Mogens Lykketoft husker gyservalget i 1998: »Vi havde en lang traumatisk historie med forholdet til Færøerne«

I Berlingskes nye politiske podcast »90 Mandater« støves en af danmarkshistoriens mest spektakulære valgkampe af. Mogens Lykketoft (S) fortæller om gyservalget i 1998, der blev en mulehårssejr til Socialdemokratiet – modarbejdet af borgerlig succes og færøsk mistillid.

Mogens Lykketoft 1996
Daværende finansminister Mogens Lykketoft (S) husker i Berlingskes politiske podcast »90 Mandater« tilbage på gyservalget i 1998. Fotoet er fra 1996. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Søren Lorenzen.

Valget i 1998 er indskrevet i historiebøgerne som et valg, der havde en næsten mytisk karakter. Det var med et engelsk udtryk en nail-biter, der til næsten sidste sekund kunne svinge begge veje.

Valget stod mellem daværende statsminister Poul Nyrup Ramussen (S) og Uffe Ellemann-Jensen (V). I partitoppen hos Socialdemokratiet stod Mogens Lykketoft, som i Berlingskes nye politiske podcast »90 Mandater« fortæller om aftenen, der blev en regulær gyser.

»Jeg husker, at vi sad en lille gruppe sammen med Poul Nyrup oppe i statsministeriet med to fjernsynsskærme foran os – den ene på TV 2, den anden på DR. Den ene viste 90/89, den anden viste 89/90, og det blev meget, meget sent, før udfaldet på Færøerne kom ind og afgjorde det. Eller måske afgjorde det,« siger Mogens Lykketoft.

Udfaldet blev en sejr til socialdemokraterne, der med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen kunne føre den daværende regering videre. Men selv om de borgerlige led nederlag den aften i marts 1998, var det ikke en slagen fløj.

De borgerlige havde fået det næstbedste valg i et kvart århundrede kun overgået af valget i 1994.

Vulkanøens tommelfinger

I overskriftsform er afstemningen i 1998 blevet udlagt som et valg, der blev afgjort af Færøerne. Det er ikke helt forkert.

På de vulkanske øer boblede mistilliden til de danske beslutningstagere – måske især til Mogens Lykketoft som daværende finansminister.

»Vi havde en lang traumatisk historie med forholdet til Færøerne i den regering. Selv om det var en færøsk socialdemokrat, der slog en færøsk venstremand – lidt forenklet sagt – var det ingenlunde givet, at den færøske socialdemokrat syntes særlig godt om den daværende socialdemokratiske regering,« siger Mogens Lykketoft.

I første halvdel af 1990erne var Færøerne i dyb økonomisk krise og måtte låne 2,7 mia. kr. af Danmark, mens arbejdsløsheden steg, og banker gik konkurs.

Derudover faldt det ikke i god jord, da Danske Bank, som havde aktiemajoriteten i Føroya Banki, den nuværende BankNordik, valgte at skille sig af med aktierne.

Socialdemokraten, som Mogens Lykketoft nævner, var Jóannes Eidesgaard, der i valget mellem Socialdemokratiet og Venstre måtte vælge mellem – for ham at se – to onder. Alt afhang af, at færingen vendte tommelfingeren opad til Poul Nyrup Rasmussen.

»Vi havde en lille tvivl om, hvorvidt vi havde ham med ombord. Bare han ikke stemte, var det uafgjort. Det var det sidste, jeg sagde, da jeg gik fra Nyrup ned til Landstingssalen, at han var nødt til at få fat på ham (Jóannes Eidesgaard, red.) og sikre, at han dækkede regeringens fortsættelse,« siger Mogens Lykketoft.

»Den er hjemme«

Med til myten hører også fortællingen om en forside på Ekstra Bladet, der for eftertiden er omgærdet af kontroverser.

»Træt og sejrssikker Uffe i nat: »Den er hjemme«,« stod der med et billede af Uffe Ellemann-Jensen, der drak en whiskey i sit hjem sent om aftenen før valgdagen.

Forsiden har Uffe Ellemann-Jensen siden »fordømt langt væk«. For den var ikke hjemme.

Mogens Lykketoft mener imidlertid, at forsidens rolle er overvurderet:

»Jeg tror ikke, den betød så meget, som den er blevet gjort til i mytedannelsen for eftertiden, men det kan sagtens have spillet en rolle for nogle få vælgere, at Uffe var lidt for overlegen i den udmelding, som Ekstra Bladet gav,« siger han.

Berlingskes politiske podcast »90 Mandater« kan høres alle hverdage i valgkampen på iTunes, Spotify og 24syv-appen.