Når jorden er giftig

Uddannelse af soldater til at opdage og omgå nedgravede miner er sammen med udveksling af viden med allierede de vigtigste våben mod vejsidebomberne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da soldaten sætter sin fod på jorden, lyder et brag, og en hvid røg springer op og omgiver ham. Havde han trådt på udløseren til en nedgravet bombe ved Helmandfloden, havde han mistet et ben og måske livet. Her, ved Hærens Kampskole i Oksbøllejren, kan han nøjes med chokket ved at blive ramt, når han mindst venter det. Øjeblikket efter lyder et større brag, da en plasticflaske skydes af og rammer et køretøj.

Træningen af soldater til at reagere rigtigt, når de trods alle forsøg på at undgå de nedgravede »Improvised Explosive Devices«, IEDere, alligevel træder på en udløser, er en del af forsvarets omfattende indsats mod netop IEDerne. Den indsats omfatter langt mere end blot at pansre køretøjerne, der fragter soldater og materiel rundt langs Helmandfloden. »Vi kan ikke pansre os ud af truslen fra IEDerne. Uanset hvor meget panser vi sætter på køretøjerne, kan Taleban bygge IEDere, der er endnu større. Til sidst vil vores køretøjer blive så tunge, at de som ridderne i middelalderen knap kan bevæge sig,« siger oberst Henrik Sommer, der er chef for operationsdivisionen ved Hærens Operative Kommando.

Oprydning på liv og død

En af de vigtige midler til at minimere skaderne, når jorden er giftig, og et køretøj rammer en IED, er at holde orden inde i køretøjerne. I en pansret mandskabsvogn kan halvtomme ammuntionskasser, der flyder rundt på gulvet, forvandle sig til livsfarlige projektiler, når vognen slynges i vejret af en eksplosion. »Kontrol, kontrol og atter kontrol«, siger oberstløjtnant Michael Engholm, der netop er vendt hjem fra jobbet som næstkommanderende ved den danske kampgruppe. Køretøjerne skal kontrolleres, og soldaterne skal også kontrolleres, så man er sikker på, at sikkerhedsudrustning bliver brugt korrekt og procedurerne fulgt. Uddannelsen af soldaterne er sammen med videndeling med allierede nationer - først og fremmest briter og amerikanerne - om Talebans brug af IEDere blandt de vigtigste midler mod dem. Men overvågning med små førerløse fly med dag- og natkameraer og eftersøgning med minesøgere, der både kan finde metal og se, om jorden for nylig er gravet op, er også vigtige instrumenter.

I det skjulte forsøger de vestlige styrker at få ram på bagmændende, der finansierer og planlægger indsættelsen af IEDere, mens Hærens eksperter i informationskrigsførelse forsøger at overtale lokalbefolkningen til at røbe, når Taleban graver nye IEDere ned.

Fra Telegrafbataljonen i Fredericia deltager soldater, der med elektronisk udstyr kan aflytte Talebans mobiltelefoner og anden kommunikation. Nogle af dem tager i små hold med på patruljerne, hvor de kan give omgående besked til deres soldater, hvis de lytter sig til oplysninger om et forestående angreb.

Går alt andet galt, er der hjælp og forsyninger at få gennem luften. I Oksbøl i går viste Flyvevåbnets transport-eskadrille, at det er i stand til at ramme plet med containere, der nedkastes fra et Herkules-fly. To gange kom flyet i lav højde over øvelsesterrænet, og ankom ikke blot til tiden, men placerede containerne cirka, hvor det var meningen. På den måde kan man undgå at køre forsyninger gennem et minebefængt område.