»Min mission er at skabe tryghed«

Sundhedsminister Bertel Haarder sætter forbedringer af akutberedskabet og tryghed ved akut sygdom øverst på dagsordenen. Det skal være slut med usammenhængende behandlingsforløb, gammeldags papirjournaler og unge, uerfarne læger i frontlinjen på skadestuerne.

Bertel Haarder Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Hvis nogen påstår, at der ikke er problemer i akutsystemet, skal de ikke ringe til Grethe og Henry Bovbjerg på Mors. For halvanden måned siden, den 27. februar, fik Grethe det skidt, mens hun sad med avisen og formiddagskaffen. Bogstaverne dansede, og armen snurrede. Men der skulle gå over otte timer, fra den 80-årige Henry Bovbjerg ringede til vagtlægen til hans 70-årige hustru blev indlagt. På Hjørring Sygehus, 130 kilometer fra det ældre pars hjem i landsbyen Erslev på Mors, med tydelige tegn på to blodpropper i hjernen.

Forklaring på ventetiden: Der var mangel på køretøjer, falckredderne kom til at køre en omvej, Falck glemte at orientere vagtlægen om forsinkelserne, og det nærmeste sygehus var ramt af roskildesyge, så det havde lukket for patienter. Falck har påtaget sig det fulde ansvar for fejlen, har sendt blomster til Grethe Bovbjerg, og regionsrådet har haft Grethes otte timers ventetid oppe på mødebordet. Men:

Spørger man hende, hvad hun vil sige til sundhedsministeren Bertel Haarder (V) om sin oplevelse, hvis hun mødte ham, siger hun først undrende, at »det da skulle være mærkeligt, om hun løb på ham«. Den slags folk kommer sjældent på Bovbjerg-parrets kanter.

Men hvis de gjorde, var der kun ét at sige, mener Grethe:

»U-ac-cep-ta-belt.«

Det er hårde ord fra en morsingbo.

»Det er selvfølgelig helt uacceptabelt. Og jeg håber, at det er et meget enkeltstående tilfælde,« siger Bertel Haarder, siddende i det nyeste ministerkontor, han har indtaget i sin 28 år lange ministerkarriere.

Han siger det med et karakteristisk haardersk nik og eftertryk. For er der noget, Bertel Haarder er optaget af som ny sundhedsminister, understreger han flere gange, er det at skabe tryghed for helt almindelige danskere som Grethe og Henry på akutområdet. Et område som Berlingske Tidende i samarbejde med sine læsere har kulegravet i serien »I lægens hænder«. Serien har kastet lys over en række kritisable forhold: Lige fra manglende retningslinjer for behandlingen og manglende læring af fejl, over massive kommunikationsproblemer mellem vagtlæger og skadestuer til dét forhold, at lægestuderende passer skadestuerne om natten.

»Akutberedskabet er simpelthen topprioritet. TOPprioritet! Til min store glæde har borgerne accepteret, at det er bedre at blive opereret på et fjernt specialiseret sygehus, hvor der altid er otte-ti veludbyggede specialer. Men man kan ikke lave sygehusplanlægning og centralisere sygehusvæsnet så meget for at højne behandlingskvaliteten, som vi gør nu, uden samtidig at styrke akutberedskabet uden for de store sygehuse,« siger Bertel Haarder.

»Der er bestemt ikke noget langsigtet tiårs perspektiv i de forbedringer, jeg taler om her. Det skal gå meget hurtigt. Det kan jeg understrege ved at sige, at der er sat 600 mio. kr. af til styrkelse af akutberedskabet på finansloven. Det er mit mål - forhåbentlig inden for en måned - at komme med et oplæg til fordelingen af de penge. De skal gå til styrkelse af det lokale akutberedskab,« siger Bertel Haarder.

Han sammenligner den indsats, han som minister vil sætte sig i spidsen for, med de store kræftplaner I, II og den nyligt bebudede kræftplan III, der på ti år har hævet danske kræftpatienters overlevelsesprocent fra et helt uacceptabelt niveau til noget tåleligt:

»Den massive indsats og det stærke politiske fokus har haft en klar effekt på kræftområdet. Og det får en effekt på psykiatriområdet, hvor Psykiatriplanen er ved at rulles ud. Nu er det mit håb, at vores ekstra bevågenhed omkring borgernes tryghed på akutområdet vil få samme effekt,« siger Bertel Haarder.

Hvordan vil patienter derude, der har brug for akutsystemet, kunne mærke, at der er kommet en ny minister i stolen?

»Jeg vil ikke profilere mig på min forgængers bekostning. Alle de store planer, jeg taler om, de startede i hans (Jacob Axel Nielsen (K), red.) tid. Jeg tilsætter det måske en ændret prioritering, måske nogle ekstra emner, som vil dukke op hen ad vejen. Men de vil kunne mærke, at jeg sætter ekstra speed og trumf på processen med at tilgodese trygheden på akutområdet og tiltroen til, hvad man kan gøre i det præhospitale felt; i lægevagten, i ambulancer og på skadestuer og i lokale lægehuse.«

Bertel Haardes forgænger, Jakob Axel Nielsen, blev i efteråret stærkt presset af Dansk Folkepartis top, hvor gruppeformand Kristian Thulesen Dahl mente, at ministerens såkaldt præhospitale udvalg, der skal komme med en plan for et nyt akutberedskab, var havnet i en syltekrukke. Thulesen Dahl krævede en klar plan for, hvordan danskerne kan få et forbedret og tryggere akutberedskab fra begyndelsen af 2011. På et møde i januar mellem DF og Jakob Axel Nielsen lovede ministeren, at Sundhedsministeriet her i foråret vil komme med en plan for et forbedret 112, og lige efter sommerferien den store plan for et bedre akutsystem og en forbedret vagtlægeordning. Den plan skal danne grundlag for fordelingen af de 600 mio. ekstra til området og give udslag i forbedringer fra begyndelsen af 2011. Og den køreplan bliver overholdt, lover Bertel Haarder.

Hvor og hvordan skal de 600 mio. kroner på finansloven ud og gøre gavn?

»Min mission er at skabe tryghed. Vi mangler at skabe tryghed til, at hvis man pludseligt falder om en dag, så får man den samme - eller rettere sagt - en større sikkerhed, end hvis der lå et lille hospital ti kilometer væk. Derfor har jeg med omhu studeret akutbiler, lægebiler og paramedicinere, som kan næsten alt. Ambulancerne kan tage hjertekardiogrammer eksempelvis. Det betyder, at udredningen af patienten kan begynde fra første færd, straks man kommer hen til patienten; forhåbentlig senest efter et kvarter, som vi har lovet i regeringsgrundlaget skal være den maksimale udrykningstid under normale forhold.«

Bertel Haarder udtrykker i den forbindelse store forhåbninger til nyere teknologi og kommunikationsredskaber. Som Berlingske Tidende har beskrevet, er det i dag et stort problem i sundhedsvæsnet - og i særdeleshed i akutsystemet - at lægernes journaler ikke taler sammen på tværs af sektorer. F.eks. når en vagtlæge overdrager sin patient til hospitalsvæsnet:

»Det skal i fremtiden være sådan, at det er meget nemt for vagtlægen og paramedicineren at finde frem til journalen. Elektroniske patientjournaler er selvfølgelig med i fremtidsvisionen; også så patienten ikke skal oplyse de samme ting 100 gange, som det er tilfældet i dag. Hvad der jo spilder utroligt mange mandetimer. Dermed kan vagtlægen måske også gøre mere end vedkommende kan i dag,« siger Bertel Haarder.

Men der har jo været talt om den Elektroniske Patientjournal i årevis uden resultat?

»Ja, men nu kommer den! Det er topprioritet. Det er vist endda nævnt i regeringsgrundlaget, og der burde oven i købet være en besparelse i det,« siger Bertel Haarder og ligner én, der skal dy sig for ikke at slå i bordet.

Han vil også gøre op med endnu et af de problemer i akutberedskabet, som Berlingske Tidende har afdækket - at landets skadestuer og akutafdelinger er bemandet med de yngste og mindst erfarne læger, eller sågar lægestuderende, som står med ansvar for akut og alvorligt syge danskere.

»Min vision er selvfølgelig, at straks man bliver samlet op af ambulance eller helikopter, så begynder dialogen med det sted, der har ekspertisen. I stedet for, at der står en lægestuderende, som ikke kender særligt til tilfældet og må gøre noget midlertidigt.«

Hvordan fremtidens akuthjælp - dén, der møder op, når lille Anton brækker benet, Bent falder om med hjertestop eller Sigrids nyrer svigter - skal hænge sammen, har det såkaldte »udvalg for det præhospitale beredskab« under regeringen allerede analyseret på siden august sidste år. I kommissoriet til udvalget står der, at trygheden for borgerne skal sikres på den korte bane. For ingen kan vente otte-ti år på, at de nye supersygehuse står klar. Akutberedskabet og den tryghed, det skal sikre, er - på alle måder - en akut sag.

I øjeblikket venter alle på ministeren. Danske Regioner, Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen kom kort før jul - som følge af Berlingskes Tidende artikler om akutområdet - med hver deres oplæg til, hvordan hele akutsystemet og lægevagtsordningen kan forbedres. De anbefalinger er sendt til ministeriet, og før ministeriet spiller ud, sker der ingenting, som Danske Regioners formand udtrykker det:

»Bolden ligger på Christiansborg, og der har den ligget rigtig længe - man har det indtryk, at luften har været gået noget af den,« siger Bent Hansen (S).

Men Bertel Haarder forsikrer, at udvalget snart barsler med sin første rapport, og han garanterer, at der er et oplæg på vej om fordelingen af finanspuljemidlerne, og at det altsammen vil sikre både hurtigere forbedringer og tryghed i akutberedskabet - særligt i yderområderne.

»Det gavner jo ikke mig.«