil, det går jeg ikke ind for.«

Hun mener, det er problematisk, at det nu er muligt at for eksempel have udseende af at være en mand, men samtidig have et kvindeligt cpr-nummer.
»I det samfund, vi har, der definerer vi os enten som mænd eller som kvinder. Ikke midt imellem.«

Selvom Mai Mercado stadig er imod lovændringen fra 2014, er det ikke en sag, som hun vil bruge energi på at få tilbagerullet. I stedet understreger Mai Mercado, at hun og De Konservative er imod at sænke aldersgrænsen for juridisk kønsskifte.

/Ritzau